Greetings from LA

704082bd-770e-455e-b483-00d84af65cfb

Søde C4G-læsere. I får lige et postkort fra Venice Beach i LA. Og nej, det er ikke fra 80’erne men et jeg har taget ud af vores vindue i går. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. I det hele taget har jeg den vildeste ferie, og jeg kommer til at opdatere jer meget mere over de næste dage. Computeren er i DK, men jeg blogger lidt fra telefonen (og låner min kærestes computer, han har allerede accepteret titlen som “Instagram husband” så han er vist også ok med at afgive computer…).

Sender masser af tanker hjem, og heldigvis ved jeg at både hjem og unger bliver set godt efter. Det betyder noget når man er ude.

Lige nu sidder jeg i LAX på vej mod Las Vegas. Det er helt vildt! Vender kort tilbage til LA senere, og flyver så hjem. Heldigvis ikke til strejke! Og forhåbentligt heller ikke til sne.

I kan følge med på både Snapchat og Instagram (begge @clamour4glamour) hvor der er masser af små updates fra turen.

4aa5f799-1034-4bd5-81fb-b9714505d5c0

En af dagene lejede vi en Harley, bedste måde at se Malibu, bjergene og “Hollywood” skiltet på. Det får I meget mere om senere 👍🏻 En ny tatovering er det faktisk også blevet til, den får I lige på Snap og Insta i første omgang. Hav en rigtig god påskeferie, vi blogges lige om snart!

 

California Dreamin’

Jeg ved ikke om det er de lyse solskinsdage, et lyst sind eller bare tanken om snarlig ferie der gør, at jeg har været ved at pakke min virtuelle kuffert med nyindkøb til rejsen til LA – Og ja, det er sammen med ham ;). Har lyst til at erstatte en del af mit sorte med den mildere army-farve:

ll7684

Nyt badetøj er en luksus jeg plejer at unde mig selv når den står på en længere badeferie, og denne badedragt er så pæn at den også kan gøre det ud for en top.

Jeg rejer altid med en hoodie, og i ægte surfer-stil vil jeg pakke en oversize herremodel fra Quiksilver til at have over badedragten ned til Venice beach (som vi nærmest bor på en del af tiden).

Et stribet hårbånd til at holde styr på saltvandslokkerne, og så en girly soltop med flæser og prikker (som alternativ til blomster, det er jeg jo ikke specielt vild med…).

Jeg er ret vild med socks n’ sneaks tendensen (hallo, det er jo mega rart!) og så med et par hvor der endda står “Fly to LA” kan det vist ikke blive mere spot on.

Et par lyserøde All Stars har stået på min ønskeliste i et stykke tid, så jeg satser stærkt på at købe et par med hjem (der må da være noget at spare på Converse i USA?).

Jeg er ret vild med det enkle design fra Ray Ban, og jeg kan mærke at jeg bliver gladere og gladere for de lidt lettere solbriller.

Jeg rejser altid med en rygsæk (dog ikke altid som eneste taske som for nyligt i Lissabon, ha ha), og denne camo-sag fra Eastpack gør sig godt til min LA-farveskala og den laid back stil jeg vil prioritere.

Jeg ville elske et standard sæt bestående af lædernederdel, løs, hvid tee og så en casual, stribet blazer. Et sæt der både kunne fungere i dagtimerne og til at gå ud i om aftenen. Især med de fine satinsandaler der med garanti giver en anelse længere ben, i hvert fald ved første blik ;)

Når jeg flyver over søen er jeg ikke ret vild med de syntetiske tæpper man får udleveret. Jeg drømmer om at have dette fra Lala Berlin med i stedet, men sandheden er, at jeg nok smider et mere budgetvenligt tæppe med over armen. One can dream, right? ;)

Weekend-sol og flere røde detaljer

ll7682

Vi fortsætter med de røde detaljer lidt endnu ;) Rød, sort grå er jo noget af en klassiker, og jeg er faktisk blevet helt god til den klare farve i mindre doser. Var lige ude at nyde det fantastiske (og kolde!) vejr i weekenden, tør man snart håbe på at foråret er på vej?

ll7683

Jeg var i hue fra Supreme, solbriller fra Gucci, tørklæde fra Louis Vuitton, strik fra Samsøe, kjole af mit eget design for Envii og støvler fra Aldo.

ll7681

Tak for jeres søde kommentarer og tilkendegivelser i går. Min lyst til at blogge falder når der er ting i mit privatliv der fylder rigtig meget, men som jeg af forskellige årsager ikke kan blogge om lige på det tidspunkt. Jeg er virkelig dårlig til at tilbageholde vigtige detaljer, og jeg er ret sikker på at I også kan mærke det på mig? Det er det der med at have hjertet med i hvad man laver altid…

Så det føles helt fantastisk at der  ikke længere er noget jeg ikke kan skrive om <3

Lidt om titler…

ll7680

Jeg har mange titler, men de to jeg er gladest for er mor og kæreste… <3

Hav en god weekend søde C4G-læsere ;)

 

Cx

Dr Martens reunion

Reklame for Footway

ll7677

Indlæggets titel kunne ikke være mere passende. Jeg er blevet forenet med mine favoritstøvler fra 90’erne; Mine højtelskede Dr Martens! Takket være et samarbejde med Footway. Fantastisk mulighed at få lov til at vælge et par sko mellem alle deres virkelig fine mærker. I teorien mega svært, og musen klikkede hjemmevandt på Adidas, Converse og Gardenia, men jeg havde faktisk kigget efter et par Dr Martens i forvejen, så valget lå lige for!

Fra 1992 og frem har jeg ejet par i hhv. grøn, zebrastriber, sort lak, mørkeblå velour, cremefarvet lærred… og alle de andre jeg har glemt. Elskede dem!! Sjovt nok har jeg aldrig ejet det klassiske par i alm. sort læder, og det gør jeg heller ikke helt nu, da jeg er gået efter versionen der også har sort sål (normalt er den jo grå-ish med gule syninger). All-black ;)

ll7676

Jeg synes de er vildt cool, og modsat mit andet 90’er fodtøj valg i form af “Buffalo” plateaustøvler, så holder disse helt klart igen -Fordi de er pæne og komfortable. Jeg ved godt at nogen ihærdigt prøver at genoplive Buffalo, men det er altså bare pænt svært når støvlen i bund og grund er virkelig grim! Den havde sin retfærdiggørelse i sin samtid fordi den var sjov og afspejlede en del af kulturen, og så er det vist også det. Disse er derimod klassiske (og praktiske, det er jo også meget rart).

De minder mig også om min kærlighed til grunge (og britpop!), manner jeg har gået til mange gode koncerter i Dr Martens! Og det skal jeg igen. Faktisk regner jeg med de skal ned og høre Peter Doherty i aften på Train ;)

I første omgang har jeg stylet dem i en mere voksen udgave af det jeg typisk gik med i 90’erne:

ll7678

Skater-sweatshirt (fra Alis), jeans (de skulle dog have været fra Diesel hvis det havde været helt korrekt fra samtiden, disse er fra H&M), og partisanertørklæde (her i luksusversionen fra Lala Berlin).

Støvlerne ankom i løbet af få dage, og fik updates hele vejen så var endda hjemme da de kom. Den service elsker jeg altså lidt. Det er vigtigt for mig når jeg webshopper, at tingene kommer hurtigt og præcist. Ellers kan jeg lige så godt købe det i en butik, så shoppen har lige fået et bogmærke ;)

Jeg har også eksperimenteret med at have støvlerne på når jeg skulle ud, og synes også de fungerer ret cool til det:

ll7674

ll7675b

ll7679

Nu er næste skridt bare at få dem gået til, for i begyndelsen er de altid ret stive. Til gengæld betyder det slidstærke læder og den kraftige sål at de bliver formede efter mine fødder, og jeg kommer til at have dem rigtig længe. Den all-black model, og andre udgaver, fås lige her hos Footway.