Dagens :)

Simple as that. Dagen i dag har bl.a. budt på mit første “live” møde med Bamse (altså ham med billedbogen), hvilket også må siges at være på tide (better late than never…). Vi tog turen til Århus og Cirkus Summarum med datteren, og ih det var faktisk rigtig fint. Og så fik jeg lige stoppet forbi Ikea også, det skal man altså som aalborgenser i Århus, jeg tror slet ikke bilen kan køre forbi uden egentlig?

Og jeg havde kjole fra Zara, bluse fra Customized og armbånd fra H&M på (+ mine monokrome Chanelballerinaer).

Btw, så er der flere priser på Divided Exclusive i rette indlæg, til Jer der spurgte :)

2 ønsker til mig…

Lige nu er der især 2 ting jeg meget, meget gerne ville have til at bo hjemme hos mig. Det ene er et par grå ruskindsstøvler med kilehæl fra Rützou for Mentor til 2000,- som ville passe til, nå ja ca. alt i min garderobe. Tilpas basis med en lækker fin detaljesyning, og selvom de er høje vil jeg kunne holde til at have dem på hele dagen, SÅ lækkert!!

Den anden ting er en merinostrik fra Bella Freud. Jeg ELSKER seriøst hendes strik, og jeg har faktisk allerede 3 trøjer i garderoben (hvilket også er det eneste der holder mig tilbage fra at købe en mere!). Synes det er så fint et design, og en meget lækker detalje under en åbenstående jakke f.eks. Den koster £200, og kan købes hos net-a-porter.

Ak ak, desværre har mit budget brug for hvile, men det afholder mig ikke fra at tænke på dem :D

HVIS jeg nu havde begge ting, så ville jeg f.eks. se sådan ud en ganske almindelig efterårshverdag:

Støvler fra Mentor, jakke og bukser fra Topshop, armbånd fra 10m2 (kan købes på My-Wardrobe), Tarina Tarentino (Revolve), og Rabens saloner (Youheshe), og tørklæde fra Louis Vuitton.

Ta-daaaa! Billed-væggen er færdig!

Dette var hvad jeg brugte det meste af i går på at lave, en billedvæg med blandede billeder af min datter (de er lige sløret lidt), plakater -og et jagttrofæ i sort velour (ja, altså ikke et ægte ét!).

Jeg har købt noget tykt, printet papir, som jeg har skåret til så det passer udenpå de alm. rammer fra Ikea, så de farvede alle er blevet mønstrede på fronten. Den magenta farve er gennemgående i temaet på væggen, og derfor har jeg også valgt forskellige mønstre i den farve. Noget af papiret kom så også indeni rammerne, så de passer sammen (og det hele ikke virker for rodet, det kan det nemlig hurtigt komme til).

De hænger på en lille væg vi har ud til køkkenet, som rent størrelsesmæssigt passede helt perfekt.

Og et par detaljebilleder:

Min elskede WW2 jakke!

I dag har der været så koldt og vådt, at jeg har kunnet trække i min ultimative tøj-baby, min uniformsjakke fra 2. verdenskrig (dateret 26 marts 1943, det indvævede de nemlig i lommerne). Den har tilhørt en amerikansk, kvindelig officer fra sygeplejeafdelingen. Desværre mangler den et par pins, men det er faktisk et projekt jeg er ved at ændre. Det er nemlig lykkes mig at finde de originale tegninger af uniformen, og har fundet lige hvad jeg skal bruge, originalt og det hele, på eBay, endda til rigtig god pris (så I må gerne krydse fingre for mig de næste dage!). Så jeg håber den bliver blinget lidt mere op på reverset om et par uger!

Vintage jakke fra london, waxcoatede jeans fra Superfine og ballerinaer fra Lanvin.

Barbara í Gongini laver alternativt modeshow.

I ved jo jeg har en lille svaghed for Barbara í Gonginis tøj, elsker nogle der tør ruske lidt op i os. I stedet for et live show under modeugen, laver de et virtuelt modeshow, som man præcis kl. 15 d. 6/8 kan se foran sin computer, hvis man skriver til info@barbaraigongini.dk og beder om en invitation/password -så kommer linket til filmen til at ligge på forsiden af www.barbaraigongini.dk . Jeg er sikker på, at det bliver noget helt specielt, og er helt ked af, at jeg på det tidspunkt ikke har mulighed for at være i nærheden af computeren, da det jo er midt under modeugen. Men mon ikke man også kan få lov til at se filmen senere, det vil jeg glæde mig til.