Smalle hårbøjler

Mine nøgleord for efterår 2015

 photo ll6172_zpsv1ucpi4j.jpg

Traditionen tro har jeg været ved at se lidt på hvilke nøgleord jeg vil bruge i forhold til min garderobe og styling det kommende efterår. Det er lidt sjovere at se på tendenser når man ikke længere har en gravid mave (de ekstra babykilo taler vi ikke om!).

Jeg har været ved at se på tendenser for AW15, og snuppet dem som jeg selv kan bruge, og giver lidt kommentarer på nogle af dem som jeg bevidst vælger fra:

  • Grafisk sort/hvid. Den ligger lige til mig, og jeg vil både bruge det på store prints og som del af et vævet materiale.
  • Materialemiks i samme nuance. Det er en ægte Camille-klassiker, og jeg elsker f.eks. sort i forskellige materialer og overflader -grå er også en populær efterårsfavorit hos designerne igen igen denne sæson.
  • Dobbeltradet jakke/frakke, gerne med gyldne knapper a la Chloé. Jeg skulle mene jeg kan hive en ud fra garderoben allerede ;)
  • Generelt er military-stilen med uniformslook igen at finde på catwalken hos flere designere, bl.a. Gucci har lavet en smuk udgave. Se, hvis man holder fast i noget længe nok bliver man in igen ;)
  • Mørk velour. Jeg kan virkelig godt lide velour som materiale, men i en helt mørk version. I forvejen er velour et utroligt afslørende materiale, og i en kraftig farve bliver det meget opmærksomhedskrævende, det er ikke lige mig. Velour er rigtig mange steder til efteråret, så det er med at vælge med omhu. Jeg satser også her på at kunne hive fra arkivet herhjemme ;)
  • Quiltede jakker, eller sågar dynejakker a la Fendi og Chanel er en rigtig lækker vinterfavorit, og når man så også er moderne? What’s not to like?
  • Breton-striber a la Marant og Saint Laurent ligger også lige til mig jo! En undskyldning for at købe endnu flere stribede bluser til garderoben (håber ikke min mand læser med…)!
  • Vi kan nok takke en vis Kardashian-klan for at taljefokus er blevet så markant en trend dette efterår. Brede bælter og højtaljede nederdele med længde hitter, og det er da egentlig også ret feminint og lækkert!
  • Generelt hilser jeg de længere skørter velkommen, også selvom jeg jo oftest er at finde i de korte.
  • Shine. Mit skade-gen er lykkelig over at konstatere at shine, i høj grad i form af pailletter er tilbage, yes!
  • De lave shunky hæle, som især Chanel laver til perfektion dette efterår, er jeg stor fan af. Dejlige at gå i og on trend, ja tak.
  • De smalle halstørklæder er en nem form at få lidt rock n’ roll vibe ind i garderoben på, så mon ikke jeg skal lede efter nogle i garderoben?
  • Derudover vil jeg hoppe i kimono-lignende jakker med 3/4 lange ærmer med en tynd strik under, gerne med rullekrave. Det er min måde at føre 70’er tendensen videre ind i efteråret på.

 

Jeg vælger at gå udenom de mere spraglede efterårstendenser, af åbenlyse årsager. Patchwork og farverige 80’er vibes er ikke mig (skal det være 80’er så foretrækker jeg punk a la Saint Laurent). Pels i vilde farver kunne godt være det, men jeg fik faktisk aldrig købt en, så måske det alligevel er et signal om, at jeg ikke får det brugt eller interessen ikke er høj nok. Nu har vi ligesom også set de jakker, ikke? Måske i en meget mørk farve, men ikke noget pang til mig. De meget lange frakker synes jeg for så vidt er smukke, men mine 170 cm synes meget korte i sådan en sag, når jeg nu ikke bruger heels ret ofte. Er bange for, at jeg ville ligne en statist fra “Hobitten”. Beige rulam er heller ikke lige mig, men sort synes jeg er et godt alternativ -her kommer min jakke fra Anne Vest til at være en favorit endnu en gang, da den er alt andet end 70’er agtig i sit snit.

Det var, meget kort skitseret op, de tanker jeg har gjort mig om den kommende sæson. Del endelig hvis I også har gjort jer nogle tanker, enten i forlængelse af mine eller jeres egne, det er altid sjovt at læse :)

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Smalle hårbøjler