Bad Rika experience :(

Jeg har tænkt en del over dette indlæg, da det normalt ikke ligger til min stil, at brokke mig over et eller andet til jer. Og det er det fortsat ikke, men jeg synes alligevel, at jeg vil dele dette med jer. I modeverden vises jo det ene “musthave” efter det andet, og vi er ufatteligt gode til at gejle os selv, og hinanden, op til et eller andet man bare MÅ eje. Men hvad så når dette “musthave” ikke lever op til forventningerne?? Derfor synes jeg også. at det er på sin plads, at selvsamme modeverden informerer om, når der er noget der bare på ingen måder har været et godt køb.

Det er faktisk sjældent jeg bliver skuffet over noget. Jeg ved jo godt, at blusen fra Highstreet’en fnuldrer og bliver skæv i syningerne før eller siden. Eller at ringene bliver slidte, og mister rhinsten. Men prisen er jo også derefter, så man ved jo godt, at man ikke køber en klassiker for livet.

Det der f.eks. skuffer mig vildt er, når man lægger flere tusinde for en taske (mener nyprisen for en Starbag i grå fra Rika var omkring de 4000 kr!), og læderet så skifter meget markant farve. Jeg ønskede mig i tidernes morgen en GRÅ Rika Starbag. Jeg havde nemlig nok sorte tasker, og synes bare farven var super fin, og klædte tasken godt. Prøv lige at se hvordan den ser ud i dag. Og ja, det er rent faktisk min taske på BEGGE billeder, det lille er fra den dag den kom hjem til mig:

collage1470

Jeg er helt med på, at læder forandrer sig med tiden, da det er et naturmateriale, men allerede efter ca. et ½ år begyndte farven at gulne, og efter et års tid, så den ud som på det store billede. En gulbrun taske med en meget lysegråblålig lynlås og syninger (som jo matchede den oprindelige farve. Nu er jeg jo typen, der har mange tasker, og denne er faktisk ikke engang blevet brugt ret meget. Det er simpelthen inde i skabet den bare har ligget og forandret farve. Det er jo ikke engang fordi den er falmet. Jeg har derfor ikke brugt den det sidste lange stykke tid, den er jo direkte grim. Havde lynlåsen osv. i det mindste bare matchet farven, så kunne man måske leve med den der gulbrune kulør, men det der er altså for kikset.

Mit indtryk af Rika’s tasker var derfor sådan lidt afventende, indtil min clutch nu også er gået i stykker! Og en clutch er jo heller ikke ligefrem en taske man bruger hver dag (har måske brugt den en 15-20 gange), så den burde da også kunne holde en del år (og især med en nypris på over 2000 kr!):

collage1469

Som I måske kan se, er syningen ved en af stjerneapplikationerne gået helt op, og stjernen er ved at trævle. Der er et andet sted på clutchen hvor det også er ved at ske :(

Jeg har 3 Rika tasker i alt (den sidste er det oversize kanvas-net), og de 2 har vist sig at være i ret dårlig kvalitet, så alt i alt sidder jeg med en ret bitter Rika-erfaring.

Som I måske kan gætte udfra billedet, er jeg ved at forsøge at farve min Starbag. Det går indtil videre ikke imponerende godt, men jeg har ikke givet op endnu. Den taske er simpelthen for dyr (og i teorien jo også ret cool), til at smide ud. I bliver de første til at se resultatet, når jeg engang bliver færdig…

I own 3 bags from Swedish brand Rika, and the 2 of them have proven to be in really poor quality. My gray bag has completely lost it’s original colour (and now I’ll try to dye it back), and my clutch has loose threads :(

 

Lidt mere slik…

Jeg synes det er så cool, at der for alvor er kommet gang i god, dansk keramik. Det er på tide, at de kongelige porcelænsfigurer, platterne og Axel Salto får lidt kompetent konkurrence. Selvom jeg har haft dette mini-fad i et års tid efterhånden, bliver jeg stadig i godt humør af at se på det, og fylde det med Skittles (og glæde mig over, at jeg så nemmere kan komme til at hapse de røde, hæ). Hvis I allerede nu er begyndt at tænke i julegaver (jeg er ikke!), så synes jeg Susan Liebe’s keramik er værk at tjekke ud. Hun har sin lille shop her, hvor hun også sælger de fineste små krukker.

collage1468

Danish ceramist Susan Liebe makes the cutest things. I.e. this plate with the words: “A bit more candy”, in Danish.

 

Hvad skulle man gøre…

…uden Topshop?? Takket være denne kjole (som jeg også har købt i navy og bordeaux), kommer jeg lidt nemmere gennem graviditetens forandringer. Lidt Owens/A.Wang vibe, juhuu! Jeg købte dem da jeg var i London i sidste måned (hvor jeg ikke kunne passe dem), og de har også været online. Dog desværre ikke lige nu, men har set dem ad flere omgange, så mon ikke de kommer igen?

collage1467

Dette er Maternity-versionen, men de laver dem også (eller noget der ligner meget) i den alm. version.

Thanks to Topshop and this Maternity dress (which I also purchased in navy and bordeaux), I’m sure to remain a bit like myself -stylewise- throughout the pregnancy.

 

E45

E45 er ikke bare navnet på en motorvej, men også en vildt god creme -til ingen penge. Jeg købte en tube i lufthavnen i Gatwick, da jeg var kommet afsted uden min ansigtscreme. Min hud er sart og tør, og hertil er den bare perfekt. Den fugter, uden at fedte, da den trænger ret hurtigt ind, og den er lavet særligt til sart hud og folk med eksem, så den tager faktisk også små urenheder og røde pletter -og så er den selvfølgelig uden parfume og parabener. Tænker den især bliver ekstra god til vinter, for at bibeholde fugten når frosten sætter ind.

Det er dog ikke den eneste creme jeg bruger, jeg kan godt lide at skifte lidt rundt, men den er nu fast del af udvalget (og den eneste min kæreste bruger, den er nemlig også super til hud der lige er blevt barberet). Og til prisen på £2.45 (dvs. omkring en 20’er), så er den guld værd! Jeg har endnu ikke spottet den herhjemme, men kommer I til Storbritannien (nærmere bestemt “Boots” kæden), så køb endelig en med hjem og prøv. Ellers kan den også købes online flere steder, bl.a. her.

collage1466

I really love the E45 creme for dry skin. I often use it on my face, and it leaves it radiant, spot-free and moist. And the price of around £2.45 i so great!

 

Purple + Pink

Meget hverdagsagtig, men dog i farver i dag ;) 2 af mine 3 yndlingsfarver til tøj (mangler bare navy):

collage1464

Armbånd i læder fra Tokyo Jane, og vintage ur fra Cartier.

collage1465

Two of my favorite colours when it comes to clothes :)