Libertines at Reading

More Music at Reading

Tja, jeg så jo sådan set flere bands. Nogle skuffede, andre overraskede, og nogle var bare virkeligt gode. Noget af det jeg vist bare ikke forstod var Dizzee Rascal (Raaassscoooool som englænderne siger med deres dialekt). Jeg er faktisk ok vild med hans danske radiohit “Bonkers”, altså hvis det skal være festligt, men resten af musikken forstår jeg så ikke lige. Briterne går helt amok, jeg har sjældent set noget lignende. 70.000 blege mennesker der kaster håndtegn og shaker booty, oh my… The Cribs og The Maccabees var gode live, Modest Mouse var fantastisk, og så var min kæreste ret vild med Arcade Fire (omend det er en tand for synthesizer til mig).

Selve festivalen var fin, omend jeg til enhver tid vil foretrække Roskilde. Reading virkede ikke til at have lært noget som helst af katastrofen på Roskilde for 10 år siden. Der var ingen bølgebrydere helt foran den store scene, og hele området var totalt mudret til -præcis ligesom dengang. På Roskilde i dag er området helt foran orange lavet mindre, den såkaldte “pit”, hvor der i øvrigt også er lagt fliser som underlag. Her står man enten i kø inden, eller går ind under koncerten hvis der er plads. Der kan være 16.000 i pitten foran Orange, og når den er fyldt kommer der ikke flere ind (og selvom den er fuld har man som publikun stadig god plads). Efter hver koncert tømmes pitten, og alle får derfor en fair chance for at stå forrest til deres idol. På Reading kunne folk blive ved med at mase sig ind, og belejre området foran scenen hele dagen. Jeg følte mig i hvert fald ikke så godt passet på i Reading, som jeg er vant til fra Roskilde.

Desuden måtte man have bål på campingområdet mellem teltene, så folk sad vitterligt en meter fra deres nylon telt med åben ild. Sindssygt. Jeg ville ikke få lukket et øje sådan et sted, tænk hvad der kunne ske, med en masse fulde mennesker der ikke ville være til at vække inde i teltene, hvis en brand pludselig brød ud…

Men noget lidt sjovt, synes jeg, er briternes forhold til toiletter. På Roskilde, og andre festivals i Danmark generelt, er man jo vant til de grønne Godik toiletter, hvor der er et hul ned til en tank (og man prøver, ofte forgæves, at undgå at kigge derned), og hvis man har vundet i lotteriet, så er der toiletpapir, dvs. det er der aldrig. På Reading var de britiske piger ved at brække sig over de dårlige wc-forhold, og rynkede på næsen hver gang de kom ind og ud derfra. Jeg synes det var den vildeste fest! De havde toiletvogne magen til dem Roskilde har i Mediebyen (som skal forestille at være pæne, men som lige så ofte er totalt stoppede, og mangler toiletpapir), og hvor man står i mega lange køer i DK pga. for få toiletter (hvorfor er der altid det??), så kunne man gå lige ind her, uden kø overhovedet! Og med rindende, varmt vand og sæbe. Totalt luksus, de skulle bare prøve at komme på festival her! Skægt som der er forskel.

collage1394

Lørdag aften, hvor jeg havde min Samsøe poncho med til når det blev køligere (og blev faktisk stoppet flere gange af piger, der ville vide hvor den var fra… hmm, prøv lige at sige Samsøe på engelsk…).

Saturday at Reading I had brought my poncho for the evening.

5 kommentarer

  • K

    Det lyder da til at der er rimelig stor forskel i forhold til i Danmark, men egentlig meget sjovt det der med toiletterne :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh du er fæl at flashe den kappe igen.
    Jeg modstod faktisk fristelsen første gang, men jeg er ikke sikker på, jeg er så stærk igen…

    Den klæder dig helt fantastisk godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Uddyb endelig The Cribs og Maccabees.. To af mine avsolutte yndlingsbands.. Vil gerne høre din oplevelse med dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Sådanne toiletter med skyld ud og vand er der heldigvis også på Samsø festival ;) Til gengæld var der for få (hvornår lærer de det?!?!?)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Libertines at Reading