For nyligt, eller det er vel små to år siden, fik jeg øjnene op for firkantede ringe. Jeg har aldrig tidligere ejet en, da det ikke er noget mine foretrukne smykkemærker har haft i sortimentet (og desværre stadig ikke har), og jeg har derfor ikke tænkt over at det var en mulighed.

Jeg har ikke skrevet om min vielsesring, fordi jeg egentlig gerne vil holde den lidt privat. Det er jo ingen hemmelighed, at dette er mit andet ægteskab, da C4G jo har været med i mit liv de sidste 11 år. Min første vielsesring skrev jeg rigtig meget om, og det fortrød jeg egentlig lidt, fordi det helt særlige og private forsvandt lidt. Meget kan man dele, men essentielle ting skal man nok holde privat, det har jeg i hvert fald lært. Og ja, for nogle er det jo bare et smykke, men sådan har jeg det ikke. Jeg bliver stadig varm helt ned i maven når jeg tager min ring af, og ser på inskriptionen indeni (som var så lang at vi var nødt til at få det håndgraveret, hvilket bare gør det endnu finere).

Jeg ville gerne have en enkel, ret traditionel vielsesring. Tanken var, at jeg så hellere ville supplere med en ring sammen med, som så kunne varieres efter behov. Min mand var egentlig enig, og syntes jeg skulle vælge. Ja, jeg skriver synTes, fordi da vi først kom ind til guldsmeden var det faktisk ham der endte med at finde en favorit -som så også blev min, selvom det slet ikke var det jeg troede jeg skulle have. Ringene er nemlig firkantede. Eller lettere firkantede, de er lidt afrundede så det har en helt perfekt pasform. Selvom min vielsesring både er tykkere og bredere end nogle af mine andre ringe, så er det den der sidder bedst på hånden fordi den er flad i siderne, så fingrene kan sættes helt sammen.

Meget undervurderet og super ærgerligt at der ikke er flere smykkefirmaer der laver det. Jeg havde håbet jeg kunne finde nogle smallere ringe at have på sammen med vielsesringen, men jeg skal vist forbi en guldsmed for at få en. Der er til gengæld virkelig mange guldsmede der laver firkantede ringe, og det er jo lidt tankevækkende.

Billedet er herfra, og er nok noget af det tætteste jeg kommer på en lækker ring at sætte sammen med vielsesringen -med mindre andre smykkefirmaer vågner op ;)

Det er ingen hemmelighed, at mit shoppebudget er ekstremt lavt pt. Da jeg tog en pause fra bloggen tog jeg mit forbrug op til revision, og lagde en plan for hvad jeg vil bruge mine penge på. Jeg har helt dårlig samvittighed når jeg tænker tilbage på, at da bloggen var på sit højeste var der tøj selv på gulvet af min garderobe, eller garderode skulle man måske nærmere sige ;) Og til hvis fornøjelse? Let’s face it, jeg er ingen Carrie Bradshaw (og hvem er egentlig lige det!?), og selvom jeg selvfølgelig går ud, så giver det ingen mening at have ekstremt meget festtøj og sko liggende -selvom det er super pænt ;)

Jeg shopper stadig, selvfølgelig, men tror mit budget og forbrug er 1/10 af hvad det var før. Jeg ejer jo både mit drømmeur, -skindjakke,  -taske og en håndfuld andre ting, og det er de elementer jeg gang på gang bygger outfits op omkring. Jeg købte min Rick Owens skindjakke da jeg lige var blevet gravid med Sixten, og han fylder altså 9 lige om snart. Jakken er stadig den skindjakke jeg bruger suverænt mest, og stadig har stor fornøjelse af at tage på hver eneste gang.

Fælles for mine klassikere er, at de netop er klassikere. Det lyder lidt banalt, men de har deres eget udtryk, og er ikke blevet til ud fra en tid og trend. Rick Owens er helt sin egen, det er Chaneltasken også osv. Nå, det hører vist til i et indlæg for sig på et tidspunkt.

Og apropos noget tidløst, så er kimonoen et af mine nyere køb som jeg er blevet meget glad for. Jeg har haft den med på alle mine rejser og overnatninger, og bruger den hjemme i weekenden eller om aftenen.

Her i et telt i ørkenen i “Death Valley”, Californien (meget rart nu der var fælles toilet, ha ha).

Jeg tror grunden til at den er blevet så stort et hit er, at når den er lukket så ligner den lidt en slå-om kjole, så den er pæn nok at vise sig i offentligt -eller hvis posten lige kommer forbi :) Jeg bruger den også åbent som en jakke/cardigan over f.eks. badetøj som på billedet. Min er leopardprintet (jeg går jo ikke i blomsterprint, selvom det er pænt til en kimono), og valg af printet var vigtigt ift. at den ikke ligner nattøj, så jeg kan gå udenfor hjemmet i den. I teorien ville jeg faktisk kunne have den på til fest med et par lækre heels. Det tror jeg dog ikke jeg kommer til, med mindre jeg skal pakke virkelig minimalistisk engang.

Min er fra Magasins eget mærke “Magasin du Nord”, købt i Aalborg-afdelingen, og de har virkelig mange lækre! Det er et godt sted at begynde hvis man leder efter en kimono i høj kvalitet til en god pris. Desværre er de ikke online, men de har disse som er meget i samme stil:

Find den grønne her, den lyse her og den sorte her.

Et godt tip er at vælge en kimono i kunststof, da silke og bomuld krøller meget let. Selvfølgelig ikke i et stift, plastik-agtigt satinstof, men man kan få masser af lækre kvaliteter som er bløde (igen, Magasins lingeriafdeling er et godt sted at starte, og så kan man også mærke kvaliteten -lige sådan en kimono her ville jeg nok ikke købe online, da det er svært at vurdere stoffets kvalitet ud fra et billede).

Reklame for Madison Professional

…Eller just brush it (very well!).

De sidste par år har jeg prioriteret at få sundt, velplejet hår. Ingen afblegning (for første gang 20 år tror jeg!), og nej, jeg er ikke gravid ;) Jeg var simpelthen bare træt af hår der konstant knækkede og så tyndt og livløst ud lynhurtigt. Det havde bestemt sin charme med totalt udbrændt sølvhår. Problemet er bare, at det ikke kan blive ret langt (for mig) uden at se ret sølle ud. Bevares, de første par affarvninger går jo fint, men så får håret bare nok, og så skal det klippes ret kort for at kunne starte forfra. Det blev jeg bare træt af.

Ærligt, det var faktisk min mand der opfordrede mig til at smide affarvningen, og jeg plejer at sige, at det er det bedste råd han har givet mig ;) Mit hår har aldrig været tykkere, og hvis jeg savner struktur så smider jeg bare noget tørshampoo i det. Jeg savner virkelig heller ikke de dyre frisørregninger hver eneste måned for at vedligeholde hårfarven. Jeg har intet farve i håret nu. De reflekser der er stammer fra solferier og sommer, og så prioriterer jeg en lækker klipning hvert halve år.

Sundt hår kræver en lækker hårbørste, eller faktisk flere, for der er stor forskel på pleje af vådt og tørt hår. Da jeg blev spurgt om jeg ville prøve (ikke teste, for det her er ingen anmeldelse) nogle af børsterne fra “Madison Professional” takkede jeg derfor ja. Nogle af dem har hår fra vildsvin (udnyttelse af biprodukt fra fødevareproduktion) ligesom de mega dyre børster. Den knapt så romantiske forklaring er, at hårene fører noget af hovedbundens fedtlag ud i hårstråene, og får dem til at fremstå mere blanke. Pyt med forklaringen, blankt hår er godt ;)

Den yderste til venstre med nylonpigge bruger jeg i vådt hår, da jeg synes den er ret optimal til at “detangle” i mangel af bedre ord på dansk… “udfiltre”? mit normaltykkelse hår. Min datter har ret tykt hår (heldige fis), og hun bruger den store sorte “detangler” i vådt hår. Den er bøjelig og meget mild mod et langt, tykt hår.

Når hun føntørrer hår for at glatte det, så bruger hun den helt store børste, som er egnet til meget langt hår. Den er genial til at glatte hår skånsomt (siger moren, fordi det ofte er hende der vinder den opgave…).

Den lille er derimod fast inventar i mit soveværelse eller badeværelse. Den er perfekt str. til min hårlængde. Jeg tror ikke på at børste sit hår 100 gange ligesom diverse Hollywood-divaer, men jeg synes nu det er lækkert lige at kunne få lidt hovedbundsmassage (det er børsterne geniale til btw). Nybørstet hår inden sengetid er altså ret skønt.

Fun fact: Hver gang jeg er ude at rejse, køber jeg et “Lonely Planet” magasin i lufthavnen på vej ud. Det er super hyggeligt at vende tilbage til rejser når man er hjemme, og måske finde lidt inspiration til hvor drømmene skal gå hen næste gang.

Hvis I skulle være fristede til at prøve nogle ret lækre børster som ikke sprænger budgettet, så kan de købes online her, og på disse saloner.

Hårfarven som min mor og far (og solen) mente den skulle se ud:

I weekenden gæstede #44 aka Barack Obama Aalborg. Han blev interviewet i Musikkens Hus om bl.a. lederskab, og selvom vi virkelig gerne ville have hørt ham, så kunne vi godt finde noget andet at bruge 10.000 på (!). Hmm, en uge i Barcelona, eller 45 min. med Obama… Ikke et svært valg! Nu tager vi så godt nok ikke til Barcelona lige nu her, men til gengæld er kufferterne snart pakket mod en anden ultra lækker destination lige om snart (husk I altid er med på Instagram). Pointen er den samme, det hele handler om prioriteringer.

Men derfor kan man jo stadig godt være nysgerrig. Det gav os en rigtig god anledning til at tale med ungerne om demokrati, historie, USA’s rolle i verden, hvorfor en god præsident er vigtig osv. De var derfor helt med på, at vi skulle ind og se ham ankomme til Musikkens Hus.

Nu er han jo tidligere præsident, så sikkerhedsopbuddet var enormt med Secret Service helt i front, og desuden var han forsinket så han havde travlt -Men det lykkedes.

Filuca fik dagens bedste foto, omend det gør sig bedre på en telefonskærm, så synes jeg alligevel I skal se det:

Jeg har så kæmpe respekt for den måde han altid inddrager og taler om sin familie på. Det gjorde han efter sigende også under interviewet, så enten er han trænet godt, eller også er han bare grund-sympatisk ;) Når man så ovenikøbet ser ham i lyset af den siddende præsident, så kan man jo blive helt trist over hvordan amerikansk politik har udviklet sig på bare få år. Og hvilke forbilleder vores børn kan få… Her tænker jeg dæleme det er vigtigt med noget voksenguidning, og derfor var Obama-besøget vigtigt at have ungerne med til.

Jeg håber virkelig at “reality-tv” snart har udspillet sin rolle som influencer. Kan vi virkelig ikke finde andre at se op til, end folk der spiller en karikeret udgave af “sig selv” i TV og på nettet? At det er det der skal til for at kunne sætte sig i det mest magtfulde embede? Der var engang hvor vi bare så “Jerry Springer’s Talkshow”, smilede skævt og tænkte “tosser”. Den tid savner jeg ;)

Nå, men på kamerarullen gemte der sig også et vaskeægte outfitbillede fra dagen. Komplet som det var i bloggens begyndelse inkl. poseringen -Not much has changed here ;) Lidt et tilfælde da jeg blev fanget på det forkerte ben, hø hø, men synes lige I skulle have det for old time’s sake. Stilen og damen kender I ;)