Tip! Pæn køkkenrulleholder

Mine Olierutiner

Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg fuldstændig afhængig af olie i min beautyrutine. Kan stadig huske første gang jeg smurte olie i ansigtet, totalt grænseoverskridende for man har jo altid hørt, at når man får urenheder, så er det fordi huden er fedtet. I mit tilfælde hang det bare ikke sådan sammen. Min hud slog åbenbart ud fordi den var alt for tør.

Så da jeg til sidst var desperat nok over at se min hud blive værre, så tog jeg min Bio oil, som jeg ellers havde indkøbt til maven under min graviditet, og smurte et tynd lag på til natten. Allerede næste morgen kunne jeg se en markant forskel, og derefter har jeg brugt olie fast morgen og aften i nu flere måneder -og sikke en forskel. Jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst havde urenheder. Min hud er blød og har den fineste glød, selv efter graviditetshormonerne har raset i flere måneder.

 photo ll5840_zpsfjrzlr7b.jpg

Jeg har nu skiftet Bio oil ud om dagen med “Rosehip oil” fra Pai (faktisk efter anbefaling fra jer). Den er en anelse lettere, og den giver det perfekte “dewy skin look”. Bio oil kunne godt have en tendens til at “smelte” min eyeliner lidt i løbet af dagen, men der er den fra Pai helt perfekt. Synes dog stadig jeg har brug for den ekstra fugt fra Bio oil til natten.

Begge olier skulle have en positiv effekt på misfarvninger af huden, og det synes jeg godt at jeg kan se. Små, røde pletter er nu væk, og generelt virker min hud mere ensartet.

De får begge et minus på duften. For mig er det absolut intet problem at der ikke er tilsat kunstig duft, nærmere tværtimod, for så kan min egen parfume komme til sin ret. Generelt vil jeg også gerne have mine produkter så rene og naturlige som muligt. Men vil alligevel lige nævne det.

Man kan jo også også dryppe olie i sin creme, hvis man ikke er til olien direkte i ansigtet. Hudtyper er jo forskellige, så det der virker på mig, er jo ikke nødvendigvis vejen frem for andre.

Jeg bruger også olie til kroppen, pt. denne fra Dr. Scheller som dufter af citrus, og er virkelig lækker. Jeg har netop smidt en tom rosenolie fra Weleda ud, den var ellers også en favorit. Tror mit næste oliekøb bliver en “Evening primrose” olie fra Weleda, den skulle være ret fantastisk.

Nu er vinteren jo forhåbentlig snart forbi, men olien har virkelig også sine fordele i frostgrader, da den jo ikke indeholder vand og alkohol, og dermed kan holde godt på fugten. Jeg har brugt Bio oil til begge de to store unger hele vinteren, og de har undgået rødmen og frostsprængninger i kinderne og om munden, hvilket ellers tidligere har været lidt af en kamp at undgå -særligt for børnehavebarnet.

Olier har også den fordel, at de er ret drøje i brug, så selvom de er små kan man have dem virkelig længe. Hvis I kender gode olier må I meget gerne anbefale nogen -jeg blev jo inspireret sidst :)

I’m really addicted to oil in my beauty routine. Right now these are my favourites.

25 kommentarer

  • Julie M

    Jeg er virkelig glad for olierne fra danske Sard :-)
    De kan blandt andet købes på apoteket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Cool, dem har jeg faktisk kigget på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ikke alle apoteker har dem som en lagervare, da de ikke er i sortiment alle steder, men vi kan skaffe dem hjem ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ok, ellers snupper jeg bare en online, køber alligevel næsten udelukkende online efterhånden :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg bruger ganske almindeling mandelolie.. Man kan få en hel liter i en almindelig helsekost, til den samme pris som 50 ml. fra Weleda.

    Det redder min hud hver vinter, hvor jeg ellers har tørre plamager overalt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg har bare læst flere steder, at man ikke nødvendigvis bare kan bruge alm. olie, da det ikke er forarbejdet til at komme i f.eks. ansigtet. Dvs. at der er flere affaldsstoffer osv. i? Og at de olier der er lavet til huden er optimeret til netop det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Uden at være den store kender, så tror jeg ikke det gør noget med fx mandelolie. Generelt er en god tommelfingerregel, at hvis det kan spises, kan det også kommes på huden.
      Jeg tror ikke du løber nogen risiko ved at smørre mandelolie på huden, da det jo er beregnet til at spise, og derfor(forhåbenligt) er fri for affaldsstoffer :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, den tanke har jeg også -men det er vist noget med at det godt kan lukke porene i huden til, da det er “for fedtet” fordi det netop er beregnet til mad (og der må det jo netop gerne være fedtet). Men jeg er langtfra ekspert, har bare læst om det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Det har jeg faktisk aldrig hørt. Så ved jeg da det :) Jeg synes nu ikke at det lukker mine porer mere end de andre ansigtsolier jeg har prøvet. Men det vil det måske gøre på nogen..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, altså jeg er nok en forsigtig-frans på det område, men er virkelig sart over min hud :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Jeg er rigtig glad for ‘radiance face oil’ fra Balance Me ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Uh, også et mærke jeg er stødt på, tak for tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har hørt meget godt om hybenolie, så det vil jeg snart prøve :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det havde jeg også, og synes virkelig den lever op til det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Vil rigtig gerne prøve olie, men aner ikke om det er godt hvis jeg døjer med urenheder, fedtet hud og tilstopninger (øv!)
    Tror jeg vil starte med at prøve det på kroppen ;)
    Jeg vandt et helt sæt fra Weleda med rosenduften (kropsolie, bodylotion, håndcreme mm). Har ikke prøvet eveing primrose fordi jeg gav pakken som forkælelse til min mor, men den dufter virkelig skønt ;) Kan godt forstå det er en du vil prøve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Altså jeg ville prøve det. Måske det viser sig, at din hud i virkeligheden er tør, og derfor overproducerer fedt/olie i forsøg på at kompensere? Det har jeg i hvert fald hørt om fra nogen, så hvis du tør er det da værd at prøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    Jeg sværger til olien fra Nuxe. Jeg troede jeg døjede med fedtet hud, men efter en hudanalyse fandt jeg ud af at den faktisk var tør! Jeg købte en Nuxe olie og det hjalp med det samme! Den er lidt dyr på en su, så engang i mellem bruger jeg en mandelolie i stedet for – bare en gang om ugen så jeg sparer lidt på den dyre. Da jeg spurgte den lokale grønthandler om mandelolien kunne puttes i hovedet sagde han “Ja.. hvad skulle man ellers?” ;) Alle kvinderne i hans familie brugte den til håret og huden. Så der sker nok ikke noget ved engang i mellem at putte den i ansigtet ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Nuxe har ejg også hørt godt om, og ofte set på i Matas. Den må også prøves engang. Ha ha, grønthandler alligevel?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg sværger også til ansigtsolier, og har overvejet den fra Pai. Hvordan vil du beskrive duften? Er nemlig meget lidt glad for duften af Bio Oil (især da jeg var gravid).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Hmm, den er sådan lidt varm og sød i det vil jeg sige. Altså på ingen måder kunstig jo, og den forsvinder hurtigt. Men det synes jeg også den fra Bio oil gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Bruger du olien over/under/i stedet for creme?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg har brugt en kokosolie uden duft på det seneste og er glad for det ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hope

    Rudolf cares er skøn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ok, godt at vide. Har faktisk aldrig prøvet det mærke :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Tip! Pæn køkkenrulleholder