ll7599

Så blev der stille herinde igen. Sagen er, at jeg ikke helt har vidst hvordan jeg skulle begynde på det her indlæg, og så er dagene bare gået. Jeg er dog nødt til at komme til sagen, for det er svært at opretholde blogfacade når privaten laver knuder. Jeg har prøvet gennem en del tid, men nu hvor jeg er så langt i forløbet har jeg brug for at lave en udmelding.

Jeg har haft brug for at tømme mit hoved om mine tanker, og udelukkende fokusere på mit privatliv. Det har jeg fordi jeg er blevet skilt. Jeg kan ikke sige så meget om det, da der helt sikkert vil være nogen som kender mig perifært der netop sidder og vender og drejer hvert eneste ord jeg vil skrive om det, og det er der bare ingen grund til.

Det jeg til gengæld kan sige er, at jeg nu igen er landet på begge ben. Hverdagen kører, der er styr på ungerne, og alt er faktisk rigtig godt. Og hey, der er jul lige om lidt :)

Outfitbilleder har været noget af en udfordring at geare mig op til, men også lysten til disse er vendt tilbage. Jeg regner stærkt med at 2018 rent blogmæssigt kommer til at køre som det plejer <3

Lige om lidt vender jeg tilbage helt genopladet. Jeg har savnet jer, og hold da op det lettede at få sagt (skrevet) tingene højt.

 

Cx