Åh Malene...

Min musik

Jeg får efterhånden ret mange mails og kommentarer vedr. det musik jeg hører. En del af jer ønsker et indlæg om det, men jeg har lidt svært ved præcist at finde ud af, hvad I gerne vil vide??

Jeg kan starte med at fortælle, at musik er næsten lige så stor del af mit liv, som mode er det. Og engang imellem kommer dette også til udtryk her på bloggen, evt. se “music” label’et ude i højre side.

Jeg hører rigtig meget musik, men der er nogle få bands, som pt. betyder rigtig meget, og hvis bagkataloger jeg kan høre fra første til sidste nummer, uden at blive træt af det.

Det er: The Libertines, The Flaming Lips, The Kills og Black Rebel Motorcycle Club. Det bliver jeg aldrig træt af, og meget ukritisk synes jeg ikke de har lavet ét eneste dårligt nummer.

Til gengæld er der andre bands jeg også er virkelig glad for, men f.eks. kun kan lide noget af det. Jeg er meget glad for en rå, upoleret og uspoleret rock n’ roll-lyd, og jeg er typen der kan stejle helt, når jeg kan høre, at et band lugter masse-succes, og laver deres lyd mere pop-lyttevenlig som pladerne skrider frem. Det har bl.a. betydet, at bands som jeg tidligere har elsket f.eks. Kings of Leon og Muse, er knapt så interessante for mig, som de var engang (KOL lavede en GENIAL første plade “Youth and Young Manhood), og jeg har ikke engang købt deres nyeste plader.

Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide kæmpe store bands, jeg er bare ikke så vild med den pop-lyd, der som oftest følger med. For mig er der en charme i, at man kan høre, at en plade er produceret enkelt, og at det er det rå talent der skinner igennem -ikke et man bliver nødt til at pakke ind i en auto-tuner og synthesizer. Jeg er typen der mener, at et band består af trommer, bas, guitar og en forsanger, sådan rent generelt, that’s all :D

Tror faktisk også, at mange bands får problemer med deres identitet, i takt med, at de bliver større, og tilbuddene og pengene bliver flere. F.eks. et andet band, jeg virkelig har hørt meget, The Strokes. Igen, deres første plade var perfekt, en stor succes, og den af deres plader der har kostet mindst at lave. 2’eren var også ok, men 3’eren hvor de eksperimenterer med synthesizer og pop-lyd (for at nå et endnu bredere publikum måske?), var rimeligt meget en katastrofe, hvorefter de satte bandet på pause. Eller som da Caleb Followill (fra førnævnte Kings of Leon) for nyligt i et interview udtalte, at deres masse-hit “Sex on Fire” var noget lort, og at alle deres nye fans var “not fucking cool” -en udtalelse han senere trak tilbage. Det synes jeg bare, at man kan mærke på de bands, og derfor jeg nogle gange trækker stikket. Så det er altså ikke for at være smart, eller noget, det er jeg vist også for gammel til :)

Bands jeg også hører en del er bl.a.: T.Rex, Queens of the Stone Age (og Them Crooked Vultures), The Trills, Dinosaur Jr., Iggy Pop, David Bowie, Captain Murphy, Buddy Holly, Guns n’ Roses, Babyshambles, Grandaddy, Jet, Led Zeppelin, Mercury Rev, Modest Mouse (must-listen hvis du er til Figurines), My Bloody Valentine, The Pixies, PJ Harvey, Sex Pistols, Sparklehorse, Apparatjik, Kasabian, MGMT, Titus Andronicus og mange flere (som jeg helt sikkert har glemt lige nu), hader lidt at fremhæve nogle, fordi man så udelukker andre…

Og selvfølgelig også en del danske, hvor især flgl. får en tur i iPhonen ofte: Figurines, Savage Rose, The Blue Van, Thee Attacks, Mew, Moi Caprice, The Rumour Said Fire, og Raveonettes. Og så er der en del upcoming bands jeg også holder øje med, men der skal en del til, før de får plads i arkivet :)

Desuden vil jeg lige sige, at jeg har en lille dansemus indeni, som får en lille glæde ved bands som Queen, Mika, Scissor Sisters og danske Vinnie Who. Hæ hæ, kan I finde fællesnævneren ved dem? Dé får mig i super god stemning.

Og så tror jeg, at jeg vil holde her, og senere lavet et lille indlæg, med sange som jeg synes er særligt fede. For der er en del andre bands jeg gerne vil fremhæve, men hvor jeg kun hører en enkelt sang eller to fra, f.eks. Band of Horses, som jeg for nyligt var til koncert med.

Svarede jeg ok på det I ville vide? Ellers læg en kommentar med dit musikspørgsmål herunder, så tager jeg det med en anden gang :)

Og må jeg forresten høre, hvad I hører af musik? Mon vi har samme smag, eller ej :)

Just me blabbing about music in Danish, too long to translate this time, sorry :)

 

 

25 kommentarer

  • josefine

    The blue van, MGMT og Guns´n`Roses er jeg helt sikkert enig i ! :D jeg har også hørt meget Kings of Leon, og må indrømme at noget af det nye de laver også fanger mig :-P mange af dem du nævner kender jeg faktisk ikke, men det kunne da være man skulle tjekke dem ud. Jeg er kun 15 år, så er stadig igang med at finde ud af, hvad det helt præcist er jeg kan lide, og har heldigvis lang tid til det ;)

    Tak for en skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey Camille :-)

    Det her er lige præcis, hvorfor jeg læser med! Gud velsigne dine musik-indlæg!!! Jeg glæder mig kanon meget til det fremtidige indlæg, du omtalte med forskellige tracks af forskellige kunstnere :-)

    Min musiksmag minder på flere punkter om din og så på andre er den uhyggeligt langt væk, bl.a. fordi jeg har en hang til synth-electro-pop/rock. Men bortset fra det så synes jeg at du skal lytte til Foals, hvis du ikke allerede kender dem ;-) De er KANON fede!

    Det var alt for nu. Jeg holder virkelig meget af at følge med i din blog :-)

    Johanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Camille, du er fantastisk!
    Er så enig med dig mht musik, hader når det bliver overproduceret..
    Der er en masse fede små britiske bands (som du vist også så et par stykker af på Reading).. Det er så meget federe, når man kan mærke at de virkelig nyder hver eneste dag og koncert, og det ikke er blevet ren rutine..
    Desuden kan man ofte være så heldig at fange mange af bandene på små spillesteder, som lille Vega og loppen, hvor deres koncerter ofte koster under 100.. Og som bonus har de fleste ingen stjernenykker og nyder ligefrem at hænge ud med deres fans efter showet..
    Af bands kan fx nævnes Mystery Jets, Pigeon Detectives, Foals, Bombay Bicycle Club og The Maccabees..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du burde da lave dig en lille musik-blog ved siden af ;)
    Holder meget af dine musikindlæg ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har du overført godt til din tøjstil :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Suuuper god musiksmag. Vores overenstemmelse ligger næsten på 100%. Der er nogen få jeg ikke har hørt om (som jeg da liiige skal tjekke), men ellers rigtig god musik!
    Bandet “Wolfmother” er også rigtig gode :-) Jeg ved ikke om du kender dem eller hvad du synes om dem, men de er helt vildt gode. Er lidt mere rough, men sejt! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Virkelig godt indlæg!
    Det er de indlæg, hvor du fortæller om, og begrunder for din stil, jeg bedst kan lide. Super inspirerende og spændende læsning, synes jeg. :)
    Jeg er ikke så god til at kommentere (at all), men vil lige fortælle, at jeg virkelig elsker din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hey you!

    Det er så fedt at du, udover din fantastiske tøjsmag, også har fantastisk musiksmag.
    Et band jeg især er helt enig i er blevet mere poppet, er Kings of Leon. Jeg er godt nok ikke særlig vild med deres seneste albums. Men der er en sang fra deres andet album, som jeg synes er rigtig god. Den hedder Taber Jean Girl. :)

    Som du selv skriver er det irriterende at nævne nogle, fordi man udelukker andre, men her er et par stykker jeg godt kan lide. :p
    I øjeblikket høre jeg meget The Pretty Reckless (måske har du hørt om dem? :) ) Ellers er der Joan Jett & The Blackhearts, Nirvana, The Blue Van, The Gaslight Anthem osv.
    Kan især også godt lide at finde ukendte bands som f.eks. faldt jeg over et der hedder I Hate Kate. Det band fandt jeg ret specielt. ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Halløj… som ægte fan ved du det jo nok allerede – men Black Rebel Motorcycle Club spiller i Den Grå Hal på Christiania den 20. november kl. 21.
    Koster 250 kr og billetter kan købes på http://www.gaffalive.dk

    Læste det i Politiken i dag – og kom til at tænke på dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må indrømme, at jeg generelt er lidt poppet, men et band jeg tror også vil være noget for dig er 30 seconds to mars!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MGMT <3 <3

    Jeg var heldig at få billetter, så måske ses vi til december! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg tror egentlig min musik er ret bipolar – hører fx Katatonia og Deftones… men også Prince og Abba, haha:) Guns, AC/DC og visse Metallicaplader… nok lidt mere rocket, men lytter også gerne til indie – og især musik fra UK:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Yay Momo, bare hold øje med mastodontkvinden der ruller ind og ud ;)

    Hald: Mange tak, men købte selvfølgelig biletter den dag de blev sat i salg. Glæder mig for vildt til at høre dem igen!!

    Og cool I også kan se det i min tøjstil, det er jeg glad for, for det er en stor del af min samlede identitet :)

    Og fedt med anbefalinger på kryds og tværs :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg synes virkelig også det skinner igennem i dit tøj på den fede måde ;)

    Selv hører jeg Michael Jackson, Muse, David Bowie, Kasabian, Dúné, Prodigy og Rammstein. Det er totalt yndlings. Jeg kan iøvrigt godt følge det du siger med Muse og KOL, men det er mit indtryk at ligeså mange som prøver at nå større publikum, faktisk bare udvikler sig og bliver ældre. Det er mit indtryk af Muse, også derfor jeg stadig holder ved dem og elsker dem ligeså højt.

    Ellers hører jeg faktisk ret meget Huey Lewis and The News, Men at Work, Modern Talking, Dire Straits, Tears for Fears osv. – Genialt 80’er musik xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ang. tøjstil: Jamen, du er jo overvejende glad for “rå” lyd, punkrock, og dertil passer dine elskede nitter, sorte læderjakker og brug af kohl perfekt ind.
    Og din danseglade side, kommer klart til udtryk i din forkærlighed for glamrock: pallietterne, mønstermix, miks af materialer, leopard…

    Selvom det er min mand, der er musiknørden herhjemme, synes jeg sådan et indlæg er spændende. Det giver endnu en dimension til din personlige stil, så man virkelig forstår hvordan NETOP de ting, er kommet til at udgøre din stilkerne…

    Min stil er også meget influeret af mit ophav. Mine anglofile forældre har givet mig en svaghed for britiske heritage brands. De mange aftener med James Bond-heltinder, sammenholdt med mine bedsteforældres solide samling af LIFE-magazine fra 60erne, antændte min dybe fascination af Old Hollywood og divaer i al almindelighed, som bedst kan indlæses i mine upraktiske silketoppe og satinstiletter.
    Myten om Cleopatra fandt jeg en stærk forbindelse til som storesøster til tre brødre (og var hende også til fastelavn, som barn), der i mit voksenliv kommer til udtryk i min kærlighed for “græsk gudinde” stilen med hvad, der hører til af draperinger, egyptian revival smykker osv. Dobbeltheden ved at være “en af drengene” og “ene høne i hanegården” viser sig også tydeligt i min garderobe. Jeg finder ro i menswear, og føler, jeg står ved mig selv i, desto mere kvindeligt, jeg går klædt.

    Jeg kunne blive ved, men så trækker jeg vist dit udemærkede indlæg i en helt anden retning end tiltænkt….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Det er sjovt at se hvordan “gamle” Muse fans tager så stor afstand til det nye materiale.. I stedet for at opfatte den nye lyd som et forsøg på at sælge ud, kunne man måske forestille sig at prioriteter og ønsker internt i bandet ændrer sig i takt med at medlemmerne bliver ældre, ligesom en anden skrev. Det virker kun naturligt for mig at lyden ændrer sig med tiden. Jeg synes for eksempel det er langt værre, hvis jeg oplever at et band ikke fornyer sig overhovedet, fordi de har fundet opskriften på succes..

    Jeg synes egentlig også at Muse med The Resistance (som de selv har produceret) har vist sig endnu mere talentfulde og mangfoldige, selvom det ikke er “råt” materiale ligesom på de forrige albums..

    Hilsen en Muse fan :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Ann-Sophie: Hold da op. Det er sjældent jeg lærer noget om mig selv i kommentarerne, men du har da egentlig helt ret. Spot on!

    Christine: Så ældre er lig med at man laver pop-musik? Hmm, nej, jeg er ikke enig. Tværtimod, er jeg blevet meget mindre pop med årene i min smag, og ved hvad jeg vil have -sådan tror jeg de fleste har det. Jeg synes bare det er påfaldende, at mange bands starter meget enkelt, men som årene går (og den store kommercielle succes udebliver), så laver de pludselig en pop-plade, og hov, velkommen til stadion-koncerter.

    Et band som The Flaming Lips er jo et fantastisk eksempel på, at man kan eksistere i årevis, lave masser af perfekte plader, eksperimentere en masse med sin lyd -uden nogensinde at lave den til stadion-rock. Eller tag bare danske Mew. Da de havde lavet Frengers pladen, som var lige på grænsen til pop, tog de en markant drejning, og gik væk fra poppen igen, inden den tog overhånd på pladerne, og i stedet eksperimentere med en anden sound. Det er beundringsværdigt, synes jeg. Det er i hvert fald to gode eksempler på bands, som har beholdt deres identitet og originale sound gennem masser af år, selvom de har eksperimenteret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    YAY for et fedt og inspirerende indlæg! Hvad synes du om Ryan Adams?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi har ret ens musiksmag! :) bortset fra at jeg også har noget for musik ala Björk, jónsi, efterklang, under byen, sigur rós, fleet foxes, kings of convenience, grizzly bear, beach house usw! du ved, det lidt mere stille og specielle..

    Skal også til MGMT i december, det bliver awesome!!
    En ting jeg tænkte på: Du nævner ikke White Lies – selvom jeg egentlig tror at det ville være noget for dig? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine R.

    Må jeg foreslå noget Arctic Monkeys, hvis ikke det allerede ér? Synes ikke rigtig, der er nogen, der kan måle sig med dem :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dalby

    Vildt lækkert indslag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg blev også lidt skuffet over Muse. Synes det første album var rigtig godt selv om sangteksterne måske ikke var så spændende. Jeg troede egentlig de ville blive bedre og bedre med tiden men så blev det altså aldrig rigtig til noget. Af bands jeg kan lytte til igen og igen ville jeg nævne Interpol, Whitest boy alive og Depeche Mode. Jeg har også lyttet til meget No Doubt gennem tiderne. Har altid synes Gwen Stefani var super cool, selv om hendes solo albums var rædselsfulde. Men ja, er enig med de andre, du har god smag :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Selvfølgelig ikke. Jeg skrev blot at jeg finder det naturligt at lyden i et band ændrer sig med årene. Om man så vil definere det nye materiale som pop er vel en smagssag, for mig er det underordnet, jeg synes bare ikke de fortjener at blive stemplet som sellouts, fordi de skifter retning musikalsk.. Og det er da IMO kun fedt at flere og flere mennesker bliver bekendte med deres musik og at de nu kan spille sold-out stadion shows.. Jeg synes stadig de har en masse at byde på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] år skal jeg opleve et af verdens bedste bands (og live-bands især). Som jeg skrev i mit tidligere musik-indlæg, så er BRMC ét af de få bands, hvor jeg kan lytte til hele bagkataloget, uden at høre en eneste […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] år skal jeg opleve et af verdens bedste bands (og live-bands især). Som jeg skrev i mit tidligere musik-indlæg, så er BRMC ét af de få bands, hvor jeg kan lytte til hele bagkataloget, uden at høre en eneste […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Åh Malene...