Det I har til gode…

Nå ok, jeg vil bare sige, at I altså har nogle ret gode indlæg til gode. Den er selvfølgelig gratis at sige, men der er både musik og outfits som for 10 år siden, og stadig en del LA, Vegas og bryllup, som jeg ikke har fortalt jer om. Det kommer!

Når der er lidt stille herinde, så skyldes det ofte de her 3:

ll7748

Jeg er færdig med at være den mor der flyver til Kbh for at arbejde før ungerne er vågnet. Jeg har set for mange hverdagssolopgange fra et flyvindue, og den følelse er også flyttet ind i privatlivet. De er kun små i få år, og allerede nu har jeg en pre-teen datter. Jeg er vild med at hun er så stor og kan så meget (hun raider seriøst min garderobe nu!), men samtidig er det også en god reminder om at nyde tiden med ungerne.

Jeg synes egentlig lige at Fifi blev født. Jeg glemmer aldrig det første øjeblik vi mødtes, og jeg vidste hun ville blive min “Pixi partner-in-crime” altid. Og jeg synes faktisk hun har været en del af mit liv altid. Jeg erindrer næsten ikke tiden før hende. Procentvis har jeg i øvrigt haft langt de fleste fede oplevelser efter hun blev født, så dem der siger livet går i stå efter man har fået børn, har tydeligvis ikke talt med mig ;) Seriøst, hun stod foran Orange på Roskilde inden hun var fyldt 3, og vi har generelt haft nogle vilde oplevelser og gode rejser sammen.

Da jeg begyndte at skrive på C4G var hun næsten 2, lige om lidt er hun 12, flankeret af to brødre -Og I har været med næsten hele vejen. Vildt nok!

Bloggen her bliver aldrig taget for givet, og det gør ungerne, min mand og livet heller ikke <3

Min weekend i musik 1

ll7744

I sidste uge havde jeg en helt fantastisk musik-weekend. Eller dvs. fra torsdag til lørdag hvor jeg var til koncert hver aften med yndlings going-out-partner-in-crime (det lyder lidt bedre end “Instagram husband”, ikk? Omend det andet nu er mere catchy, ha ha). Det var simpelthen så skønt! De tre koncerter bærer præg af at det alle var med meget markante, og lækre vokaler.

Vi hopper lige ned midt i den, for disse billeder er taget på vej ud for at høre Sam Smith i Royal Arena i fredags. Mit første besøg der, men bestemt ikke det sidste. Det er virkelig et fint spillested når det skal være stort.

Jeg var meget spændt på lyden til Sam Smith, for hvis ikke den sidder lige i skabet, så er hans musik ikke specielt interessant. Men det gjorde den heldigvis. Hans smukke falset gik rent igennem, lige ind i hjertet som blev fyldt af lækker melankoli. Jeg vil endda sige, at han fremførte “Writing’s on the wall” smukkere end på pladen, og der skal immervæk noget til! Kan da ikke afvise at øjnene blev pixi smule blanke på et tidspunkt ;) En anelse show blev det også til, og omend det rammer forbi min smag, så er det også fair nok der kommer lidt mere underholdning på når det er i en stor arena. Så til mit store spørgsmål om, om Sam Smith holder live, så må det være et klart ja herfra. Er fortsat i tvivl om, om han ville kunne synge en festival op i samme lydkvalitet, men mon ikke man får chancen for at lytte efter det i nær fremtid…?

ll7745

Jeg var i pailletshorts fra Zara, læderjakkefra Muubaa, surfer-tee fra Key West og lyserøde Converse -Havde glemt at tage andre sko med, så blev enig med mig selv om, at lyserøde Converse går til alt ;) Hvis I er enige kan man nu spare ekstra 10% på nogle der allerede er nedsatte, yay.

ll7746

Vores hotel i Las Vegas

Nu jeg alligevel har skrevet lidt om hotellet i LA, kan jeg også lige så godt runde det i Las Vegas. Generelt er hoteller super billige der, og et alm. dobbeltværelse i et luksushotel koster det halve af hvad man betaler i Kbh for et standardhotel.

ll7732

Jeg fik lov til at vælge, og jeg tog “Mirage“. Hvor finder man ellers et hotel med egen vulkan, delfiner og hvide tigre? Hey, når det er Vegas så synes jeg man skal gå all-in. Luksushoteller kan man finde alle steder i verden, så jeg ville klart gå efter “full Vegas experience”.

Det er bestemt anbefalelsesværdigt. Selvom hotellet selvfølgelig er stort, er det ikke vanvittigt stort som f.eks. “Caesars Palace”, og der er masser af grønne oaser så vi danskere også kan trække vejret lidt midt i al travlheden. Der er selvfølgelig alt hvad der skal være Vegas-style, så som casino i stueetagen, masser af restauranter og lounges (fik da prøvet at spise pandekager kl. 2 om natten…), lækker pool osv.

ll7729

ll7730

ll7731

Alle store Vegas-hoteller har deres egen natklub, og sådan et par stykker prøvede vi selvfølgelig også. Den der ligger i “Mirage” er “1Oak”. Jeg må dog sige, at de der store natklubber virkelig aldrig bliver mig. I hvert fald ikke USA-style. Man giver en mindre formue for at komme ind, og når man så er inde, så kan man få lov til at stå indeklemt mellem velourreb, med mindre man igen vil give en endnu større formue for at få lov til at entrere de hellige haller på den anden side af rebet. Eller dvs. luften og musikken er jo den samme, man ville måske bare få mulighed for at bevæge sig en anelse, eller måske endda sidde ned (du må kun sidde hvis du betaler ved kasse 1… rimelig nederen at være i byen i 12 cm Louboutins, ha ha). DJ’en afbryder med mellemrum for at annoncere at en eller anden totalt ramdom kendis er “in da house”, og folk får den vildeste optur over det. Sådan noget gider jeg simpelthen ikke! Musikken var alt sammen noget der spændte bredt over hiphop-genren, og selvom jeg godt kan lide den slags, så vil jeg nu gerne have noget der er en smule dansabelt når jeg er ude på en stor klub. Der blev jeg altså lidt mere den observerende type, når et rum fyldt med håndtegnskastende, twerkende, blege turister i Versace slår sig løs til random rap og beats. Det skal jo lige prøves, men egentlig synes jeg det er penge der kunne have været sparet.

Forårsoutfit og burgerjagt ;)

ll7726

Mit outfit fra forleden med de lyserøde Converse. Faktisk er bukserne også nye, de er fra Vero Moda (mener de hedder Rory) og købt hos Nelly.com for et par dage siden, men jeg kan simpelthen ikke finde dem online pt. De kommer sikkert online igen.

ll7727

Derudover havde jeg sweatshirt på fra Alis og skindjakke fra Muubaa, som bare er totalt yndlings (efter Rick Owens, selvfølgelig).

ll7725

Efter at have vist lidt opbakning til kollegaer i Kildeparken (og lyttet til Folkeklubben) samt hentet barn fra filmklub, så cyklede vi videre ind til byen, på jagt efter den bedste burger. Vi spiste et par In & Out burgere da vi var Vegas, og OMG hypen er jo så velfortjent. Så siden da har vi spist os igennem lidt af Aalborgs burgerudvalg, og selvom det efterhånden er virkelig godt, så har vi ikke helt fundet den perfekte endnu. Denne gang var det “Burger Boom“på Vesterbro vi besøgte. Det kan ikke sammenlignes med In & Out, men det var stadig ret godt. Meget enkelt koncept og rigtig gode råvarer (med kød fra skovkvæg i Mols Bjerge).

Lyserøde Converse (på udsalg)

ll7728

Den kommende sommer vil jeg gå i møde i lyserøde Converse. Jeg har jo skrevet om dem tidligere, men nu fik jeg endelig købt mig et par -Endda sat langt ned på udsalg, så det var nok meget smart jeg ventede. De er lige her, og også her (også på udsalg, men lidt dyrere).

Det er ikke helt til at fange med kameraet, men de har en såkaldt “stonewashed” overflade, som jeg synes giver dem et super lækkert udtryk, og så er de heller ikke så “massivt” lyserøde… hvis det giver mening ;)