Jeg vil bare sende jer en hilsen, en storladen en af slagsen skulle man måske tænke med mit billedvalg. Det er den nu ikke, men billedet er taget af mig på et af mine livs største rejser. Jeg er ikke helt færdig med at være i ferie-mode, og jeg har simpelthen ladet mig rive med af den totale feriestemning som har indfundet sig her i familien. Ingen har haft arbejdscomputere el.lign. fremme de sidste 3 uger, that’s a first for både min mand og jeg. Men hold op hvor har det været fedt!! Selvom jeg har annonceret at bloggen vender tilbage, så har jeg altså tilladt mig at være ret stille her i ferien. Det er en del af den strategi jeg er nødt til at have, hvis bloggen stadig skal have sjæl og nærvær i de ting jeg laver -Og det skal den! Jeg er færdig med at tjekke ud af et hotel en halv time for sent, fordi jeg liiiiige skal have skrevet et indlæg færdigt, eller blogge 10 indlæg frem til fjernudgivelse inden jeg holder ferie. Det holder ikke -for mig. Ro til fordybelse. Til gengæld har jeg masser af kladder til indlæg, som lige mangler de sidste ord før de kan blive udgivet. Fedt at kunne gå og pusle med ordene når jeg har tid og lyst!

I har jo nok luret hvor ferien gik til i år, og det skal I nok høre meget mere om senere. Også den lidt specielle konstellation vi var afsted i. Filucas far og jeg delte nemlig ferien imellem os, så Filuca holdt ferie med os på skift. Hans kone er fra Rio, og de ville gerne vise hende byen. Hun syntes dog det var lang tid uden mig (og langt væk!), så min mand og jeg tog med, og fløj sammen hende ud og hjem, og så delte vi dagene med hende dernede. Det har da en snert af modern family ;)

Copacabana, jeg har aldrig set noget lignende det landskab. Hvis I vil se meget mere Brasilien og Argentina så vil jeg anbefale et kig på min Instagram @clamour4glamour. Den er lidt nemmere at opdatere med korte tekster og billeder on the go.

Vi blogges snart.

Disclaimer/reklame: Jeg har fået billetterne af en samarbejdspartner, men jeg var ikke forpligtet på at lave et indlæg.

Selvom det er et par uger siden efterhånden, så vil jeg lige dele lidt stemning fra Nibe festival, vanen tro skulle man næsten sige. Plejer at være afsted et par dage hver sommer (se f.eks. lidt fra tidligere år her), pånær sidste hvor det faldt sammen med afrejse til ferie. Det gjorde det også denne gang, men fik en dejlig fredag med festivalstemning i skoven -Så er det altså rigtig sommer!

Det er en af de hyggeligste og mest nærværende festivaller jeg kender, og når man er nordjyde er det uundgåeligt ikke at møde nogen man kender. En perfekt måde at begynde sin ferie på.

Min festival bar præg af, at jeg endelig kunne fejre sommerferie (og det skal fejres med bobler!), men samtidig skulle vi også på ferie tidligt dagen efter -Så det var nødt til at være en lidt mere moderat fejring (rent alkoholmæssigt) med fokus på musik, lækker mad (masser af frisk fisk!) hygge og stemning. Udover min mand havde jeg bl.a. også min storebror med, og solen skinnede lunt fra en skyfri himmel, så det med den gode stemning gav også næsten sig selv. På Instagram (@clamour4glamour) ligger der forresten et lille hint om hvor rejsen denne gang har taget os hen.

Jeg fik selvfølgelig hørt Folkeklubben, noget jeg havde glædet mig til. Og Tv2 for den sags skyld. Man er vel dansklærer helt ind i hjertet, og bands der leger så fint med det danske sprog er jo et must-hear hver gang.

Deres nye album “Sort tulipan” er simpelthen så fint, også selvom det overhovedet ikke minder om det musik jeg ellers hører. Hvis man bl.a. er til Strunge (det ved I sikkert at jeg jo er) er pladen ekstra interessant. Strunges hårfarve var jo farvet i “Black tulip”, men det er ikke den eneste årsag til titlen. Meget sigende for albummet egentlig. Det første man (måske) hører er de åbenlyse referencer til Strunge, Camus og Baudelaire (m.fl.), men så snyder man sig selv for en dyb og intens lytteoplevelse. Ligesom en sort tulipan folder pladen sig ud, og det der synes mørkt viser sig i virkeligheden at være en kontrast til det lyse, og det er det lyse der giver pladen mening. Er det ikke også noget med, at sorte tulipaner i virkeligheden synes lilla når solens stråler skinner gennem dem?

Inden jeg slutter helt, skal I da heller ikke snydes for det obligatoriske outfitbillede, her taget i smukke omgivelser blandt kraner og lastbiler ;) En omgang klassisk Camille, fristes man nærmest til at sige, med boucléjakke fra Iro, kjole med peplum fra Maché, Chaneltaske og -solbriller, og festivalsko nummer 1; Converse. Sidstnævnte druknede i øvrigt i mudder på Nibe for 2 år siden, men efter 2 ture i vaskemaskinen var de som nye ;)

I år var Nibe totalt udsolgt, og festivalformanden kunne berette om rekordomsætning trods regn om torsdagen, så det er vist sikkert at sige, at Nibe er helt klar til 2020. Vi ses næste år Nibe <3

Nogle af jer har spurgt til mit job som lærer. Et job jeg har haft i 14 år nu. På den ene side forstår jeg det ikke helt, da jeg ikke føler jeg har været lærer ret længe, og på den anden side kan jeg godt se, at jeg har rigtig meget erfaring, og hviler i mit fag.

Jeg kan også se det når mine små 2. klasser her 10 år senere er blevet studenter. Det så sådan her ud for et par weekender siden:

Jeg må altså sige, at det er verdens bedste job – I hvert fald for mig. Tænk at få lov til at blive så vigtig en del af børns liv, at de stadig vil holde kontakt lang tid efter relationen ellers naturligt ville være stoppet.

Relationsarbejdet er noget af det jeg holder allermest af, og noget af det jeg lykkes aller bedst med. Især hvis man er heldig at beholde eleverne gennem flere år, så kan man virkelig se hvor stor en indflydelse man har på unge menneskers liv. Det er noget af et ansvar at forvalte det ordentligt. Der er tidspunkter hvor jeg er flere timer sammen med andres børn, end med mine egne, så det er klart, at mange af de værdier jeg lærer mine børn, også kommer til at smitte af på hvordan jeg er sammen med mine elever. Jeg synes det er et af de vigtigste jobs i verden, og jeg er taknemmelig over de dygtige og kompetente lærere mine egne børn er heldige at møde i hverdagen.

Især efter den famøse skolereform var der mange der spurgte mig, om jeg ikke var træt af at være lærer. Det er jeg virkelig ikke, nærmere tværtimod. Jeg er lykkelig for at være lærer, og jeg synes det er ærgerligt at der er nedgang i ansøgere til læreruddannelsen.

Det kan altså noget at møde ind en tidlig morgenstund, og træde ind i et lokale fyldt med lærelystne unger, der bare venter på at høre hvad dagens program er. Som udgangspunkt er jeg sikker på, at alle elever har lyst til at lære, det handler især om motivation, meningsskabelse og klasserumsledelse, er min erfaring. Det giver mig god energi, også selvom dagen måske er startet lidt hektisk, eller søvnen ikke helt har forladt kroppen.

Hvis I har spørgsmål relateret til mit lærerjob, så stil dem endelig. Måske noget om tid og forberedelse? Det er i hvert fald lidt af en klassiker som folk ofte spørger mig om. Jeg er lidt usikker på hvad det er I gerne vil have svar på jer der har spurgt :)

God sommerferie, hvis I er så heldige at kunne holde det nu her :)