Flashback Friday – Hvem slukkede for varmen?
Juni måned er næsten gået, og jeg tænkte derfor mit fredagstilbageblik skulle handle om juni sidste år. Da jeg sad og kiggede outfitbilleder igennem gik det op for mig, hvor kold juni måned har været i år. Jeg gik med bare ben i begyndelsen af juni sidste år, og det holdt hele måneden. Jeg har ikke været i shorts endnu, og dage med bare ben kan tælles på én hånd. Såeh, er der ikke lige nogen der vil tænde for varmen? Det ser dog ud til at den skulle komme i næste uge, så lad os satse på god karma til Roskilde og Nibe festival!
Fun fact, i øvrigt lå Sirius og boblede inde i min mave på alle disse billeder, men det kunne jeg jo ikke lige sige dengang :)
Jeg elsker virkelig at man stadig kan se din stil på dine billeder selvom de er et år gamle. Der er sådan en fin rød tråd, og det gør også at de her billeder fra juni sidste år, stadig er ret brugbare og inspirerende, synes jeg :)
Og så krydser jeg også fingre for godt vejr snart! – også selvom jeg ikke kan passe mine shorts, haha.