De 8 bedste læderjakker med for

Er der overhovedet nogen der vil betale fuld pris for noget mere?

 photo ll6447_zpsrmrw4bq6.jpg

Jeg sidder netop og overvejer om der er noget der skal shoppes til den kommende såkaldte “Black Friday”. Mangler et par støvler til Sixten, men ellers tror jeg ikke der er noget jeg decideret mangler ;) Men selvfølgelig en god mulighed for at få købt lidt julegaver med rabat.

Men stop nu lige, hvornår blev det normalt at købe julegaver med rabat? Det plejede da altid at være sådan, vinterens udsalg tidligst begyndte mellem jul og nytår, og de fleste butikker kom med i begyndelsen af januar. Nu findes er nærmest altid en rabatkode, et gode tilbud, momsfri weekend osv. Og faktisk begynder de fleste butikker allerede med udsalget INDEN jul nu.

Det er selvfølgelig godt for os som forbrugere, men er detailbranchen ikke godt i gang med at skyde sig selv i foden? Som jeg skriver I min overskrift; Er der overhovedet nogen der vil betale fuld pris for noget mere?

Det er som om branchen er ramt af en massepanik. Tag nu for eksempel “Black Friday” i morgen. Egentlig et amerikansk koncept hvor de fysiske butikker har vilde slagtilbud for at kickstarte julesalget. God nok ide. Oversat til dansk (eller Europa generelt) bliver det så ofte til f.eks. 20% på alt i butikken. Totalt misforstået koncept, og egentlig lidt en ligegyldighed, da man som sagt ofte kan spare 20% efterhånden. Vi forbrugere er blevet vænnet til udsalg året rundt.

At webshops nu også melder sig ind i kapløbet om forbrugernes penge, har resulteret i at “Black Friday” nu også er rykket online, og begrebet “Cyber Monday” er vel nærmest dødt allerede før det blev ordentligt lanceret. Webshops’ene kan åbenbart ikke vente med deres tilbud til den efterfølgende mandag, så nu er det hele bare “Black Friday”. Igen oftest i en meget vattet udgave i forhold til den originale i USA, med mindre rabatter på hele udvalget. For mig er der intet sensationelt i, at ASOS i dag og i morgen (man skal jo åbenbart lige tyvstarte lidt) giver 20% på deres varer. Det gør de SÅ tit, at jeg faktisk kun handler på ASOS når der er en rabatkode eller de har sat tingene ned.

Før i tiden sad jeg spændt klar ved computeren om aftenen d. 26 eller 27/12 når udsalget gik igang online. Det gør jeg ikke mere.

Jeg samler de bedste rabatter i morgen, for de skal da bestemt udnyttes -Jeg hører nemlig til dem, der sjældent vil betale fuld pris for noget mere.

5 kommentarer

  • Sofie marland

    Jeg er enig med dig. Jeg betaler eddermame sjældent fuld pris på noget, og når jeg gør er det ting som strømpebukser (I Primark eller Føtex), basistrusser og sådan. Og selv der får jeg det oftest på tilbud.

    De eneste ting jeg pt ejer, jeg har givet fuldpris for er min Day Birger Et Mikkelsen-forårsjakke, en tørbørste samt 4 BH’er (de to andre fik jeg på udsalg).
    Alt andet tøj, makeup, hårprodukter, kropsprodukter osv er købt på tilbud/udsalg, givet i gave eller vundet.
    Og det er flere af mine boligting og elektronik også…

    eJeg køber fx heller ikke kød eller pålæg, der ikke er på tilbud og helst på dato.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Hvis jeg kigger på min garderobe – og min søns for den sags skyld – så er langt det meste tøj, vi ejer, købt på udsalg, lagersalg eller med en eller anden form for rabat. Jeg betaler nærmest af princip ikke fuld pris for noget længere, med undtagelse af ting købt i f.eks. H&M. Finder jeg noget, jeg gerne vil have, så bruger jeg tid på at finde det billigere på nettet eller venter, som du siger, til udsalgsweekend eller momsfri weekend eller hvad de nu disker op med :-)

    For man bliver jo netop vant til, at det ikke er nødvendigt at betale fuld pris på noget længere, og føler sig jo ligefrem narret, hvis det ikke er på udsalg ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SandraM

    Jeg giver dig fuldstændig ret. Black Friday er totalt overvurderet – jeg syntes at hvis man vælger at skilte med konceptet, skal de give noget mere end blot 20%! For som du selv skriver er der altid en rabarkode at finde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så jeg hører da gerne om dine indsamlede rabatter til i morgen? :-)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg vil faktisk hellere betale fuld pris for en vare, end alt det her udsalgs hype. Syntes især det har taget helt overhånd med ” Black Friday” . Syntes at julestemningen ryger lidt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

De 8 bedste læderjakker med for