Lidt mere slik…

Bad Rika experience :(

Jeg har tænkt en del over dette indlæg, da det normalt ikke ligger til min stil, at brokke mig over et eller andet til jer. Og det er det fortsat ikke, men jeg synes alligevel, at jeg vil dele dette med jer. I modeverden vises jo det ene “musthave” efter det andet, og vi er ufatteligt gode til at gejle os selv, og hinanden, op til et eller andet man bare MÅ eje. Men hvad så når dette “musthave” ikke lever op til forventningerne?? Derfor synes jeg også. at det er på sin plads, at selvsamme modeverden informerer om, når der er noget der bare på ingen måder har været et godt køb.

Det er faktisk sjældent jeg bliver skuffet over noget. Jeg ved jo godt, at blusen fra Highstreet’en fnuldrer og bliver skæv i syningerne før eller siden. Eller at ringene bliver slidte, og mister rhinsten. Men prisen er jo også derefter, så man ved jo godt, at man ikke køber en klassiker for livet.

Det der f.eks. skuffer mig vildt er, når man lægger flere tusinde for en taske (mener nyprisen for en Starbag i grå fra Rika var omkring de 4000 kr!), og læderet så skifter meget markant farve. Jeg ønskede mig i tidernes morgen en GRÅ Rika Starbag. Jeg havde nemlig nok sorte tasker, og synes bare farven var super fin, og klædte tasken godt. Prøv lige at se hvordan den ser ud i dag. Og ja, det er rent faktisk min taske på BEGGE billeder, det lille er fra den dag den kom hjem til mig:

collage1470

Jeg er helt med på, at læder forandrer sig med tiden, da det er et naturmateriale, men allerede efter ca. et ½ år begyndte farven at gulne, og efter et års tid, så den ud som på det store billede. En gulbrun taske med en meget lysegråblålig lynlås og syninger (som jo matchede den oprindelige farve. Nu er jeg jo typen, der har mange tasker, og denne er faktisk ikke engang blevet brugt ret meget. Det er simpelthen inde i skabet den bare har ligget og forandret farve. Det er jo ikke engang fordi den er falmet. Jeg har derfor ikke brugt den det sidste lange stykke tid, den er jo direkte grim. Havde lynlåsen osv. i det mindste bare matchet farven, så kunne man måske leve med den der gulbrune kulør, men det der er altså for kikset.

Mit indtryk af Rika’s tasker var derfor sådan lidt afventende, indtil min clutch nu også er gået i stykker! Og en clutch er jo heller ikke ligefrem en taske man bruger hver dag (har måske brugt den en 15-20 gange), så den burde da også kunne holde en del år (og især med en nypris på over 2000 kr!):

collage1469

Som I måske kan se, er syningen ved en af stjerneapplikationerne gået helt op, og stjernen er ved at trævle. Der er et andet sted på clutchen hvor det også er ved at ske :(

Jeg har 3 Rika tasker i alt (den sidste er det oversize kanvas-net), og de 2 har vist sig at være i ret dårlig kvalitet, så alt i alt sidder jeg med en ret bitter Rika-erfaring.

Som I måske kan gætte udfra billedet, er jeg ved at forsøge at farve min Starbag. Det går indtil videre ikke imponerende godt, men jeg har ikke givet op endnu. Den taske er simpelthen for dyr (og i teorien jo også ret cool), til at smide ud. I bliver de første til at se resultatet, når jeg engang bliver færdig…

I own 3 bags from Swedish brand Rika, and the 2 of them have proven to be in really poor quality. My gray bag has completely lost it’s original colour (and now I’ll try to dye it back), and my clutch has loose threads :(

 

41 kommentarer

  • ej hvor ærgeligt med dine tasker. håber det lykkes med farvningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo sådan noget, der virkelig ikke burde ske. Den så jo rigtig fed ud fra start – og efter 1 år, burde læderet vel ikke have ændret så meget farve? (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hvor trist – har du reklameret til RIKA? Det kunne jo være du kunne få en anden eller pengene igen måske… Det er ikke god stil :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Kan du ikke få pengene igen? Der er vel 2 års reklamationsret på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Camille, pas på med at indånde dampene fra farven. Jeg tænker på din voksende spire inde i maven:-)
    Men måske jo strengt taget ikke male under graviditet.
    Sikken en forskel der er på billederne! Kan godt forstå du er bitter over det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille andersen

    Hej, du skal da bruge din reklamationsret med begge tasker!!

    / Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Desværre er begge tasker over de 2 år nu (det er jo bare ærgerligt for mig, at jeg ikke har brugt dem nok til at retfærdiggøre de skulle være over 2 år gamle), så den kamp gider jeg ikke at tage. Jeg kontaktede Rika i sin tid, da Starbag’en begyndte at skifte farve, men fik standard-svaret med, at læder jo forventeligt forandrer sig. Og da det er et svensk firma, så lod jeg den ligge der, og ærgede mig bare. I starten var det jo heller ikke så slemt, men det stoppede ligesom bare aldrig.

    Og jep, skal nok passe på mig selv. Står udenfor og gør det med handsker på, samt der ikke er noget krads stads i det jeg bruger. Det kan nemt vaskes af med vand f.eks. og det lugter ikke af noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvis Rika så et før og efter billede af din taske, som den ser ud nu – så er jeg sikker på at de ikke kan undgå at undre sig lidt over “forvandlingen”.
    Hvis det der havde været mine to tasker, til så mange penge – så er jeg slet ikke i tvivl om hvor meget jeg havde brokket mig (Irriterende kunder) Men tak for info – jeg køber hermed ikke tasker fra Rika!
    /Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg holder mig også fra Rika fremover og vil fraråde folk at købe det, 4000 kr. er alt for meget at give for en taske der falmer så hurtigt, for der er godt nok en markant farve forskel.

    Syntes det er super du deler dine negative erfaringer med os :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Bare lige for at være helt præcis, så er det altså ikke for at fraråde folk at købe Rika. Men man skal nok være opmærksom på varen, og tjekke kvaliteten.

    Personligt skulle jeg helt sikkert også have været mere aggressiv i forhold til, at firmaet skulle tage affære, men købte i første omgang den med, at læder forandrer sig, og så kom den ellers bare ind i skabet, da jeg slet ikke var glad for den mere. Og så skød jeg det nok ud af hovedet, som et af de køb, man måske ikke skulle have foretaget -og kunne jo ligesom ikke sælge den videre.

    Det var først da clutchen også begyndte at falde fra hinanden, at jeg synes det var nok. Men ja, begge tasker er over 2 år gamle, så jeg har ikke nogen reklamationsret. Også derfor jeg bare prøver at farve den ene nu.

    Pointen er også bare: At ligemeget om firmaet havde tilbudt at bytte begge tasker, eller ej, så er det stadig for dårlig kvalitet fra start. Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal til at bytte sine dyre tasker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Camille
    Jeg ELSKER min Rika-taske, men jeg har desværre haft præcist samme oplevelser som sig, og det skærer i hjertet, både fordi tasken har været dyr, men i særdeleshed fordi jeg virkelig synes den var fed.
    Min var pudderfarvet, men er efterhånden blevet er gullig laksefarve og selv syningerne der udgør stjerne-quiltet er gået mange steder. Det gælder ligeledes på snippen, man bruger til at lyne med. Og nu, for det ikke skal være løgn, er selve læderet blevet så mørt omkring syningerne på taskeremmen, at det simpelthen er revet midt over. Jeg kan ikke engang bruge den om så jeg ville. :( Det er jeg godt nok også ked af, for tilsvarende tasker er en dyr nyanskaffelse, men mest af alt, fordi jeg var SÅ vild med den, da jeg købte den.
    Det skal siges, at jeg købte min -på udsalg- i december 08, så det er ikke engang fordi den er så gammel :(

    Hvilke af dine hverdagstasker har holdt sig pæne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anso

    Hej,
    min rika er ret gammel og stadigvæk ok i farven (min er sort). Tilgengæld er jeg lidt ked af at sygningen i en del af stjernerne er ved at gå op. Det er ik så pænt, og meget svært at reparere, fordi der er for i tasken. Håber det lykkes at farve din taske:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jane

    Jeg tænker, at det vel KAN ske, at et firma kommer til at producere en vare, som viser sig ikke at kunne ‘holde’ hen over tid. Det kan jo være svært at teste. Når det så er sagt, så burde de jo erkende det og tilbgaebetale pengene – lige meget om der er gået en måned eller flere år. Bare min mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nctaske

    Hej Camille. Hvor har jeg ventet længe på en blogger der var en smule kritisk, selvom det selvfølgelig er trist med tasken. Har tit talt med mine veninder om at det hele går op i hat og briller med; MUST HAVES og Dagens Outfit på mainstream blogs, så det varmer mit hjerte at finde et indlæg der er en smule kritisk! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan jeg da godt forstå du er ærgerlig over.
    Jeg har selv en starbag som jeg har brugt rigtig meget de sidste 2 år, og jeg elsker stadig min!
    Min er en lækker cognac brun farve, og er kun blevet flottere og lidt mørkere med tiden..jeg ville være ret utilfreds hvis min havde ændret farve som din, men det tror jeg ikke min vil have tendens til med den farve den har.
    min holder desuden fuldstændig i alle syninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt lide din stjernetaske, som den ser ud på nye billede, men derudover er det da lidt træls for dig at så dyr en taske liggende, der ikke lever op til forventningerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man må da kunne lave en reklamation over sådan en dyr taske. Kan godt forstå du er dybt skuffet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg syntes ligesom, mange af de andre, det virkelig er super ærgeligt at dine/jeres tasker er blevet så grimme, på kort tid, især når man tænker på prisen, så forventer man jo også en del mere holdbarhed, i alle henseender. Jeg ejer ikke selv en Rika taske, har tit kigget på dem…
    Jeg vil blot rose dig Camille for at stå frem med din kritik, det helt korrekt som du skriver, at man tit kan blive grebet af og liiiige måtte have det der og det der, fordi det bliver så hyped i bloglang, uden egentlig lige og tænke over er det pengene værd…derfor er det tiltrængt syntes jeg personligt, at høre hvis et produkt i den prisklasse ikke lever op til forventningerne, for selvfølgelig kan man jo ikke forvente et stykke tøj fra H&M har samme levetid.
    Så tak for dit ærlige indlæg, og din altid fantastiske blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Tak for indlægget. Har gået og sparet sammen til en ny taske, men virkelig været i tvivl hvilken jeg skulle vælge. Har kraftigt overvejet en Rika, men det vil jeg i hvert fald lige overveje nøje en ekstra gang, før jeg kaster så mange penge efter en taske. Det er jo helt vild, som den har ændret sig i farven. Og når der så er flere, der skriver det med stjernerne også, så bliver jeg nu lidt urolig. Jeg slider nemlig rigtig hårdt på tasker, og ville købe en som kunne holde til noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Kender til problemet, for har en bekendt hvis pudderfarvede starbag også blev vildt misfarvet. Hun fik dog pengene tilbage og endte med at købe en Balenciaga city i stedet. Tror dog desværre kun hun kunne få det, fordi det var inden de to år var gået.

    Men det er godt nok ærgerligt. :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Øh – hvem vandt egentlig din konkurrence om et hotelophold – jeg kan ikke finde det? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kath

    Hej Camille

    Det er selvfølgelig slet ikke i orden, at din taske er blevet misfarvet (jeg har også hørt historier om misfarvede Rika-tasker), men som du selv skriver kunne du leve med farven, hvis ikke det var for den grå lynlås. Kan du så ikke få skiftet lynlåsen, hvis nu den nye farve heller ikke holder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MariaJ (tnb)

    Hvor er det bare skønt med et kritisk indlæg på en modeblog.
    Hvor er det bare surt at tasken ikke har holdt farven.
    Jeg har samme clutch som du viser, og den er heldigvis hel endnu :)

    Virkelig godt og dejligt ærligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, øv og tre gang øv! Hvor er jeg ked af det på dine vegne og kan godt forstå din frustration. Dog vil jeg tilføje at jeg er VILD med mine 4 Rika tasker og synes virkelig læder kvaliteten er i top. Har været noget mere konservativ i mit farvevalg og har kun sorte og en enkelt grå (den store i lærred). Jeg kan ikke påpege fejl og mangler ved taskerne, selvom de har fået “tæv” ved en travl hverdag.
    Tror nu selv jeg ville følge et af rådene der er kommet om at kontakte Rika for at fremvise farveforskellene. Kan næsten ikke bære at tænke på at du “farver” din taske, men omvendt hvis det gør du får den brugt, så hellere det. MEN – det er en alt for dyr taske til at skulle lave DIY projekter med den… Pøj pøj – ligger du ikke et efter billede op?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov, glemte at tilføje at jeg har købt en grå “Botkier” taske, der desværre ikke er grå længere, men også en pudsig brun farve, og der hvor den ikke har fået “sol” er den stadigvæk den fineste grå farve – aarrrggghhh! Jeg købte den brugt, så jeg kunne desværre ikke reklamere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ville HELT klart henvende mig igen med de ovenstående billeder;
    det er jo bare ikke i orden det der !
    Min LV Speedy kostede det samme, og de suckers er jo ikke til at
    slide op ! Nøj, jeg synes det e for dårligt !

    /Linda

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der er sket med din taske er bare ikke i orden. Jeg ville selv efter 6 måneder gøre krav på at enfå ny hvis jeg så det ske. Jeg har selv en Rika taske og den har heldigvis ikke ændret farve. Men den er også sort. Jeg har helt igennem været tilfreds med den og den har 3 år på bagen. Håber ingen af syningerne eller andet vil ændre sig.

    /Chau

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Hei Camilla
    Fedt med et lidt kritisk indlæg! Jeg havde faktisk overvejet Rika Starbag, men det bliver nu ikke til noget – dels pga. prisen, men også pga. de dårlige erfaringer, som flere har. Især når de ikke er mere samarbejdsvillige end dét. Der må man jo sige, at de fx hos Louis Vuitton er til at tale med og bare sender til rep., hvis der er noget. Det burde Rika altså også, når tasken er dyr og de har et image at tage vare på. Tsk tsk tsk.
    Håber, det går godt med farvningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det surt sådan noget, håber du får gjort noget ved det, da det jo er en dyr taske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Min grå læderjakke fra Munderingskompagniet ligner din Rika taske i farven, dog ikke lige under armene da den ikke har fået sol der. Jeg tror desværre bare, at gråt læder er mere sart – hvilket virkelig er trist, da det er fantastisk i stedet for, at man køber alt i sort.

    Hvordan synes du forresten kvaliteten af dine Alexander Wang tasker er? Jeg har nemlig to, og er ret skuffet! Den en er en model med en masse små sølv dimser på, og den har allerede tabt 3 små skruer. Butikken sagde at der ikke var noget at gøre, men at jeg kunne få pengene tilbage. Valgte dog at beholde den, da jeg fik den på tilbud til 2000 kr i stedet for de 8000 den normalt kostede. Har her for nylig købt en anden model med hjem fra USA, men her er det sølv på selve lynlåsen allerede begyndt at ryge af. Og det er efter 2 måneders brug..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det altså bare surt med de Rika tasker!! jeg har nemlig også selv haft problemer med min, som dog er en Rika peace bag i sort læder.
    Efter kun 14 dage var den i stykker og jeg måtte allerede ind med den, fordi de grove metalringe som holder taske og hank sammen var gået op. Nu er der så gået 1 år og den er altså allerede gal igen! Syningerne er gået op i siderne og der er igen problemer med metalringene. Vil lige tilføje at det altså er en taske jeg MAX har brugt 50 gange. Det er bare ikke i orden!

    Håber farvningen går godt :)

    mvh. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Florette

    Jeg ville klart forsøge at klage igen. Hvis du har købt den gennem et svensk firma skal du vel agere ifht de svenske regler og måske de er mere gunstige? Jeg har aldrig synes at Rika er pengene værd da læderet virker ret stift efter min mening ifht hvad du ellers kan få af lædertasker til den pris.

    Ifht LVs speedy så kan de to langt fra sammenlignes da Speedy (ihvertfald monogram og den ternet som jeg ikke lige kan huske navnet på) ikke er lavet af læder men af en form for plast materiale. Derfor er de også så holdbare, men vil jo aldrig få den patina som læder gør over tiden.

    Dog er din patina alt for slem ifht dit brug. Jeg ville klart prøve at klage igen, reklamations ret eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet da jeg så dit opslag! Jeg har selv haft præcis samme oplevelse!
    Jeg købte min grå Rika starbag på youheshe for et par år siden… Efter 2 måneder var den allerede begyndt at blive virkelig gul – jeg returnerede den til youheshe, som var meget søde og omgående byttede til en ny. Men men…. det samme skete IGEN! 3 måneder efter stod jeg med en beige taske med grå lynlås. Jeg sendte retur igen og købte en sort, her gik syningerne i stykker. Så til sidst gav jeg op og fik pengene retur!
    Var dum nok til at investere i canvas nettet efterfølgende, og sørme og syningerne ikke også er gået, hanken blevet ‘slatten’ og knækket inden og canvas’et som var sort er nu gråt trods sparsomt brug!
    Det er altså bare ikke ok!!

    Lige af nyserrighed… Hvordan holder din quiltede Rika leo. jakke sig egentlig?? Kommer vatten fra quilten også ud i gennem foeret på din? Min er helt skidt, jeg kan ikke have sort tøj på uden at have hvide fnug overalt :(

    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Louise: Du har helt ret, min jakke fnuldrer også indvendigt. Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, men jo, det er da vatten der er på vej ud.

    Hvor er det vildt at 3 af mine 4 Rika ting er i dårlig kvalitet, og endnu vildere, at I er flere med de samme dårlige erfaringer :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det må være på tide med en god RIKA oplevelse og jeg har 3 af slagsen. Jeg har en sort starbag der kun er blevet smukkere med årerne og vi kører nu på 3. år sammen. Hverken farve eller hanke har ændret sig, men jeg har også plejet læderet som man nu skal, med læderfedt og imprægnering. Jeg ved godt, at dette nok ikke kunne have afhjulpet den underlige farve din taske har fået og det synes jeg bestemt også er for dårligt. Min anden taske er en stor canvas i grå med sorte stjerner og den bliver bare endnu pænere ved brug synes jeg.

    Jeg har viden om produktion indenfor læder og ved, hvor svært det er at arbejde med. Kvaliteten, udseende og holdbarhed kan variere fra et hjørne til et andet på samme stykke fra samme dyr.

    Jeg synes du skal sende billederne til RIKA igen, for de kan da på ingen måde selv være tilfredse med det produkt de har sendt på gaden….også selvom det er et par år siden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Camille

    Ret væsentligt indlæg, eftersom du jo helt tydeligt ikke er den eneste…! Først og fremmest: prøv at sende dem billederne igen (evt med alle disse tilhørende kommentarer), det kan de da umuligt overse?

    Dernæst: Mit leo Rika tørklæde er helt til hundene efter vask og jakken havde netop samme problem som nævnt overfor – vattet på vej ud. Afleverede den i en luksusgenbrug og købte i stedet den noget billigere, men kraftigt inspirerede jakke fra Gat Rimon, som jeg derimod har været ret glad for.

    Ret tankevækkende at deres produkter ikke er bedre, særligt med de priser. For samme beløb kan man jo købe et par Chanel ballarinaer fx og have dem de næste ti år….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er da sørmer glad for at jeg altid er endt med at vælge andre tasker end Rika, på trods af at de jo designmæssigt er rigtig fine! Det holder da slet slet ikke at kvaliteten er så svingende, når deres ting er oppe i det prisleje, de er…..
    Jeg synes at alle jer, der står med produkter der er misfarvede og lign., skulle skrive til Rika. Så er de jo nød til lige at evaluere kvaliteten på deres produkter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har noejagtig samme erfaring som dig med den graa Rika Starbag, min taske begyndte ogsaa at falme et halvt aaars tid efter koeb og ligner nu din fuldstaendigt. Kunne godt taenke mig at vide, om du er blevet faerdig med at farve tasken, og hvordan resultatet blev? Det er bare saa aergeligt, bruger den overhovedet ikke, fordi den er saa grim. Oev, skulle nok have valgt den sorte i stedet for…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] af bloggens populæreste indlæg nogensinde, har uden tvivl været dette, hvor jeg skrev om min dårlige erfaring med Rika’s tasker. Kort fortalt, så mistede min […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] af bloggens populæreste indlæg nogensinde, har uden tvivl været dette, hvor jeg skrev om min dårlige erfaring med Rika’s tasker. Kort fortalt, så mistede min […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Lidt mere slik…