I dag modtaget jeg et meget uventet og helt fantastisk fødselsdagsbrev -fra en af jer! Jeg er SÅ glad, og kan kke huske hvornår jeg sidst har fået noget så personligt og fint med posten. Hvorfor var det egentlig man stoppede med at sende håndskrevne breve? Det er så undervurderet skønt at modtage sådan et, og så fra helt uventet kant.
Så af hjertet tak Louise, for de søde ord, skull-konfetti og de fine illustrationer du har lavet med inspiration fra bloggen. Pixi Partner-in-crime har allerede lagt beslag på dem til hendes værelse ;)
Jeg er SÅ heldig at have lige præcis jer derude. Både mht. den daglige læsning og kontakt (selvom det er under 1% af jer der efterlader en daglig kommentar, så ved jeg I er derude), og jeres fantastiske opbakning og støtte til bloggen og mig. F.eks. da I utrætteligt stemte på mig til “Costume Awards”, eller interessen I viser for mine projekter – Første sending af kædecharmet jeg har designet i 2. kollektion for byBiehl blev allerede udsolgt inden det overhovedet kom hjem (og jeg har derfor ikke selv et endnu, vildt!), og er stadig lykkelig over modtagelsen og fremmødet ved launchen af den første kollektion -og ja, generelt er I bare så interesserede og støttende i det jeg kaster mig ud i!
Det er jeg SÅ taknemmelig for. Jeg har godt nok skrevet det før, men det er alligevel vigtigt for mig at sige -Jeg kunne ikke gøre alt det her uden jer.
Fra mit hjerte til jeres -Masser af kærlighed og god karma <3
One of you lovely readers sent me this birthday letter and illustrations. I am so grateful for each and every one of you checking in here on a weekly basis <3