Nu hvor vi officielt er gået ind i foråret, og dagene begynder at blive lysere (hvor er det bare lækkert at der næsten er lyst når jeg cykler hjemmefra om morgenen nu!), så begynder jeg også at længes efter at lægge de tunge vinterjakker væk, og iklæde mig lidt lysere og lettere outfits. Temperaturen og de grønne blade er dog ikke helt med endnu, og jeg føler mig helt forkert hvis mit outfit er for sommerligt og farverigt (mere end jeg gør i forvejen over farver, ha ha).

Et godt kompromis for mig er mønstermiks. Det er næppe en hemmelighed her på bloggen, og det er selvfølgelig fordi det virker, at jeg vender tilbage til det år efter år.

Et af mine favoritmiks er kombinationen af min nye frakke og tørklæde (netop købt i Primark til ingen penge), og så min gamle strikketrøje fra H&M, dengang “Trend” mærket bare var kendt som “det lyserøde mærke” når vi bloggere skulle beskrive det. Den er i hvert fald over 9 år gammel, men stadig lige så fin som da den blev købt.

Min regel nummer 1 når det gælder mønstermiks, er at én af farverne skal gå igen. Nu er det jo ret nemt med sort/hvid, men jeg er ret vild med detaljen med den karamelfarvede stribe i både frakken og tørklædet, som har helt samme nuance (rent lykketræf, da de ikke er fundet sammen). Det er, efter min mening, ekstra vellykket når man lige rammer den samme farve og nuance.

Og jo, jeg havde skam også en sort draperet nederdel på (endnu en gammel favorit), selvom den ikke lige kan ses på billedet ;)

I weekenden gæstede #44 aka Barack Obama Aalborg. Han blev interviewet i Musikkens Hus om bl.a. lederskab, og selvom vi virkelig gerne ville have hørt ham, så kunne vi godt finde noget andet at bruge 10.000 på (!). Hmm, en uge i Barcelona, eller 45 min. med Obama… Ikke et svært valg! Nu tager vi så godt nok ikke til Barcelona lige nu her, men til gengæld er kufferterne snart pakket mod en anden ultra lækker destination lige om snart (husk I altid er med på Instagram). Pointen er den samme, det hele handler om prioriteringer.

Men derfor kan man jo stadig godt være nysgerrig. Det gav os en rigtig god anledning til at tale med ungerne om demokrati, historie, USA’s rolle i verden, hvorfor en god præsident er vigtig osv. De var derfor helt med på, at vi skulle ind og se ham ankomme til Musikkens Hus.

Nu er han jo tidligere præsident, så sikkerhedsopbuddet var enormt med Secret Service helt i front, og desuden var han forsinket så han havde travlt -Men det lykkedes.

Filuca fik dagens bedste foto, omend det gør sig bedre på en telefonskærm, så synes jeg alligevel I skal se det:

Jeg har så kæmpe respekt for den måde han altid inddrager og taler om sin familie på. Det gjorde han efter sigende også under interviewet, så enten er han trænet godt, eller også er han bare grund-sympatisk ;) Når man så ovenikøbet ser ham i lyset af den siddende præsident, så kan man jo blive helt trist over hvordan amerikansk politik har udviklet sig på bare få år. Og hvilke forbilleder vores børn kan få… Her tænker jeg dæleme det er vigtigt med noget voksenguidning, og derfor var Obama-besøget vigtigt at have ungerne med til.

Jeg håber virkelig at “reality-tv” snart har udspillet sin rolle som influencer. Kan vi virkelig ikke finde andre at se op til, end folk der spiller en karikeret udgave af “sig selv” i TV og på nettet? At det er det der skal til for at kunne sætte sig i det mest magtfulde embede? Der var engang hvor vi bare så “Jerry Springer’s Talkshow”, smilede skævt og tænkte “tosser”. Den tid savner jeg ;)

Nå, men på kamerarullen gemte der sig også et vaskeægte outfitbillede fra dagen. Komplet som det var i bloggens begyndelse inkl. poseringen -Not much has changed here ;) Lidt et tilfælde da jeg blev fanget på det forkerte ben, hø hø, men synes lige I skulle have det for old time’s sake. Stilen og damen kender I ;)

Jeg føler at jeg ser sådan her ud generelt for tiden, men når den står på weekend i solen med udsigt til masser af musik, så sidder smilet permanent! Jeg er kommet til lørdag i min fortælling om min forrige weekend, hvor vi gik all-in på gode musikoplevelser med markante vokaler.

Billederne her er taget på et af mine yndlingssteder i Danmark, nemlig foran min favoritbygning Børsen og med Christiansborg i baggrunden. Vi gik en tur i aftensolen inden den stod på øl på Nemoland og koncert på Loppen.

Jeg er lykkelig for at jeg for en aften kunne invitere min mand indenfor i det der udgjorde en del af soundtracket i Aalborgs spirende musikmiljø for 15 år siden, hvor jeg med mere eller mindre sikre Converse trådte mine første skridt ind i musikmiljøet. “The Blue Van”, “Moi Caprice” og “Figurines” er blandt de nordjyske bands der har givet mig nogle af mine bedste musikoplevelser på lokal grund. Fra dengang der virkelig kom musikguld ud af Nordjylland ;) Førstnævnte har af gode grunde været på en lang musikrejse siden dengang, men lige pt. turnerer de rundt som “The Van” og lyder næsten som de gjorde i de gode, gamle dage ;) Musikglæden er den samme, der bliver hoppet på orglet og Steffens stærke vokal lyder stadig som noget der er for stort til DK. Vi havde den vildeste fest!

Jeg kan dog afsløre, at selvom tiden for en nat føltes som om uret var blevet stillet 15 år tilbage, så var det ingen frisk 20-årig Camille der vågnede næste morgen. OMG jeg var den dårligste kæreste på vej hjem til Aa, og sov hele vejen over Sjælland, Fyn og vågnede vist først lidt op omkring Fredericia. Det hjalp dog gevaldigt da jeg fik en balje Fanta og en kæmpe Burger Elvis-style, da vi skulle lade bil på Graceland Randers (Elvis er altså god til tømmermænd!). Noget bliver man alligevel aldrig helt for gammel til -Heldigvis ;)

Jeg var (selvfølgelig, fristes man til at sige) i lyserøde Converse, sorte skinnies fra Topshop, stribet tee fra Iro (denne model), læderjakke fra Muubaa og taske fra Chanel. Et outfit som for 10 (eller 15) år siden.

I sidste uge havde jeg en helt fantastisk musik-weekend. Eller dvs. fra torsdag til lørdag hvor jeg var til koncert hver aften med yndlings going-out-partner-in-crime (det lyder lidt bedre end “Instagram husband”, ikk? Omend det andet nu er mere catchy, ha ha). Det var simpelthen så skønt! De tre koncerter bærer præg af at det alle var med meget markante, og lækre vokaler.

Vi hopper lige ned midt i den, for disse billeder er taget på vej ud for at høre Sam Smith i Royal Arena i fredags. Mit første besøg der, men bestemt ikke det sidste. Det er virkelig et fint spillested når det skal være stort.

Jeg var meget spændt på lyden til Sam Smith, for hvis ikke den sidder lige i skabet, så er hans musik ikke specielt interessant. Men det gjorde den heldigvis. Hans smukke falset gik rent igennem, lige ind i hjertet som blev fyldt af lækker melankoli. Jeg vil endda sige, at han fremførte “Writing’s on the wall” smukkere end på pladen, og der skal immervæk noget til! Kan da ikke afvise at øjnene blev pixi smule blanke på et tidspunkt ;) En anelse show blev det også til, og omend det rammer forbi min smag, så er det også fair nok der kommer lidt mere underholdning på når det er i en stor arena. Så til mit store spørgsmål om, om Sam Smith holder live, så må det være et klart ja herfra. Er fortsat i tvivl om, om han ville kunne synge en festival op i samme lydkvalitet, men mon ikke man får chancen for at lytte efter det i nær fremtid…?

Jeg var i pailletshorts fra Zara, læderjakkefra Muubaa, surfer-tee fra Key West og lyserøde Converse -Havde glemt at tage andre sko med, så blev enig med mig selv om, at lyserøde Converse går til alt ;) Hvis I er enige kan man nu spare ekstra 10% på nogle der allerede er nedsatte, yay.

Mit outfit fra forleden med de lyserøde Converse. Faktisk er bukserne også nye, de er fra Vero Moda (mener de hedder Rory) og købt hos Nelly.com for et par dage siden, men jeg kan simpelthen ikke finde dem online pt. De kommer sikkert online igen.

Derudover havde jeg sweatshirt på fra Alis og skindjakke fra Muubaa, som bare er totalt yndlings (efter Rick Owens, selvfølgelig).

Efter at have vist lidt opbakning til kollegaer i Kildeparken (og lyttet til Folkeklubben) samt hentet barn fra filmklub, så cyklede vi videre ind til byen, på jagt efter den bedste burger. Vi spiste et par In & Out burgere da vi var Vegas, og OMG hypen er jo så velfortjent. Så siden da har vi spist os igennem lidt af Aalborgs burgerudvalg, og selvom det efterhånden er virkelig godt, så har vi ikke helt fundet den perfekte endnu. Denne gang var det “Burger Boom“på Vesterbro vi besøgte. Det kan ikke sammenlignes med In & Out, men det var stadig ret godt. Meget enkelt koncept og rigtig gode råvarer (med kød fra skovkvæg i Mols Bjerge).