Paris i børnehøjde?

Så er GOT i gang!

Så er “Game of Thrones” i gang igen, har I fået set første afsnit? Vi så det i går da ungerne blev puttet, og heldigvis, for senere så tv’et sådan her ud:

ll6735

Jeg ved ikke om det bare var her, men jeg synes det er helt fantastisk, hvis frigivelsen af det første afsnit rent faktisk betød så meget trafik at kanalen var under max pres. Tænk at en tv-serie kan skabe så meget hype i 2016, med alle de andre tilbud der ellers konstant er. Det må man tage hatten af for!

Personligt er jeg også super spændt på den nye sæson, og det er næsten ikke til at holde ud, at der stadig er hele to sæsoner tilbage (tror jeg?), hvor spillet kan ændre sig markant. Lige når ens favoritter har fremgang, så lurer modgangen i næste afsnit. Det er så fedt at de aldrig er blege for at skille sig af med populære figurer, og det er umuligt at gætte sig til handlingen nu, hvor serien har overhalet bøgerne. Men så kan man jo altid håbe på der kommer meget mere Jon Snow ;P I øvrigt har Politiken skrevet om (klik kun hvis du har set alle 5 sæsoner), hvorfor GOT faktisk slet ikke er så dum en “guilty pleasure” at have, hvis altså man havde brug for at have en undskyldning for at indrømme at man kigger med (igen, udover det åbentlyse i Emilia Clarke og Kit Harington, ha ha).

Jeg ville bare have set et afsnit af “Banshee” eller “Vinyl”, men det må blive i aften, når ungerne engang sover (vi er sygdomsramte igen, så det er aldrig til at vide hvornår det bliver… kommer det rigtige forår ikke snart??).

Nu vi taler tv, så vil jeg altså lige anbefale den danske film “Under Sandet”. Vi så den for noget tid siden, og sjældent er jeg blevet så rørt af en dansk film. Meget enkel setting og historie, men med uanede perspektiveringer. Og så gør Roland Møller det helt fantastisk! Noget helt andet end GOT jo, de kan slet ikke sammenlignes.

1 kommentar

  • Vi så også Under Sandet i sidste uge, og Roland Møller er helt fantastisk! Blev så fanget af hans skuespil. Og som du siger, så er filmen jo ellers ret simpel, men det gør godt nok indtryk alligevel. Ligesom GOT. Vi har lige afsluttet 5. sæson i går og er klar på at hoppe på første afsnit i næste sæson i aften. Vi har været lidt bagud med serier efter vi har været ude at rejse i et halvt års tid, men nu er vi up to date igen, og det er fantastisk at følge med når hypen også sker omkring en. Altså ikke at man absolut skal følge populærkulturen, men når man selv er begejstret for en serie, er det fedt at kunne dele den begejstring med resten af Danmark og verden (næsten) ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Paris i børnehøjde?