Brush it off...

Et af mine bedste køb: Kimonoen

Det er ingen hemmelighed, at mit shoppebudget er ekstremt lavt pt. Da jeg tog en pause fra bloggen tog jeg mit forbrug op til revision, og lagde en plan for hvad jeg vil bruge mine penge på. Jeg har helt dårlig samvittighed når jeg tænker tilbage på, at da bloggen var på sit højeste var der tøj selv på gulvet af min garderobe, eller garderode skulle man måske nærmere sige ;) Og til hvis fornøjelse? Let’s face it, jeg er ingen Carrie Bradshaw (og hvem er egentlig lige det!?), og selvom jeg selvfølgelig går ud, så giver det ingen mening at have ekstremt meget festtøj og sko liggende -selvom det er super pænt ;)

Jeg shopper stadig, selvfølgelig, men tror mit budget og forbrug er 1/10 af hvad det var før. Jeg ejer jo både mit drømmeur, -skindjakke,  -taske og en håndfuld andre ting, og det er de elementer jeg gang på gang bygger outfits op omkring. Jeg købte min Rick Owens skindjakke da jeg lige var blevet gravid med Sixten, og han fylder altså 9 lige om snart. Jakken er stadig den skindjakke jeg bruger suverænt mest, og stadig har stor fornøjelse af at tage på hver eneste gang.

Fælles for mine klassikere er, at de netop er klassikere. Det lyder lidt banalt, men de har deres eget udtryk, og er ikke blevet til ud fra en tid og trend. Rick Owens er helt sin egen, det er Chaneltasken også osv. Nå, det hører vist til i et indlæg for sig på et tidspunkt.

Og apropos noget tidløst, så er kimonoen et af mine nyere køb som jeg er blevet meget glad for. Jeg har haft den med på alle mine rejser og overnatninger, og bruger den hjemme i weekenden eller om aftenen.

Her i et telt i ørkenen i “Death Valley”, Californien (meget rart nu der var fælles toilet, ha ha).

Jeg tror grunden til at den er blevet så stort et hit er, at når den er lukket så ligner den lidt en slå-om kjole, så den er pæn nok at vise sig i offentligt -eller hvis posten lige kommer forbi :) Jeg bruger den også åbent som en jakke/cardigan over f.eks. badetøj som på billedet. Min er leopardprintet (jeg går jo ikke i blomsterprint, selvom det er pænt til en kimono), og valg af printet var vigtigt ift. at den ikke ligner nattøj, så jeg kan gå udenfor hjemmet i den. I teorien ville jeg faktisk kunne have den på til fest med et par lækre heels. Det tror jeg dog ikke jeg kommer til, med mindre jeg skal pakke virkelig minimalistisk engang.

Min er fra Magasins eget mærke “Magasin du Nord”, købt i Aalborg-afdelingen, og de har virkelig mange lækre! Det er et godt sted at begynde hvis man leder efter en kimono i høj kvalitet til en god pris. Desværre er de ikke online, men de har disse som er meget i samme stil:

Find den grønne her, den lyse her og den sorte her.

Et godt tip er at vælge en kimono i kunststof, da silke og bomuld krøller meget let. Selvfølgelig ikke i et stift, plastik-agtigt satinstof, men man kan få masser af lækre kvaliteter som er bløde (igen, Magasins lingeriafdeling er et godt sted at starte, og så kan man også mærke kvaliteten -lige sådan en kimono her ville jeg nok ikke købe online, da det er svært at vurdere stoffets kvalitet ud fra et billede).

3 kommentarer

  • Janne

    Suverænt godt tip👍🤩
    Har ikke de lækre klassikere som dig, men du er årsagen til mine køb af nederdel fra Alexander Wang, dem elsker jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak Jane, det er også en helt perfekt nederdel som jeg stadig nyder at hoppe i!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fortryder nu ekstra meget at jeg solgte min Rick Owens jakke videre… Havde ikke brugt den i 1-2 år og tænkte at den måtte videre-avs, fortryder sjældent salg, men den der var nok en fejl:-) godt du stadig bygger op omkring de gode ting fra dengang, og rigtig god inspiration til at gøre det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Brush it off...