Tea at The Dorchester

Munthe plus Simonsen AW12 Coat Dilemma ;)

Jeg havde besøg i Aalborg i går -faktisk af hele to chicks der repræsenterede hvert deres brand -ret luksus at slippe for flyveturen til hovedstaden. Det ene møde fortæller jeg mere om senere, og det andet får I med det samme.

Jeg mødtes nemlig med Louise, som er gammel læser af bloggen (og det i sig selv er en kæmpe fornøjelse!), og hun havde hele Munthe plus Simonsens AW12 kollektion med. Wow. Havde jo kun set den på billeder, men hold nu op hvor er den fantastisk live. Tog billeder af et par af stativerne, og kan I forstå hvorfor jeg sendte verdens største smil ud i lokalet?

Så rolige, harmoniske (og pæne!) farver. Totalt som at træde ind i en All Saints butik -eller Rick Owens for den sags skyld. De sædvanligt lækre strik, pels og læderkvaliteter, med fokus på netop DET. Det kommer næppe som nogen overraskelse for nogen, at Naja for længst har lagt en enklere designlinie, og jeg håber sådan for hende, at man snart stopper med at sammenligne med tidligere tiders design. Mode er så foranderlig en størrelse, og en dygtig designer udvikler sig med den.

I ved jo allerede godt, at jeg havde én suveræn kollektionsfavorit. Faktisk var jeg helt sikker på, at det skulle være min vinterfrakke næste år. Og den skuffede bestemt ikke. Mit kamera er ret dødt lige pt. (og overvejer helt at kvitte Nikon og Canon og i stedet vælge et mindre kamerafirma), så I må nøjes med iPhonebilleder. Den er mørk antracitgrå -der er nærmest ikke noget sort i kollektionen, det hele er grå/navy/khaki <3 Så fin (og vildt varm):

Ærmerne er i blødt gråt strik, og kanterne ved pelsen er i navy læder, både ved ærmerne og langs lynlåsene.

Men hov, der er altså også en anden pelsjakke, og den er så sej! Alt for meget, på en helt fantastisk måde. Lige mig (og er overbevist om, at Marc Bolan ville være vildt misundelig!), den er simpelthen så vild og glamrock:

Ærmerne er faktisk ret smalle, så man får ikke totalt Yeti-feel når man har den på. Den er ultra let og blød, og foret med varmt fake-fur.

Den sidste er min kærestes favorit, men jeg vil egentlig helt ikke vælge -godt der er lang tid til august (vil have dem nu!).

Hvilken en skal jeg gå efter??

Har et par favoritter mere fra kollektionen, men dem får I en anden gang :)

Went to see the Munthe plus Simonsen AW12 collection live yesterday, and fell totally in love with it’s navy/grey/khaki colours, and these two amazing furs. I just cannot choose (wish I didn’t have to, ha ha).

Edit: De kommer til at koste hhv. 8999,- for den med strikærmer, og 9999,- for den nederste. Av av, men jeg kan love jer, det er altså god kvalitet, og må ikke sammenlignes med f.eks. den jeg selv har i lam fra Zara (som kostede 2200,- i DK), som er papirstynd og ikke specielt varm -og ærmerne går op i syningen når man løfter på en Rock Kid ;) Det kunne være vildt luksus med en “rigtig” pels, håber jeg når at spare op. Godt der er lang tid til august, hva ;) Dette er i øvrigt et udemærket argument for, hvorfor enkelte AW12 indlæg har deres berettigelse allerede nu på blogs, I need to start saving up :D

80 kommentarer

  • Line

    Helt sikkert den første! Personligt kan jeg godt lide den kontrast der er mellem den og dit lyse hår, det synes jeg giver en enormt fin effekt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • God pointe, tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      He he, btw – hvis du prøver at gennemlæse dine egne kommentarer, så tror jeg ret hurtigt du kan finde løsningen på dilemmaet. Noget siger mig, at du selv hælder mest til den sidste ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Måske ja, men det var jo den øverste jeg i virkeligheden forelskede mig i…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo virkelig svært at vælge. De er begge super pæne til dig!
    Måske de begge kunne snige sig ind i garderoben ;)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Den første, kan ikke så godt lide nr. 2 :P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Helt bestemt den første!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Nummer 2 :D Iiih. Hva komemr den til at koste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 8999,- for den første og 9999,- for den nederste. Men det er også prima kvalitet der kan holde i årevis (og man kan løfte sine unger uden den sprækker, det i sig selv er ret fantastisk! Det kan man ikke i dem fra highstreet’en kan jeg hilse og sige…), ikke sådan noget tyndt skidt som den anden jeg har fra Zara, som også ser godt ud, men som ikke er ret holdbar eller varm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kollektionen ser ritgit god ud!(:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    Den sidste Camille er super Rock’n’Roll og mega meget dig. Er selv fristet af den. Kender du prisen??? Og er det sidste billede af indersiden af frakken???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, den er altså rigtig meget mig -dilemma :D Og ja, 9999,- av av, men altså det er virkelig kvalitet, I promise :D Og ja, det sidste billede er et billede af indersiden/foret af jakken :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Du skal helt klart vælge den første. Der er for meget Muppet Show over den anden (sorry! er bare ikke til den slags pels :P)
    Men jeg vil sige, du kan bære begge dele med stil. Og du har bare den fedeste stil! :)
    Jeg ville ønske jeg kunne række hånden ind bag skærmen og røre ved pelsene, de ser vildt lækre ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ELSKER den er Muppet -eller Fraggle, så det er egentlig kun endnu et plus til den i min bog :D Og mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    De er begge flotte, men efter min mening skal du klart gå efter den på første billede. Den er klart den flotteste og klæder dig super godt :) Kender du prisen ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jep, 8999,- og den er pænere end Canada Goose (og lige så varm, vil jeg tro, fik i hvert fald sved på panden, ha ha).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dem begge Camille – det er plan a!! Og der er ingen plan b :)
    Personligt går jeg efter den første, men du rocker bare den sidste så skide godt så du er altså nødt til at tage dem begge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    De klæder dig begge 2 rigtig flot, men min favorit er helt klart den første ;) Den er virkelig cool, men også sjov pga. den måde ærmerne er i forhold til resten af jakken. Kan også bedst lide længden på den første ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mja mja, I hear you. Den første er klart det mest praktiske valg. Men er jeg praktisk? Jeg ved det ikke :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    nr. 2 :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • First jacket is gorgeous :)
    http://fashiondares.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    De er meget flotte begge to.:) – prøvede du vesten i samme slags pels, som jakken med strikærmer? – den må jeg eje, når den kommer til efteråret og ved du evt. hvad prisen er for den?..;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeps, den har jeg også billeder af :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kjer

      Uhh må vi se billeder af den om action:) er totalt forgabt i den, og har længe ledt efter den perfekte pels til min RO… Og den fortjener en lækker kvalitets vest:)
      ventetiden er total uudholdelig;)
      Mener min lokale munthe forhandler sagde omkring 4500k:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeps, tror dne er lidt dyrere, men kan lige spørge :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt klart den første .. Den er så meget dig, og som der også bliver skrevet længere oppe, så giver den en virkelig fin kontrast til dit hår.
    Tænker også at den første er langt mere anvendelig og måske vil blive brugt lidt oftere? Det er godt med rationelle argumenter når man skal smide 9000 efter en jakke ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Klart den første den er da mega læks til dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Måske den første minder lidt for meget om Zara pelsen i teksturen? Ej, ved du hvad! Du skal da have dem begge to :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er samme type lammepels ja, men kvaliteten kan på ingen måder sammenlignes. Den fra Zara er ret meget en las i forhold :D Gad egentlig godt at have en der var mere langtigsholdbar (og varm!).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes klart at den første er mest cool, den anden minder mig ærlig talt lidt for meget om et får eller sådan noget! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • den sidste! w.o.w!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er lidt forelsket i begge, men hælder nok mest til den sidste… De er jo vildt flotte!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes den sidste er mest dig :) Tænker: Marc Bolans hår! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis

    Ingen tvivl her – den første – den er super flot…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh gud hvor er jeg vild med den første! den er super skøn! ville jeg helt sikkert go for :)
    det eneste jeg tænker af minus´er, er om ærmerne er varme nok…? :)

    missays.blogspotcom

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det vil jeg tro ja. Selve pelsen er vildt varm, og det er kun lige det nederste stykke der er i strik -tror egentlig det er ret rart, så man ikke er lukket toalt inde i pels, og det gør den også brugbar både forår og efterår. Hvis det er helt frygteligt koldt kan man jo have et par lange handsker under + en ekstra trøje.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er mest til den øverste. Den er virkelig flot til dig og jeg tror den kan bruges i flere situationer end den nederste. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Altså jeg tror jeg ville bruge dem lige meget, jeg har ikke noget imod at spankulere ned ad en tom gågade i den en søndag formiddag i provinsen -sådan noget gør jeg alligevel :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Nummer 2. er da meget mere speciel og lækker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror også jeg hælder til nr. 2 – har aldrig været god til kortere ærmer på vintertøj, og så er den anden bare vildt fed med farven og kvaliteten :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Helt klart den først, den ser SÅ meget dig, du klæder den, som der også er blevet skrevet kontrasten mellem den og dit lyse hår er helt fantastisk, men også kontrasten mellem din lyse hud og den :-)

    Nr 2 bliver du væk i syntes jeg, den er stor, du kommer til at se puf agtig ud :) Og du forsvinder i den lyse farve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2’eren er meget puf ja, det er jo selve udtrykket, men den er også en str. for stor til mig. Men enig, der er ikke så god hår-kontrast.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan bedst lide den første. Den anden er helt sikkert glam rock deluxe, men jeg synes, at du drukner lidt i den. Det er synd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Den første er helt klart min favorit. Den er jo mega fed! :D Men men men.. Synes den sidste er lige dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Jeg er på 1’eren.. Jeg synes IKKE om den sidste :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Altså, den sidste er total glam rock, ergo lige DIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nogle rigtig lækre sager, men for at være ærlig, er der ikke rigtigt nogle af de to jakker, jeg bryder mig om! Men hvis det endelige skulle være, ville jeg sige nummer 2 – den er meget cool :-)

    //Camilla
    Scent of Fashion

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea

    Den første er for sej og sidder vildt godt! Nr. 2 er ikke ligeså pæn i formen, synes jeg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Åååh, jeg er forelsket i den første – er helt vild med kombinationen af strik og pels + den der brug af samme ‘farveskala’, som du også har skrevet om før. Og er det mørkebrune læderdetaljer mit øje skuer midt på ærmet? ++++ i min bog ;) OG og og.. Ribstrik-kraven ser aaalt for dejlig ud. Ej, men min begejstring for den første vil ingen ende tage.. Den er virkelig cool! Pels bragt ned på hverdagsniveau – i mine øjne :) Love it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Helt klart den første – den er virkelig skøn! Den anden bliver alt for voldsomt til dig, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha,et dilemma! 1’eren er min favorit.. den er helt fantastisk til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    klart nr 2. Den skriger glam rock af den cooleste slags og vil klart gå rigtig godt til resten af dit tøj. Så nr 2 herfra! Fantastisk flot pels.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Ved du iøvrigt om man skal skrive sig op eller noget lignende for at få at kunne købe pelsene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeps, de bliver sendt til produktion om 2 uger, og de producerer kun det antal der er solgt til butikkerne nu. De bliver IKKE lagervare :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Heeeeelt klart den første! Den anden er alt for meget “in your face” forstået på den måde, den er så vildt puffet og kort, så den nærmest “kravler” op i ansigtet på dig.. (gir det nogen mening for andre end mig? hehe)så det ser altså helt forkert ud. Den første er mega lækker, og klart mere misundelsesværdig… Meeeen… det er jo dig selv som ved bedst ;) Hvad siger kæresten (manden)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av av av, det er svært. Jeg ville nok selv vælge den første, men hvis der er nogen, som kan bære den sidste, så er det dig. Er overrasket over, at din kæreste bedst kan lide den sidste. Min kæreste havde troet, jeg var skør, hvis jeg viste ham sådan en :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Hm…. Elsker dem begge, men vi kan lave en aftale; jeg tager nr. 1 og du snupper nr. 2. Aftale;)
    Argumentet må være at du har din Zara fætter som minder om nr. 1, og nr. 2 vil du fortryde for evigt, hvis du ikke får den. Den er nemlig sådan en man bare altid vil tænke på, den er jo mega fed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Ok, måske et dumt spørgsmål: Men vil den første føles kold på armene, når nu det kun er strik?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er ret tyk (men blød) strik, og pelsen i sig selv er rocker-varm, så det tror jeg altså ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • den første er bare pænest. punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er svær, men tror jeg er mest game på den nederste. Den er virkelig smuk, og synes også, at det er den, der passer bedst til dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise sophie

    Den første synes jeg. Har ikke en masse gode argumenter for det. Synes bare den klæder dig bedst :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingvild

    Hei!
    Vet du hvem man kan kontakte for å bestille jakke nr 1 + navnet på den? Jeg bor i Norge..
    Takker for svar! :)

    PS. Syns du skal gå for nr 1 ;) kan brukes til ALT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else

    De er meget grimme begge to. Slet ikke din stil. Men.. hvis du vil ligne Build A Bear: Go for it!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Tea at The Dorchester