Interview om løb

Femina har spurgt lidt til mine løbevaner, hvordan jeg kom i gang og hvilket musik jeg hører når jeg løber. Det har udmøntet sig i dette interview. Og det bør ikke give nogen dårlig samvittighed, jeg er nemlig det der i gamle dage hed motionsløber ;)

Jeg synes faktisk det er en interessant udvikling der er sket indenfor eksponering og træning, både mht. løb og i fitnesscentret. Da jeg gik til aerobic (ja, det hed det dengang jo), kunne jeg aldrig drømme om at tage et billede af mig selv. Mit træningstøj var grimt (det bestod som oftest af hyggetøj der var blevet forvasket, eller noget af mit gamle dansetøj), og jeg mødte op uden makeup og med halv- (eller hel-) fedtet hår, da jeg jo skulle bade bagefter. Efter træning bliver jeg altid mega rød i hovedet (vi taler kogt krebs, det er vist mine fregnede gener der slår igennem der), og ej heller der kunne jeg finde på at tage et billede. Det er for intimt på en eller anden måde? Og hvad skulle jeg egentlig også det for? Sidstnævnte spørgsmål har jeg stadig ikke fundet svar på. Det er mig en gåde hvorfor jeg skal se billeder af folk i et fitnesscenter, folk jeg endda ikke engang rigtig kender. Jeg forstår ikke selviscenesættelsen omkring det, for det er vel noget man gør for sig selv? Hvorfor ikke bare træne på fuld gas uden at forevige det? Med mindre det selvfølgelig er en del af ens arbejde el. lign.

Jeg selv er naturligvis også blevet en anelse mere forfængelig med årene, man bliver jo lidt miljøskadet af bloggen. Mit træningstøj er nu købt til formålet, men det er ikke noget særligt, det gør hvad det skal, er billigt -og så er det sort ;) Jeg kan godt finde på at tage et billede fra en løbetur, men det er kun hvis jeg løber i naturskønne omgivelser, for at dele en total-oplevelse, og også for at give lidt af mit privatliv til mine Instagram-følgere, uden det er alt for intimt (det tvivler jeg på hverken I eller jeg har lyst til, ha ha). Men klart, mit eget syn har også rykket sig på den sag. Det er som om det er blevet helt normalt at gøre det, men hvorfor egentlig, og burde nogle ting ikke bare forblive private? Og stresser vi ikke bare hinanden og os selv unødigt med det? Tænker det da må være noget af en stressfaktor at skulle se pæn ud til træning, og måske i sidste ende afholde nogle fra at tage afsted.