Væbnet med ord og vinger

Så er jeg tilbage efter at have været syg, og haft syg familie, i nærmest en uge. Og jeg er faktisk ikke heeelt sikker på at jeg er ordentlig frisk endnu. Sådan en maveomgang tager tid, og lad os bare være ærlige og sige, at der kommer til at gå lang tid før jeg kan spise hellefisk igen. Hvorfor er det mon, at man aldrig kaster op efter man har spist f.eks. chokolade? Det ville da være lidt mere praktisk hvis man ikke havde lyst til dét i en periode ;)

Nå, men lørdag trængte jeg til luft, og tog ind og så den nye film om min absolutte yndlingsdigter; Michael Strunge. Den kan bestemt anbefales, og man får et godt indblik i hans liv fortalt af dem der var tættest på ham. Jeg kunne godt have ønsket mig meget mere om samtidens musik- og kulturliv han færdedes i, men så var filmen sikkert blevet for lang og upræcis.

Jeg var i en rigtig “Camille-klassiker” med glimmer og leopard tilsat blød cashmere, og det føltes skønt at være i et outfit jeg også kunne have båret i bloggens spæde begyndelse for 9½ år siden. Det vil jeg til at gøre mere, ligesom jeg finder det befriende at vende tilbage til de umiddelbare og ikke-opstillede billeder taget i situationer og på farten. Føler mig mere end nogensinde væbnet med ord… og vinger ;) Back to basics <3