We are having a break…

…bloggen og jeg. Meget er sket siden jeg en sommerdag oprettede denne blog -og heldigvis da for det.
Jeg har været rigtig glad for at blogge, og er det stadig. Men sådan som tiden (eller mangel på samme) er lige i øjeblikket, så synes jeg at kvaliteten daler for meget.
Så, jeg har besluttet mig for at holde en pause i første omgang. Jeg skal for første gang deltage i shows og messer i modeugen (dog ikke som blogger, men igennem mit job), så det er selvfølgelig noget jeg glæder mig meget til. Derfor bliver mit modebehov pludselig også dækket på en anden måde end tidligere, og nogle gange trænger jeg bare til at fylde hovedet med andre ting. Plus, at jeg ikke vil blande mit job sammen med bloggen -det lader jeg f.eks. de svenske bloggere om.
Men mon ikke lysten vender tilbage igen? Det kan jeg næsten ikke forestille mig, at den ikke gør, måske når f.eks. modeugen er vel overstået, og der er mere ro på alting igen.
Indtil da, så må I have det rigtig godt derude, og nyd den nye sæson og alle de nye, lækre varer der allerede nu er at finde i butikkerne!!

Now at Browns..

Jeg ville ikke blive direkte vred, hvis disse nyheder fra Brown’s på mystisk vis skulle indfinde sig i min garderobe ;)

Dreaming of summer…

Her på en kold januar-aften kan man godt komme til at drømme sig hen mod varmere tider, specielt når jeg kigger i min gamle billedmappe fra sidste sommer. Det er som om at store solbriller og farverige tørklæder om håret gør sig bedst sammen om sommeren, har i hvert fald ikke brugt det her i de mørkere tider -men savner det helt! Det varer heller ikke længe før at alt sommertøjet kommer i butikkerne, og i næste måned bliver AW09-tøjet vist, bl.a. ved vores egen modeuge!

Latest purchase: Acne sale and vintage sequins.

Et par køb jeg ikke fik flashet før nytår, men jeg har købt lidt lækker basis på Acne’s førudsalg: En pudderfarvet, slouchy tee, en sort, langærmet semi-transperant bluse med hul til tommelfingeren (som jeg ikke lige ved om jeg vil bruge, måske er det meget fint her i kulden), og til sidst en fin tee i sort, som ser ud til at falde rigtig lækkert. Desuden en vintage flapper-agtig pailletjakke/kåbe, som jeg nok kommer til at bruge åben til jeans og f.eks. den pudderfarvede Acne tee, eller lukket med en enkel kjole indenunder og sorte opaques.

Trendspotting: Isabel Marant welcomes liberty!

En af de kollektioner der for alvor har fanget min opmærksomhed til den kommende sæson, er Isabel Marant SS09. Den er så smuk og feminin, og lige præcis sådan et højsommer-look som både er praktisk, og og med velkendte elementer (elsker, at vi tager en sæson mere med liberty!). Meget af det har jeg faktisk allerede i garderoben, så her er masser af inspiration at hente. De sidste par år har Holly Golightly lavet de smukkeste quiltede jakker i libertyprint, og har efterhånden investeret i 4 af slagsen, tilføj et par slidte denimshorts, og en lækker bluse med print (den patchwork skjorte er både lidt for meget og aligevel for skøn!) -og så en af sæsonens store trends, bikerstøvlen!
Hun giver også et rigtig godt bud på, at style de famøse libertyprintede bukser, som de fleste piger efterhånden nok kan finde i deres garderobe på en eller anden måde (ellers koster de jo nærmest ingenting). Jeg har dog primært brugt mine indendøre, eller til afslappet look de varme dage. Men Marant gør dem virkelig casual chic på luksusmåden, og jeg skal da til at genoverveje, om de ikke skulle have en chance blandt alt det andet hverdagstøj, når vejret bliver en del varmere forstås…
Bottomline, jeg er slet ikke færdig med at kigge på denne kollektion! Og så tror jeg, at jeg vil til at holde lidt øje med Marant-forhandlerne, samt kigge vintage, for at jazze min sommergarderobe lidt op i denne retning også. Det er en skøn måde for mig at få farver lidt diskret ind på, så det hele ikke bliver Givenchy’s black summer-look :)
Billeder fra contentcoutorture.