Blue Monday

Her til aften har vi bare hygget rundt i haven, og nydt de sidste solstråler fra en dag, der bl.a. har budt på tur i zoo. Jeg har pakket halsen godt ind her sidst på dagen, da jeg stadig er indehaver af et stk. sommerforkølelse. Ironisk at være totalt snottet og solforbrændt i fjæset på samme tid -dobbelt Rudolf-tud, kan i forestille Jer det!?!

Så tænkte, at alt det blå tonede det røde på næsen lidt ned (og så hvis jeg samtidig kiggede lidt casual ned i jorden, så var det rent win-win…ahem).

collage1129

Tørklæde fra Rabens Saloner, tunika fra Topshop, leggings fra Daisy og ballerinaer fra Lanvin.

I’ve got this summer-cold that I can’t seem to get rid of, so wore a scarf this evening, while enjoying the last sunrays in the garden, nice!

 

 

Vinderen af Vanessa Bruno kjolen!

collage1083

Hold da op der var mange søde, dejlige, sjove, varmende kommentarer til konkurrencen om Vanessa Bruno kjolen fra webshoppen Trier Copenhagen. Jeg får helt røde kinder når jeg læser dem, hold da op I er søde. Det værdsætter jeg virkelig, det må I aldrig være i tvivl om. Jeg læser hver og en kommentar I lægger, og svarer dem med glæde. Uden Jer ville min blog ikke være den samme, og da slet ikke nær så sjov at lave :)

Det har været ganske umuligt at vælge mellem alle de gode svar, så jeg trak simpelthen lod blandt Jer allesammen, og vinderen blev Sarah (som har fået besked via email).

Hendes besvarelse får I lige her:

JAGTEN PÅ BILLEDET AF ‘PELS-VEJR’
Mit første møde med din blog var det afgørende for, at jeg blev hængende. Jeg sad i efteråret og søgte nettet tyndt efter en ‘vintage pels’ – søgte på dba, trendsales, tradera etc. Da jeg på et tidspunkt bare skrev ‘vintage pels’ på Google, dukkede der et hit med din blog op. ‘Pels-vejr!’ hed hittet og jeg gik ind og kiggede. Dit fine billede fangede mig virkelig! Den lyserøde-lilla hæk og den smukke leo-pelsjakke. Jeg loggede ud igen, men i dagene efter kunne jeg ikke lade være med at tænke på din blog men kunne ikke huske navnet på den, eller hvad jeg havde søgt på på Google. (Havde været en del steder  bl.a. hos Charlotte Anderberg og Trines Wardrobe og set vintage pelse)
På et tidspunkt var der en af de andre bloggere, der linkede til dig og jeg genfandt dig! Jeg var så glad, for jeg havde tænkt på den pelsjakke lige siden. (Jeg fandt i øvrigt en vintage pels selv, men var besat af at finde din igen og lure på den. Har VIRKELIG en svaghed for ‘håret’ leopels, altså ligesom den jakke og dine ballerinaer)
Da jeg endelig fandt din blog igen, fik jeg lagt den under favoritter og læser den flere gange om dagen – den er den første jeg tjekker, når tænder min computer. Jeg kan på flere måder profitere fra bloggen, fordi jeg er jævnaldrende med dig og mor til en datter på samme alder som din. Det er derfor virkelig fint at se, at du er en mor – som jeg selv – der går op i at være en ung, lækker kvinde samtidig med at være mor. Det er det, der inspirerer mig mest.
Derudover er min stil blevet mere og mere ‘rock-chick’et’ i takt med, at din blog er blevet fast bestanddel af min hverdag, hvilket nogle gange har overrasket mig selv…”Hø hø det må være Camilles dagens, der har sneget sig ind som inspiration til dette outfit”, kan jeg tænke, når jeg står i H&M’s 100% denier strømpebukser, nitteballerinaer, sort/grå kjole, læderjakke, stort tørklæde og touperet hestehale….der er sølvgrå…Originalt af mig sådan at kopiere din stil, men bare rolig jeg bor i Kbh;-)
Som modeinteresseret, mor, boligindretter, ung-med-sin-mand, leo-elsker, Essie-konvertit, rockmusik-tilhænger og nu-også-telt-ejer inspirerer du mig dagligt i mange henseender, og jeg har endnu ikke læst et indlæg der kedede mig!  
Fra Triers webshop er den ting, jeg vender tilbage til “Black Lily nittebesat taske i råt læder”. Den er SÅ rå og fin, og Black Lily laver nogle fede taske i rigtig lækkert skind. Derudover ville den være et godt alternativ til min Balenciaga city, der nu har hængt på mig i over et år, uden at jeg kan finde andre, der kommer i nærheden af den.
Hvad enten jeg vinder eller ej, vil jeg rose dig for altid at svare på de spørgsmål, der bliver stillet – selv når det tager en tough drejning som med Stella Kjolen. Du er en forbilledlig blogger, der virkelig formår at være sin fans tro ved at pleje dem uden så meget fissfornemmethed!
Bedste hilsner, Sarah

Håber du bliver glad for den Sarah!

Noget af det jeg især hæftede mig ved ved Jeres kommentarer var, at I synes det cool jeg er mor, og det er jeg virkelig glad for, for datteren er den vigtigste person i mit hjerte (sammen med min mand, men det kan slet ikke sammenlignes).

The winner of the Vanessa Bruno dress was Sarah, who has recieved an email :)

 

 

Zara blazer

Jeg har prøvet mange, mange blazere gennem tiden, og hver gang vender jeg tilbage til dem fra Zara. De sidder perfekt på mig fra start, og jeg skal ikke bruge ekstra penge på at få dem syet ind. Og så er prisen på dem jo også ret god, og rent kvalitetsmæssigt lever de også fuldt op til forventningerne. Derfor blev der forleden tilføjet en ny version, som er lidt løsere i kroppen, men har de samme smalle skuldre og ærmer som de plejer at lave.

collage1128

The blazers from Zara always fit me perfectly, so the other day I bought a new version of the classic black blazer :)

 

Mere Møghe & Maude

Jeg fik også set på lidt af tøjet hos Møghe & Maude, og især er jeg helt vildt med den blomstrede tunika fra Diane von Furstenberg, synes den er vildt smuk og sommerlækker! Men generelt måtte det hele meget gerne hænge herhjemme :)

collage1127

De to mønstrede tunikaer er fra Furstenberg, kjolen fra Marc by Marc Jacobs, jakken og de to printede t-shirts er fra Superfine, og den nederste bluse er fra D&G.

Some more favorites from Danish shop Møghe & Maude. I especially love the flowerprinted tunic from Diane von Furstenberg, so cool for summer weather!

 

Miss Poison Ivy

Som jeg skrev, var jeg i går til karneval i Aalborg. Min gruppe var alle superhelte/skurke, og jeg var så Poison Ivy (og kæresten var The Spirit). Det er noget af en tradition at deltage i karneval som ærke-aalborggenser, nogle ting bliver man åbenbart aldrig for gammel til. Vi havde et vildt sjovt karneval, og vejret var bare helt perfekt -især når man tænker på, at det faktisk har regnet lige siden i morges. Aalborg er lidt en sjov by i dag. Totalt tømmermændsramt og stille i gaderne -men med lange køer i diverse junk food restauranter.

collage1126

I was dressed as Poison Ivy at the carnival yesterday. It was so much fun, and we were extremely lucky with the weather!