6 praktiske – og pæne- støvler

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Ok, det kan godt være i min egenskab af mor, at jeg allerede er begyndt at tænke på efterårs-/vinterstøvler (man skal jo nærmest købe allerede nu til ungerne, hvis man vil have noget at vælge imellem, utroligt nok), men tankerne kredser altså om støvler, der kan holde mine fødder glade i det koldere vejr. Det er alt for nemt at finde pæne støvler, der desværre også slår mine fødder langsomt ihjel i løbet af dagen pga. for hård sål og/eller høj og spids snude. Omend ofte smukke, så ved vi jo alligevel godt hvilke støvler der bliver grebet midt i morgenrutinen, ikke? Jeg er den type underviser der yderst sjældent sidder ned, så jeg er nærmest på fødderne hele dagen, og det er jeg nødt til at tænke ind i arbejdspåklædningen. Så kan de upraktiske altid komme på senere ;)

Der er allerede ankommet en del lækkert, og indtil videre har jeg et øje på hver af disse. Fælles for dem er, at de har en god sål og hver især nogle rigtig fine detaljer. Skal klart ud at finde noget med snøre og/eller spænder:

ll6910

Find dem her: Nr 1, nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5, og nr. 6. Elsker den glimmersnude!.

Op på hælene

ll6908

Hold da op, min weekend gik alt, alt for hurtigt! Jeg er seriøst blevet så gammel, at hvis jeg drikker alkohol om lørdagen, så er jeg fuldstændig træt hele søndagen. Og det er vel at mærke, selvom jeg ikke drikker specielt meget. Synes da der var engang hvor jeg var noget kvikkere dagen derpå (og kunne tåle mere, ha ha), men måske jeg bare har været heldig på den front. Ikke at jeg har det dårligt egentlig, er bare træææt helt ind i knoglerne. Måske det er lige så meget den missede/skæve søvn ;) Det var dog en super hyggelig fest jeg var til i lørdags, og dejligt at få luftet festtøjet lidt. Som I kan se var det ene genbrug for tidligere, nemlig nederdelen fra Helmut Lang, top fra H&M, fjerpels fra Stylebutler, Chaneltaske og sko fra Marc by Marc Jacobs.

ll6909

Jeg glemmer hver gang at tage billeder inden en fest, fordi jeg altid kommer i tidsnød. Men denne gang lykkedes det mig lige at få knipset et par stykker med telefonen på vej ind. Derfor de lidt random billeder, men der var ikke lige tid til den store opstilling eller udvælgelse af baggrund ;)

 

Flashback Friday: August for 5 år siden…

ll917

Det er lidt sjovt at gå på opdagelse i arkivet engang imellem, når bloggen nu går så mange år tilbage. Denne gang har jeg kigget på samme måned som nu, men i 2011. Sixten var 5 måneder gammel, og jeg havde netop påbegyndt arbejde igen, mens han nød masser af barsel med sin far. Tydeligvis var jeg også hoppet på tendensen med de runde solbriller, men ligesom i dag var de også dengang fra Chanel. De laver altså bare gode solbriller ;) Har dem endnu, meeeen de føles ikke rigtige mere. Det kommer de dog helt sikkert til igen engang, selvom jeg ikke helt kan forestille mig det…

ll961

Det var også den måned jeg indkøbte en strik i sæsonens hotteste materiale; Angora. Det fortrød jeg dog bittert, da jeg på ingen måder kunne have den på uden at have kaninhår i øjet og på alt mit andet tøj (og bilsædet, øv min mand var træt af den tendens!). I dag er angora jo helt ude i kulden pga. dyrevelfærd, tiderne skifter hurtigt.

ll913

Jeg legede tydeligvis også med billedbehandling… det er vist meget godt den digitale blogtendens stoppede ;)

ll906 (1)

Jeg var også til rimelig spontan koncert med Peter Doherty i London, en eftermidag i Camden. Den koncert betyder stadig rigtig meget for mig, og det var her jeg fik en af mine favorittatoveringer lavet:

ll897

Nu vi er ved musik, tog vi også til Hamborg og hørte The Kills. Fantastisk koncert! De har i øvrigt udgivet nyt album for nyligt, så hvis I trænger til ny inspiration, så er det virkelig et lyt værd!

ll953

På blogfronten deltog jeg i modeugen og blev foreviget af Facehunter. Lige den del trækker ikke så voldsomt i mig mere. Jeg er blevet meget striks omkring det der med at tage hjemmefra familien i tide og utide, så jeg tager kun afsted når det giver mening. Kindkysseri har jeg aldrig været god til, og i virkeligheden var det nok også en del af grunden til, at blogmediet i sin tid tiltalte mig.

ll863

Jeg gav også mine bud på gode køb til sæsonen i Alt for Damerne (med den forkerte URL, rimelig katatrofalt for en blogger, ha ha):

ll962

Og så fejrede jeg fødselsdag med hende her, den bedste af slagsen:

t4

Faktisk har Thorsen også fødselsdag i dag, og i morgen skal jeg ud at fejre hende <3

Ja, en del har alligevel ikke ændret sig så meget på 5 år, men solbrillemoden har altså ;) Hav en skøn weekend derude!

De små detaljer

ll6907

Jeg elsker virkelig når der er tænkt over de små detaljer i et outfit. Det kan være forskellige striber og strukturer holdt i samme nuancer som her, eller andre personlige detaljer og sammensætninger. Det er på en eller anden måde god stil for mig, og det viser et personligt valg, som man ikke bare lige har snuppet direkte ned fra bøjlen hos Ganni (omend ellers fristende også denne sæson ;))

ll6906

T-shirt fra Zara, sweatshirt fra H&M, jakke fra Gat Rimon, Jeans fra ASOS og sandaler fra Ca’Shott.

Og så blev Frank Ocean endnu bedre ;)

ll6905

Billedet er godt nok fra forleden, men så meget ændrer jeg ikke løbelook… I har skrevet, at jeg gerne må dele lidt mere musik på bloggen, og i den forbindelse vil jeg altså fremhæve det længe ventede (og allerede hypede) nye album fra Frank Ocean. Jeg er ret vild med det, især da jeg hørte det anden gang. Første gang jeg hørte det var på en løbetur, og jeg undrede mig virkelig over hvor up-tempo det var, med en mystisk underlægningsmusik. Slet ikke hvad jeg havde forventet… lige indtil at jeg fandt ud af, at jeg havde glemt at tage lyden af mit Pokemon Go, så det var musikken derfra der spillede ind over (der var jo liiige et æg der skulle klækkes, det passede lige til en løbetur, ikk’). Epic fail, hold op hvor følte jeg mig dum, SÅ pinligt ;) “Hmm, hvad har han mon tænkt her, siden han har lagt de lyde på… Pikachu?”. Jeg følte mig lidt ligesom de der museumsgæster der går udenom en handske der er tabt på jorden, fordi de tror det er kunst…

Nå, men tag et lyt til Frank Oceans “Blond”, og så kan I jo altid starte Pokemon Go samtidig med, hvis I synes der skal lidt mere gang i den… ;)