Green Mile

Sommerens sidste dag. Nu kan jeg med god samvittighed sætte fokus på AW11, hvilke tendenser jeg kan lide, og hvilke køb jeg gerne vil foretage mig. Men inden da, så får I lige et detaljebillede med en farve, som jeg egentlig sjældent bruger, men som kan være rigtig lækker i de rette nuancer (drømmer stadig om petroleumsfarvede støvler…eller noget andet petroleumsfarvet, SÅ fint til efteråret). Jeg blev aldrig forelsket i colourblocking, men coloursplashes er jeg for evigt fan af:

A splash of green, here on the last day of summer.

Dagbog fra London #2

Hermed 2. og sidste del af mine små snapshots fra London, bl.a. den bedste vintagebutik med det største udvalg af uniformsjakker jeg nogensinde har set, og hvilken kaffe man absolut ikke skal bestille, når man først for nyligt er begyndt at drikke kaffe…(ja, det er virkelig store eksistentielle spørgsmål der behandles i dag).

The last few snapshots from our trip to Camden.

Wanted Wednesday

Denne onsdag, som på nuværende tidspunkt er helt ung, vil jeg meget gerne investere i en lækker strik-agtigjakke og en smuk bh:

Ville nærmest give min højre arm for den fra Iro, er den ikke helt vildt flot og enkel?? Desværre skal jeg nok på sigt bruge min højre arm, så må finde på noget andet ;) Den sorte fra Samsøe ser også rigtig lækker ud (og er nok lidt venligere ved budgettet, men kender ikke prisen, da den ikke er i onlineshoppen endnu -nogen der har set den i butikkerne??). Ret lækkert stylet med kjolen dertil også. På et tidspunkt vil jeg altså også have købt en bh fra VPL, de er så vildt cool f.eks. under en semi-transparent t-shirt.

This Wednesday I would like to buy a knitted jacket and a bra from amazing VPL.

Dagbog fra London #1

Jeg har en masse gode ting liggende til jer, som bare venter på at blive redigeret og udgivet (sådan er det når man starter arbejde igen, håber I har lidt tålmodighed med mig, lover det bliver godt). Jeg har netop fået første del af min London dagbog færdig, fra da vi var afsted tidligere på måneden med en enkelt overnatning (for at høre den famøse Doherty koncert).

Der er lidt tekst om hotellet (hvis I går ind og kigger galleriet), turen og hvis I er gode kan I spotte 1½ af min kærestes tatoveringer, hvoraf der er en der matcher en af mine… på en måde, og den anden har jeg skrevet på ;)

Vi boede og færdedes udelukkende i Primrose Hill og Camden denne gang (jeps, I læste rigtigt, jeg har formået at være i London UDEN at være i Topshop på Oxford Circus -Now that’s a first!!). Men der er simpelthen så skønt derude, så vi ville helst bare blive der (er yderst misundelig på de af jer der bor der, eller kender nogen der gør!!).

A few snapshots from my trip to London (Primrose Hill and Camden) earlier this month.

Somewhere Over the Rainbow… wearing bordeaux pants.

Så blev de nye bukser fra Zara luftet, på en -i teorien- sommerdag, afløst af store regnskyl over Aalborg. De er sindssygt behagelige at have på, da der er 4% stretch i dem. Har også haft dem i vaskemaskine (og tørretumbler, da de var lige i det største), og waxcoatingen holder fint. Farven er jeg faktisk også ret begejstret for, vildt hva ;)

Lee skjorte, H&M divided vest, Zara taske og bukser, Superfine t-shirt. Og ja, jeg har været nødt til at tape mine All Stars ind. Er for nærig til at købe et nyt par lige pt :D

 

Og så er jeg også nødt til at vise jer dette link, hvor I kan se en bluse fra See by Chloé jeg modtog som pr for Ariel’s nyeste kampagne, hvor man kan vinde forskelligt mærketøj, på en yderst underholdende måde. Se mere hvordan du vinder her, i dag er det nemlig bl.a. min bluse I kan vinde. Egentlig fortæller jeg jer kun om dette, fordi det var et af de mest opfindsomme pr kampagner jeg endnu har oplevet. Modtog bare en bluse i en hvid kasse, med et link hvor der stod www.tilcamille.dk. Ikke andet, og så måtte jeg så ellers selv gå ind og tjekke, ret sjovt, især fordi der for en gangs skyld for alvor var tænkt over det. Omend kampagnen er blevet omtalt på en masse blogs efterhånden, det udvander måske lidt det ellers smarte og hemmelige koncept… SÅ speciel var jeg åbenbart heller ikke, ha ha ;)

Out strolling on one of the last days of summer in my new bordeaux pants from Zara, really like them -although they aren’t black or grey ;)