Keeper: Pailletjakken
Igen har jeg lyttet til jer fra feedback-indlægget (der er plads til meget mere feedback, og ellers kan jeg anbefale kommentarfeltet som god læsning, måske der kommer svar på ting I også har tænk på/undret jer over, bl.a. noget om affiliate og vaskepulver).
I var flere der gerne ville se nogle af mine ting fra garderoben jeg aldrig skiller mig af med, og høre lidt om hvorfor. Kategorien kommer, meget originalt, til at hedde “Keeper”.
Den første ting jeg har udvalgt er denne pailletjakke fra Zara Studio:
Det er en jakke jeg har haft i mange år, vil tro den er en 5 år gammel efterhånden, hvis ikke 6. Havde den et stykke tid før jeg fik Sixten, og han er 4 nu…
Dem der siger, at klassikere skal være dyre eller ikke kan komme fra Highstreet aner ikke hvad de taler om ;) I ved jo efterhånden, at jeg elsker pailletter, især på jakker. Har stadig en ret stor samling, og selvom jeg ikke ligefrem bruger dem til hverdag, så kan jeg sagtens finde på at smide en på hvis den f.eks. står på et restaurantbesøg el. lign. Jeg venter ikke på, at dronningen inviterer til fest, de kan sagtens bruges i et helt alm. liv.
Denne her er ret underspillet, da pailletterne er små og lettere matterede. Den ser egentlig mørkegrå ud, men på billeder og i det rette lys er den sort.
Det er især formen jeg elsker. Det draperede revers er ultra lækkert, og oplagt når materialet er pailletter, da de rigtig kommer til deres ret på den måde. Jo mere løst de kan hænge og reflektere lys, jo bedre.
Gamle læsere af bloggen vil helt sikkert genkende den. Jeg havde den faktisk endda på i lørdags da jeg var ude, men har ikke fået vist jer billederne endnu. Derfor får I i stedet nogle af de rigtig gamle blogbilleder, hvor jeg har den på. Outfits som jeg i øvrigt også ville hoppe i i dag. De er meget gode eksempler på, at man bare kan bruge sine alm. jeans eller skindleggings, en basic tee og så gør jakken ligesom resten:
This sequin jacket is a true keeper in my wardrobe.
Wow!! Fedt sæt og et super eksempel på at “gamle outfits” kan inspirere..Mere af det:-)…jeg må have mig et par læderleggings til de paillet overdele, jeg har..overvejer dem fra Stella Nova:-)..
Synes altså det er fedt, når jagten går ind efter noget, der ligner, fremfor bare at kopiere de nyeste bloggerkøb!