C4G på P4

 photo ll6173_zpsvdvd6mx3.jpg

I går var jeg jo i radioen for at dyste mod Jim Lyngvild i en modequiz. Ved nu ikke hvor meget mode som sådan der lige var over det, men sjovt var det! Jim virkede som en super sød fyr, og generelt var der bare masser af god karma. Tror I jeg vandt? Lyt til udsendelsen lige her,  jeg advarer på forhånd om, at den tager en time ;) Jeg kan afsløre, at der kommer masser af nye yderst relevante detaljer frem, så som at jeg faktisk ønsker mig en trailer (ved dog bare ikke lige hvor jeg skulle parkere den…).

Hav en dejlig fredag, og nyd solen derude!

Cx

I din radio

 photo ll6170_zpsgoktg3ag.jpg

Jeg vil lige tippe jer om, at jeg er at finde på P4 i morgen mellem kl. 14 og 15. Jeg deltager i en quiz om mode, og jeg skal dyste mod Jim Lyngvild. Ha ha, måske det er dumt at tippe jer, hvis nu det bliver pinligt for mig -men der skal nu meget til før jeg bliver flov ;) Jeg har takket ja fordi der er rig mulighed for at få talt om forskellige emner, og forhåbentlig bliver det sjovt! Og så skal jeg da slå ham Jim, ikk ;)

Interview om løb

 photo ll6013_zpss4cplmsx.jpg

Femina har spurgt lidt til mine løbevaner, hvordan jeg kom i gang og hvilket musik jeg hører når jeg løber. Det har udmøntet sig i dette interview. Og det bør ikke give nogen dårlig samvittighed, jeg er nemlig det der i gamle dage hed motionsløber ;)

Jeg synes faktisk det er en interessant udvikling der er sket indenfor eksponering og træning, både mht. løb og i fitnesscentret. Da jeg gik til aerobic (ja, det hed det dengang jo), kunne jeg aldrig drømme om at tage et billede af mig selv. Mit træningstøj var grimt (det bestod som oftest af hyggetøj der var blevet forvasket, eller noget af mit gamle dansetøj), og jeg mødte op uden makeup og med halv- (eller hel-) fedtet hår, da jeg jo skulle bade bagefter. Efter træning bliver jeg altid mega rød i hovedet (vi taler kogt krebs, det er vist mine fregnede gener der slår igennem der), og ej heller der kunne jeg finde på at tage et billede. Det er for intimt på en eller anden måde? Og hvad skulle jeg egentlig også det for? Sidstnævnte spørgsmål har jeg stadig ikke fundet svar på. Det er mig en gåde hvorfor jeg skal se billeder af folk i et fitnesscenter, folk jeg endda ikke engang rigtig kender. Jeg forstår ikke selviscenesættelsen omkring det, for det er vel noget man gør for sig selv? Hvorfor ikke bare træne på fuld gas uden at forevige det? Med mindre det selvfølgelig er en del af ens arbejde el. lign.

Jeg selv er naturligvis også blevet en anelse mere forfængelig med årene, man bliver jo lidt miljøskadet af bloggen. Mit træningstøj er nu købt til formålet, men det er ikke noget særligt, det gør hvad det skal, er billigt -og så er det sort ;) Jeg kan godt finde på at tage et billede fra en løbetur, men det er kun hvis jeg løber i naturskønne omgivelser, for at dele en total-oplevelse, og også for at give lidt af mit privatliv til mine Instagram-følgere, uden det er alt for intimt (det tvivler jeg på hverken I eller jeg har lyst til, ha ha). Men klart, mit eget syn har også rykket sig på den sag. Det er som om det er blevet helt normalt at gøre det, men hvorfor egentlig, og burde nogle ting ikke bare forblive private? Og stresser vi ikke bare hinanden og os selv unødigt med det? Tænker det da må være noget af en stressfaktor at skulle se pæn ud til træning, og måske i sidste ende afholde nogle fra at tage afsted.

 

Flytning + Ny Begyndelse + Konkurrence

Dette bliver mit sidste indlæg her på Looklab. Jeg er i fuld gang med at sætte min nye blog op, og holder derfor fri i morgen, så jeg forhåbentlig bliver klar til 1/7. Så spændende, glæder mig meget til at tage jer med ind i mit nye univers!

Så det er et farvel til det gamle, og goddag til det nye. Jeg forsvinder bestemt ikke ud af Blogland, nej, jeg lancerer faktisk endnu en blog! Jeg har længe haft lyst til at lave mere for børn og deres forældre, så nu skal det være!

Clamour4glamour.com (bemærk url’en) kommer til at køre videre som I kender den, og så kommer den nye blog med et mere regnbuefarvet univers. Mere kan jeg ikke sige endnu, men glæder mig!! Jeg lægger link ind når den er klar, enten her eller på C4G.

Min mail bliver ændret til camille@clamour4glamour.com, men indtil videre kan I også bruge den her på LL. Skal lige have sat den anden ordentligt op, men den fungerer allerede :)

I kan fortsat fange mig på den sædvanlige Instagram (@clamour4glamour) og på Facebook. Jeg ved ikke lige om Bloglovin’ osv. automatisk bliver stillet med videre, men det må jeg finde ud af (nogen der ved det?). Det er jo flere år siden jeg sidst har flyttet webhjem, så jeg beklager på forhånd hvis der er ting jeg har glemt. Har lige en dags tid til at indhente. Giv mig lige et heads up hvis der er noget I mangler, eller jeg bør vide, ha ha :)

ll4057

På min nye blog kommer jeg til at udlove en fantastisk lækker, transportabel højtaler fra Sony. Ved godt, at man normalt får gaver når man flytter ind i noget nyt, men her er det mig der giver til en heldig vinder. Den er virkelig lækker, ville sindssygt gerne have haft den selv ;) Nå, men tjek ind fra d. 1/7 på clamour4glamour.com, og se om du er heldig :)

Ellers er der vist ikke mere at sige for nu? Ny start på mange ting, det bliver spændende :)

This will be my final post on Looklab. I’m taking tomorrow off, to do the finishing touches on my new blog on clamour4glamour.com. I’m actually launching a blog for children and parents as well, so join me on the 1/7 or the following days for more news. Can’t wait to show you!

 

 

6.10 Jewellery in IN Magazine

Jeg vil lige vise jer disse billeder fra det nyeste nummer af IN, hvor 6.10 Jewellery er stylet noget så fint! Er vild med begge looks, og det får mig endnu mere til at længes efter lunere dage (og perfekt hud!).

ll4874

ll4875

ll4876

Hvis I kigger godt efter, kan I faktisk også spotte en af mine ringe på forsiden af det nye Woman <3

My jewellery design was just featured in a lovely editorial in IN magazine :)