C4G på P4

Udsalgsvarer til næste sæson!

Nu har jeg jo netop lavet et indlæg om hvilke tendenser jeg vil inkorporere i min garderobe til efteråret, og hvorfor så ikke se efter nogle af tingene på udsalg? Der er jo ingen der siger, at bare fordi det er en ny sæson, at man så automatisk skal gå efter de nyeste (og dermed dyreste) varer. SÅ nyskabende er de forskellige sæsoner jo ikke, striber, pailletter og pels kan man altid få, det handler jo især om stylingen i stedet, for at få det til at virke “on-trend” og som et frisk pust.

Kan se at Boozt kører med “final sale” resten af weekenden, og på mandag er det derfor slut. Jeg har fundet ting med -60%, altså rigtig gode besparelser, som er lige til at hive ind i garderoben -i hvert fald min ;)

 photo ll6174_zps9mm3zpct.jpg

Ternede frakker med bløde former og i bløde kvaliteter a la Saint Laurents luksuspunk er super lækkert, sådan en vil jeg ud at lede efter, denne er et godt og enkelt bud.

Den blå kjole fra Mango er så billig, at den ville være dum ikke at lægge med i bestillingen. Den mørkeblå farve er så lækker til vinter, og et perfekt alternativ til sort.

Hvide blonder er faktisk ret lækkert til efteråret med sorte strømpebukser under. Synes det er ret vintage-chic, og en rigtig klassiker. Smid den ternede frakke over og tag et par tunge støvler på, og så er den pludselig punk. Meget brugbar!

Nu skrev jeg jo, at breton-striberne for alvor gør comeback (de har da aldrig været væk, ha ha), og hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og kombinere dem med pels? Uh, vil simpelthen så gerne have den jakke ;)

Apropos striber, så er jeg vild med pailletbukserne med striber. De bliver lige en anelse mere classy, og ikke helt så disco-queen.

Den sorte kjole er bare en klassiker, formen klæder de fleste, og vil bare være en perfekt base gennem hele efteråret.

Boucléblusen fra Heartmade er jeg helt vild med. Den passer perfect til Chanel-stilen, men kæderne ved skuldrene gør den mere rå. Så meget mig. Ville ønske jeg havde råd til at købe en masse Heartmade, der er så mange lækre ting!

Shortsene har jeg taget med pga. farverne og mønsteret, som jeg synes er ret efterårsagtigt, og en fin måde at få lidt farve ind på. Er ret sikker på at gul bliver en ret stor modemæssig farve nu her (og især i indretningen). Øv for mig, men som del af et mønster i et par shorts kan selv jeg være med.

Støvlerne minder om nogle jeg har i forvejen, men de er helt ideelle til den luksuspunk-agtige stil, samtidig med at de ikke er alt for vilde, så de kun holder en sæson. Der er godt nok kun 57% rabat på dem, men synes de var så fine at de måtte med ;)

Indeholder affiliate links.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

C4G på P4