Et af mine bedste køb: Kimonoen

Det er ingen hemmelighed, at mit shoppebudget er ekstremt lavt pt. Da jeg tog en pause fra bloggen tog jeg mit forbrug op til revision, og lagde en plan for hvad jeg vil bruge mine penge på. Jeg har helt dårlig samvittighed når jeg tænker tilbage på, at da bloggen var på sit højeste var der tøj selv på gulvet af min garderobe, eller garderode skulle man måske nærmere sige ;) Og til hvis fornøjelse? Let’s face it, jeg er ingen Carrie Bradshaw (og hvem er egentlig lige det!?), og selvom jeg selvfølgelig går ud, så giver det ingen mening at have ekstremt meget festtøj og sko liggende -selvom det er super pænt ;)

Jeg shopper stadig, selvfølgelig, men tror mit budget og forbrug er 1/10 af hvad det var før. Jeg ejer jo både mit drømmeur, -skindjakke,  -taske og en håndfuld andre ting, og det er de elementer jeg gang på gang bygger outfits op omkring. Jeg købte min Rick Owens skindjakke da jeg lige var blevet gravid med Sixten, og han fylder altså 9 lige om snart. Jakken er stadig den skindjakke jeg bruger suverænt mest, og stadig har stor fornøjelse af at tage på hver eneste gang.

Fælles for mine klassikere er, at de netop er klassikere. Det lyder lidt banalt, men de har deres eget udtryk, og er ikke blevet til ud fra en tid og trend. Rick Owens er helt sin egen, det er Chaneltasken også osv. Nå, det hører vist til i et indlæg for sig på et tidspunkt.

Og apropos noget tidløst, så er kimonoen et af mine nyere køb som jeg er blevet meget glad for. Jeg har haft den med på alle mine rejser og overnatninger, og bruger den hjemme i weekenden eller om aftenen.

Her i et telt i ørkenen i “Death Valley”, Californien (meget rart nu der var fælles toilet, ha ha).

Jeg tror grunden til at den er blevet så stort et hit er, at når den er lukket så ligner den lidt en slå-om kjole, så den er pæn nok at vise sig i offentligt -eller hvis posten lige kommer forbi :) Jeg bruger den også åbent som en jakke/cardigan over f.eks. badetøj som på billedet. Min er leopardprintet (jeg går jo ikke i blomsterprint, selvom det er pænt til en kimono), og valg af printet var vigtigt ift. at den ikke ligner nattøj, så jeg kan gå udenfor hjemmet i den. I teorien ville jeg faktisk kunne have den på til fest med et par lækre heels. Det tror jeg dog ikke jeg kommer til, med mindre jeg skal pakke virkelig minimalistisk engang.

Min er fra Magasins eget mærke “Magasin du Nord”, købt i Aalborg-afdelingen, og de har virkelig mange lækre! Det er et godt sted at begynde hvis man leder efter en kimono i høj kvalitet til en god pris. Desværre er de ikke online, men de har disse som er meget i samme stil:

Find den grønne her, den lyse her og den sorte her.

Et godt tip er at vælge en kimono i kunststof, da silke og bomuld krøller meget let. Selvfølgelig ikke i et stift, plastik-agtigt satinstof, men man kan få masser af lækre kvaliteter som er bløde (igen, Magasins lingeriafdeling er et godt sted at starte, og så kan man også mærke kvaliteten -lige sådan en kimono her ville jeg nok ikke købe online, da det er svært at vurdere stoffets kvalitet ud fra et billede).

Saint James – De bedste Bretonstriber

Der var jo en mening med, at jeg lige ville runde historien om Mont Saint Michel først. Da jeg var på roadtrip i Normandiet faldt jeg over et fransk brand, som kommer fra netop dette område, og har ladet sig inspirere så meget af det, at Mont Saint Michel er en del af deres logo.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kendte det i forvejen. Det bliver næppe mere fransk med deres ikoniske bretonstriber, som de også leverer til den franske flåde, og deres uldne sømandsfrakker med guldknapper. Mærket hedder Saint James, og jeg er vild med det! Hvorfor kendte jeg det ikke i forvejen, man kan sagtens købe det i DK…

Det var et tilfælde jeg opdagede det. Min mand og jeg gjorde holdt for at lade bil, og på et hotel forhandlede de en bluse med striber, en special edition i forbindelse med 75 års jubilæet for D-dag. Striber og vigtig historie – Den måtte jeg jo eje. Jeg blev simpelthen så glad for den, og kvaliteten er virkelig god. Stoffet er tykt, og snittet er rigtig pænt. Jeg har vasket min, og den har ikke ændret form i vask. Det er ikke verdens billigste stribede trøje, men her vil jeg altså trække “klassiker” kortet. Glem de billige fra H&M o. lign. Hvis man, som jeg, er til stribede bluser altid, så ville jeg investere i mindst én af disse ;) Bretonstriberne kan ses og købes her, men jeg vil anbefale man finder en favoritmodel, og så lige googler efter andre webshops. Der er mange shops hvor forskelligt Saint James er på udsalg, også danske. De er i øvrigt meget små i str. Jeg ville nok normalt have taget en str. M, da de er i bomuld, og godt kan trække sig lidt sammen i vask. Jeg måtte dog købe str. L for at få den løs nok.

Logoet på siden af min er et jubilæumslogo, da brandet fylder 130 år (!). Billedet her er fra et af vores tourstop, racerløb i Le Mans. Det fortæller jeg om senere ;)

Forårsoutfit og burgerjagt ;)

ll7726

Mit outfit fra forleden med de lyserøde Converse. Faktisk er bukserne også nye, de er fra Vero Moda (mener de hedder Rory) og købt hos Nelly.com for et par dage siden, men jeg kan simpelthen ikke finde dem online pt. De kommer sikkert online igen.

ll7727

Derudover havde jeg sweatshirt på fra Alis og skindjakke fra Muubaa, som bare er totalt yndlings (efter Rick Owens, selvfølgelig).

ll7725

Efter at have vist lidt opbakning til kollegaer i Kildeparken (og lyttet til Folkeklubben) samt hentet barn fra filmklub, så cyklede vi videre ind til byen, på jagt efter den bedste burger. Vi spiste et par In & Out burgere da vi var Vegas, og OMG hypen er jo så velfortjent. Så siden da har vi spist os igennem lidt af Aalborgs burgerudvalg, og selvom det efterhånden er virkelig godt, så har vi ikke helt fundet den perfekte endnu. Denne gang var det “Burger Boom“på Vesterbro vi besøgte. Det kan ikke sammenlignes med In & Out, men det var stadig ret godt. Meget enkelt koncept og rigtig gode råvarer (med kød fra skovkvæg i Mols Bjerge).

Lyserøde Converse (på udsalg)

ll7728

Den kommende sommer vil jeg gå i møde i lyserøde Converse. Jeg har jo skrevet om dem tidligere, men nu fik jeg endelig købt mig et par -Endda sat langt ned på udsalg, så det var nok meget smart jeg ventede. De er lige her, og også her (også på udsalg, men lidt dyrere).

Det er ikke helt til at fange med kameraet, men de har en såkaldt “stonewashed” overflade, som jeg synes giver dem et super lækkert udtryk, og så er de heller ikke så “massivt” lyserøde… hvis det giver mening ;)

Ny, sort kjole på budget

ll7719a

I får allerede her et outfitbillede med tasken in action. Det kan også være de vågne allerede har spottet den en gang på Insta eller to, men her er den full blown på C4G ;) Her sammen med en nyindkøbt kjole fra H&M til 179,- (nu har jeg jo brugt alle pengene på tasken, så budgetfund er et hit!). Find den her. Outfittet er fra i lørdags, hvor vi som tidligere skrevet var ude at fejre med forældre og ungerne.

ll7718

Udover de nævnte sager var jeg i Iro jakke og Sofie Schnoor støvler. Lige om lidt skal de sorte strømper og støvler (heldigvis) pakkes lidt væk, så nyder lige den sidste tid med dem.

ll7722