En lille pause blev til en lang pause som bliver endnu længere. Den første del var ganske uplanlagt, men jeg har længe tænkt at jeg ville holde sommerferie fra bloggen.

Der er sket rigtig meget i mit liv det seneste år. Helt klart mest af det gode, men det har også været ret hektisk. Jeg kunne begyde at mærke, at jeg konstant lige var 4-5 skridt bagefter mine opgaver, og at det ofte var bloggen der lige krævede de der par timer ekstra om dagen -Som jeg simpelthen ikke havde.

Jeg føler egentlig at jeg er klar og har overskud til at blogge igen. Min mand bakker super meget op, og prikker lidt kærligt til mig i ny og næ om C4G ikke fortjener lidt opmærksomhed. Og jo, det gør den jo. Det gør I jo.

Men holder vi ikke allesammen sommerferie nu her? Jeg og familien gør i hvert fald, og derfor tænker jeg at jeg holder blog-fri måneden ud. Jeg giver lyd via FB og Insta når bloggen er opdateret igen, deal?

Så skål på sommer, sol og ferie, og så ses vi sådan rigtigt lige om lidt. Indtil da, så kommer der lidt mikroblogging på Snap og Insta <3

 

Ps. 18/7 har bloggen 10 års fødselsdag, vildt!!