Blondt hår og klor/saltvand?

Tip! Billigt og godt familiehotel på Mallorca

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Jeg havde egentlig oprindeligt udgivet dette indlæg på ROTR, men eftersom jeg har ladet lidt mere familievenligt indhold gøre sin entré her, så synes jeg egentlig det også hører til her. Lige nu nærmer tiden sig nemlig, hvor man kan gøre et kup med bestilling af sene forårsrejser -og rejse ned og få sommer og afslapning på budget!

Det gjorde vi sidste år, i begyndelsen af maj, hvor vi alle 5 tog til Mallorca!

rr420_zpsrmaichhq

Det var en ren tilfældighed vi overhovedet endte på Mallorca, og så lige netop i Palma Nova og på det her hotel. Vi sammensatte selv turen hjemmefra, og bestilte derfor tingene seperat. Fly med Norwegian, hotel med hotels.com (så vi også optjente bonusnætter!) og så bil gennem rentalcars.com (hvor vi endte med at leje gennem firmaet Centauro).

Hotellet, Roc Portonova, har sikkert haft sin storhedstid i 80’erne, og er ikke løbende blevet opdateret ret meget rent interiørmæssigt (på den anden side er marmor og messing jo tilbage, ha ha) -og det var vores held, for ellers havde vi ikke haft råd til det. Og pyt med det ikke er verdens flotteste hotel, det var rent og havde masser af plads -Enormt vigtigt for en børnefamilie!

Det ligger seriøst lige ned til stranden (se udsigten taget fra vores altan på collagen, not bad!), og så er det en lille lejlighed man får, med 2 x værelser og en stue + køkken og bad, perfekt til en stor familie! Når man på daværende tidspunkt rejste med en baby på 3 måneder, som er meget afhængig af at kunne få varmet flasker (og få dem vasket op + steriliseret), så er et køkken guld værd. Ja, det er det egentlig altid når man rejser med børn. Ingen morgenstress for at komme ned i restauranten for at få morgenmad, og mulighed for natmad hvis man vågner og bare er SÅ sulten. Ingen panik. Og hey, ingen restaurant kunne alligevel slå vores udsigt, så vi spiste også aftensmad og frokost hjemme engang imellem.

Poolen var god (det var poolbaren også), det var nemt at komme til, og hvis man kommer inden maj så er der også en indendørs pool. Personalet var meget søde og hjælpsomme, og i det hele taget følte vi og rigtig godt behandlet og taget hensyn til. Det var aldrig et problem vi havde børn med, og hotellet ligger tilpas langt væk fra barer, så om natten var der totalt ro, også selvom man havde døren åben ud til (der var aircondition, så det var kun for at høre havet).

ll6007_zpstcuwrddk

Der ligger nogle fine restaurationer i gåafstand fra hotellet, også mange som ungerne synes var et hit. Og dejligt at man ikke behøver aftale hvem der kører hjem 😉 Der er ligeledes masser af kiosker og supermarkeder, så egentlig brugte vi ikke rigtig bilen. Kun da vi var på tur til et vandland på nordsiden (der ligger et vandland der skulle være det bedste ikke ret langt fra hotellet, men det åbnede desværre først i ugen efter vi var taget hjem), og da vi kørte op for at se drypstenshuler.

Næste gang vi skal derned (for det skal vi!), så tror jeg ikke vi lejer bil. Det er ikke ret langt fra lufthavnen, og tror helt ærligt det havde været billigere at tage en taxa frem og tilbage de få gange hvor vi brugte bilen. Så med mindre man har planer om at køre meget rundt på øen, så drop bilen -i hvert fald hvis I ender på dette hotel eller et i nærheden.

Og hvordan var Mallorca så? Ja, nu har jeg jo allerede afsløret, at vi kommer tilbage. Havet ved Palma Nova er seriøst turkisblåt og sandet hvidt, så hvis man er lige så heldige med vejret som vi var, så kan man godt spare turen til Thailand ;) Det vi primært går efter, når vi rejser med ungerne, er gode muligheder for at bade (både pool og hav), muligheder for aktiviteter og seværdigheder, og en tryg og god base -og det levede det op til.

Vi var bl.a. forbi Marineland (med delfiner), akvariummet, vandland, sejltur og drypstenshuler, så der er masser for ungerne at opleve. Ellers tilbragte vi mest tid ved stranden eller poolen, meget tiltrængt må jeg sige

Det var ingen sag at rejse med Sirius, der var 3 måneder på det tidspunkt. Han var faktisk den nemmeste af de 3! Han blev transporteret i klapvognen (og så havde vi hans bilsæde med, som jo kan sættes på), og den måtte vi have med hele vejen til gate på Mallorca. Derudover havde vi en bæresele med i lufthavnen, som han kom i af og til. På hotellet stod en babyseng klar, så det var helt perfekt.

Synes der ligger nogle ret hårde anmeldelser af hotellets faciliteter på Tripadvisor, men det kunne vi ikke genkende. Vi blev altså på ingen måder skuffede. Jeg opsummerer; Kæmpe altan med perfekt havudsigt (som strækker sig fra stue til soveværelse), indendørs pool og pool med poolbar (og lækre cocktails), strand med lyseblåt havvand på den anden side af gaden (som ikke er overfyldt) 2 soveværelser, stue + køkken, venligt personale som gerne kom med tips til lokalområdet, og ja, grimme møbler, men til ca. 3500,- for en uge for os alle 5, så er det en fest!

Jeg ville virkelig ønske vi skulle afsted igen i år (faktisk havde vi allerede booket hotellet), men da vi har besluttet at turen går til Paris og Disneyland til efteråret, så skal pengene gemmes hertil. Men måske næste år ;)

Spørg endelig hvis der er noget I vil vide mere om.

6 kommentarer

  • Tak for er godt indlæg😊 Hvornår rejse i mon i maj? (Ift vejret). Og var børnepoolen mon opvarmet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Vi rejste i begyndelsen af maj. Vejret kan jo godt være lidt svingende, men det var altså helt perfekt lige der. Børnepoolen er ikke opvarmet (den flyder i et med den store), men det virkede ikke som et problem. Alle ungerne hoppede glade rundt i den i hvert fald, inkl. vores. Solen lunede selvfølgelig også skønt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Tak for godt tip!
    Hvordan er maden på hotellet? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Vi prøvede kun poolbarens udvalg, og det var ganske fint. Ikke noget særligt som sådan. Til gengæld ligger der en italiensk restaurant lige ved siden af, som er super god! Generelt ligger der mange spisesteder på vejen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ser skønt ud… og jeg gad da godt lige… :-)
    – men vil bare sige, at I virkelig kan glæde jer til Disneyland… det er en kæmpe oplevelse og alene det at se ungerne være helt i ekstase er jo fantastisk!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, det glæder jeg mig virkelig også til. Det bliver så godt, og ja, så må man jo prioritere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Blondt hår og klor/saltvand?