Filuca er som bekendt blevet 13, og det giver dermed mulighed for at have en profil på flere af de sociale medier. Det har hun naturligvis, og vi har brugt lang tid på at tale om god net-etik osv. Desuden følger jeg hende alle steder, så jeg også har mulighed for at se hvad hun lægger ud -og hun følger også mig, hvilket jeg da godt kan komme helt til at fortryde. Især når der tikker beskeder som denne ind midt under en lækker vandretur i Sverige ;)

Eller denne:

Ha ha, fik helt dårlig samvittighed over den øl der, og havde behov for at skrive til hende, at jeg altså kun fik den ene -Totalt mommy. Man skal godt nok lige vænne sig til, at ens barn kigger med på de sociale medier! Og gennemgår alle gamle arkiver, skulle jeg hilse og sige. Just so you know…

Det kan godt være jeg engang imellem begræder at min lyserøde glimmer-pige er væk, men denne her teenagtetype er altså ret fantastisk. Som jeg skrev i det sidste indlæg, “The kid is alright” ;)