Personligt mobilcover

Har du talt med din blogger i dag?

Jeg er vildt glad for, at jeg lavede mit feedback-indlæg. Det er virkelig noget jeg vil prøve at gøre løbende.

Når man sidder her på den anden side af skærmen, så kan det være utrolig svært at have en fornemmelse af, hvad det er I godt kan lide ved bloggen, og hvad I gerne vil have mere af.

Faktisk er jeres kommentarer den eneste indikator jeg har. Det undrede mig virkelig, at indlæg som sjældent får specielt mange kommentarer, var store hits! Det er umuligt for os bloggere at gætte på, hvad I som læsere sætter stor pris på. Man kan have en ide om indlæg man selv synes er ekstra gode, og omvendt blive lidt skuffet, hvis ingen eller meget få kommenterer på det. I kender det måske fra jer selv, hvis man virkelig har leveret en dag på jobbet, men ingen har bemærket det (eller, det har de jo, men ingen siger det til jer).

Nogle bloggere blogger måske kun for deres egen skyld. Måske jeg også begyndte sådan, det kan jeg egentlig ikke huske mere, men dette er for længst blevet et projekt vi deler -og samarbejder om. Jeg elsker stadig på 7. år at blogge til jer, og jeg ser det udelukkende som en fordel, at jeg ved hvad I kan lide. Jeg er ikke typen der vil skrive, at hvis I ikke kan lide det her, så find en anden blog. Nej tværtimod, så vil jeg hellere høre, hvad der evt. kan gøres anderledes.

Så selvom I måske ikke tænker over det, så er det dem der kommenterer, der bestemmer.

Det er den eneste indikator jeg har, også selvom det måske bare er en “Flot jakke!”-kommentar. Det er stadig et tegn på, at man har set indlægget, og på en eller anden måde synes om det. Det kan også være lige at trykke “like”, det ser jeg jo også.

Så hvis du vil være med til at præge indholdet hos dine yndlingsbloggere, og få endnu mere af det du selv synes bedst om, så er min opfordring at smide en kommentar eller et like. Det behøver virkelig ikke være ret mange ord (men det må det selvfølgelig gerne være, ha ha). Det er, modsat hvad mange måske tror, ikke for at “feed the ego” hos bloggeren, sådan modtager jeg det i hvert fald ikke, men en mulighed for at præge indhold, og give ekstra energi og lyst til at lave endnu mere.

Og så skal vi bloggere selvfølgelig også være gode til at svare jer, og anerkende den anden vej!

Hav en dejlig påske,

Cx

21 kommentarer

  • Christina

    Jeg må jo nok erkende, at jeg hører til dem, der mest læser med i stllhed og ikke er så god til at kommentere. En af grundene er dog, at jeg tilbringer et par timer dagligt i toget og oftest læser blogs der på mobilen, hvor det desværre bare er rigtig besværligt at skrive en kommentar. Jeg tænker, at dette kan være en grund til. at populære indlæg ikke altid bliver kommenteret…
    Men jeg vil ihvertfald lige have det i baghovedet og prøve at blive lidt bedre til at give lyd.
    Rigtig god påske :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak Christina.
      Det er da super dejligt at høre, at det er teknikken der driller og ikke mig, ha ha ;) Jeg har givet dine tanker videre til teknikafdelingen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er lidt en skam, som det er blevet med blogs og kommentarer, for det er virkelig som om der er forsvundet mange af dem. Hvis jeg kigger på min statistik er det egentlig ikke den store forskel, men jeg må indrømme at nogle gange savner jeg kommentarerne. Jeg tror til dels, at Instagram og lignende har overtaget meget af det, og det bliver nok ikke bedre før det bliver lettere at kommentere på en blog – for det er da lettere på instagram. Jeg kender i øvrigt godt det med, at det er svært at vide. Nogle gange poster jeg noget, som jeg selv synes lyder lækkert og ser fremragende ud (mad) men får ingen umiddelbar respons, og så kan der komme en masse respons på noget, som jeg egentlig synes er lidt kedeligt :)

    Personligt ville jeg gerne blive bedre til at skrive kommentarer på blogs igen, men nu må vi se :) Jeg har dog et klart princip om, at jeg altid svarer på de kommentarer jeg får på min blog – men det er naturligvis også lettere når der ikke kommer 500 kommentarer pr. indlæg ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg er helt enig med dig Camilla, og ja, det er da vildt ærgerligt!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er også en af dem, der bare læser med og lader mig underholde. Men vil prøve at deltage mere. Jeg synes at mange af de gode blogs/bloggere er forsvundet over det sidste års tid. Måske fordi man kører sur i ren envejs kommunikation?
    I politik siger man, at vi får de politikere vi fortjener, måske gælder det samme om bloggere, vi får det ud som vi er villige til at putte ind?

    Med det i tankerne, kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om et emne, nemlig Chanel og deres priser.
    Som dig har jeg et ongoing crush, når det kommer til Chanel og deres lækkerheder :heart_eyes:
    Men jeg er godt nok glad for, at jeg købte min 2.55, da jeg fik mit første job i sin tid. For priserne er jo bare steget og steget. Nu læste jeg lige i dag, at priserne stiger med 20% igen, og nej det er ikke en aprilsnar!
    En taske til 8.000, 12.000 ja endda 17.000 kan jeg gå med til, måske endda se noget logik i, men 30-40-50.000kr. for en taske, det er jo en lille bil, eller udbetalingen på en lejlighed. Hvor ender det, skal Chanel op og være endnu et Hermes ?
    Som en anden Chanel-o-holic, kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak for dine tanker, og ja, du har ret i at mange af de “gamle” efterhånden er forsvundet, og du kan nok godt have ret i din pointe der. Det med Chanel er hermed noteret :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Nu spørger jeg måske dumt, men hvordan liker man?
    Kan ikke umiddelbart finde det på mobilversionen ihvertfald :)

    Jeg skriver meget sjældent kommentarer her, men ville da gerne kunne like for at give dig lidt respons :)
    Jeg er meget bedre til at kommentere på ROTR, men det er nok fordi at det fylder mere i mit liv lige nu – men jeg følger med dagligt her. Jeg skal jo have inspiration til noget post-preggo hverdagsglam ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det kan du f.eks. gøre på FB knappen under hvert indlæg. Hvis du læser med via Bloglovin kan du også gøre det der :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som du også nævner, så er det virkelig også rart når bloggeren tager sig tid til at svare på kommentarer, så man som læser på den måde føler sig hørt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det burde alle bloggere da også gøre Laura, det er da det mindste!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for en dejlig blog, som jeg har fulgt i et par år- den første blog jeg fulgte:-) Har ikke tid til at følge så meget, men hænger ved her. Jeg elsker indlæg om chanel- beauty og tips til køb- fx wanted wednesday agtigt. Og så er det dejligt med regnbuen- dejlige fine tips til overkommelige penge. Jeg har mange køb med direkte referencer til din blog- både søtrene grene fuglehuse, vintage chanel og Anne Vest og de lækre cos huer. Så keep on the good work, kh Camilla (også mor til tre)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Dejligt at høre Camilla -så gør jeg da noget rigtigt, ha ha ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Jeg må indrømme at jeg ikke normalt kommenterer – men det vil jeg prøve at forbedre, især på de indlæg jeg er vild med.
    Jeg kunne faktisk rigtig godt lide dit indlæg om Marc Jacobs. Jeg synes det er spændende at få dit take på nyheder omkring de etablerede modehuse, fordi du giver en personlig vinkel på det.
    Det behøver egentlig ikke at være baseret på en egentlig nyhed – jeg ville også synes det var spændende generelt at høre noget om dit forhold til eksempelvis Chanel, kvaliteten, prisen osv. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak skal du have. Jeg prøver at tilføje en personlig vinkel til alle indlæg her på bloggen, netop for at der skal være unikt indhold i alt. Fedt at det bliver lagt mærke til :) Lige det indlæg var jeg elelrs meget i tvivl om, da det egentlig ikke høstede særligt meget respons :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Jeg er trofast læser på 6. år og kommenterede ofte før i tiden, men efter du flyttede sidste gang, har beg givet lidt op med kommentarerne. Det er blevet SÅ besværligt. Den husker ikke selv mine info; ofte skriver den ikke hele kommentaren og så sidder der en “til top” knap midt i kommentarfeltet, så jeg ikke kan se hvad jeg skriver. Muligvis fordi jeg læser med fra min tlf, men det er altså der jeg læser fra 90% af tiden. Men jeg elsker stadig din blog. Og regnbuen er også så hyggeligt. Så jeg er her stadig, dog ikke så tydeligt som i gamle dage :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trins

      Enig! Det er superirriterende den måde man skal kommentere på (teknisk).
      Det er klart Facebook og Instagrams skyld. Der kan man kommentere uden at skrive sit navn og email hver gang. Man bliver forvænt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak for jeres respons, det er med det samme sendt til vores tekniske afdeling. Håber de kan finde på noget der gør det lidt nemmere, for det er da mega øv, at det er teknikken der forhindrer kommentarer :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Nu vi er i gang med den gode dialog, så MÅ jeg spørge dig – jeg har på et tidspunkt set et fint armbånd, sølv, tyndt og med et lille kors i – er det ikke dig der har et sådan?! Jeg er kommet i tvivl, for jeg kan ikke umiddelbart finde det ved søgning på din blog …
    HVIS det er, hvad er det mon så for et? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det er ikke et kors, men små plusser. Det har jeg selv designet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg må sige at du er ret god til at svare, Camille. Både jher og på instagram. Det er bestemt ikke alle bloggere der er gode til det, så tal for det :) for det betyder nemlig også noget for læseren. Men ja, jeg synes det hele er fint som det er nu, kan ikke lige komme i tanke om noget jeg kunne tænke mig at se mere af, men det kan være jeg kommer i tanke om noget og så skriver jeg :)
    hav en rigtig dejlig påske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak for det Lise, prøver altid at få svaret alle :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Personligt mobilcover