What you see, is what you get...

Min anti-age rutine

Hmm, ikke lige den fedeste overskrift, men altså, det er jo nødvendigt at tænke på den slags når man har rundet de 30… Tænkte vi lige trængte til at snakke lidt beauty?

Jeg kan sagtens mærke, at 3 x 9 mdr. med graviditetshormoner har sat deres præg på min hud i ansigtet. Den er blevet mere tør og sart med årene, og så ved jeg jo også godt, at det kun går en vej nu ift. elasticiteten, og det er ikke til min fordel ;) Jeg har heldigvis aldrig dyrket solen, nærmere tværtimod, så har ikke fået rynker -endnu, men vil gerne gøre alt hvad jeg kan, for at holde dem væk længe! Der er alle mulige fancy, forebyggende behandlinger man kan få hos kosmetologen, og det kunne jeg virkelig godt være fristet af. Dog er det jo ofte en ret dyr affære, så alt hvad jeg selv kan gøre hjemmefra er nok at foretrække pt.

Lige nu er jeg rigtig glad for disse produkter, hvoraf jeg bruger dem alle hver aften, pånær masken:

 photo ll6329_zpsjoqucaq8.jpg

Masken er fra Ilse by Ilse Jacobsen, og den er egentlig ikke anti-age, men den beroliger, renser og genopbygger sart hud. Det har jeg brug for lige nu hvor vejret er så omskifteligt. Er nødt til at have en god base, så produkterne kan få lov til at virke. Senere kunne jeg nok godt finde på at investere i denne, som indeholder collagen, og er målrettet anti-age.

Rosenvandet fra Cattier er en fast del af min rutine. Det er lidt forskelligt hvilket mærke jeg bruger, men rosenvand har bare en rigtig god, beroligende effekt på min hud, især denne der også indeholder Kamille (hø hø). Hvis jeg ikke har så meget makeup på, så er det den eneste form for cleanser jeg bruger.

Q10 serummet fra Nivea er rigtig godt (og ret sjovt, hvis man kan sige det). Det er små perler som man skal knuse, og så bliver det til serum. De er beriget med Hyaluronsyre (og det har jeg lært er godt. Det binder bl.a. nemlig væske og fremmer heling = lækker hud). Det er lidt teknisk det hele, men læs om det hvis det er. Bemærk der er Benzyl alcohol i, som hører til den mildere kategori, men jeg ville ikke bruge serummet om dagen når der bliver koldt (så det ikke udtørrer huden), det er bedre om aftenen. Det kan desuden virke allergifremkaldende ligesom parfume.

Perlen i min samling er denne “Age Reverse” creme fra Exuviance. Den er så effektiv, at jeg nærmest kunne se resultater med det samme! Det er kun en natcreme (som der også står). Jeg var dog så begejstret for den, at jeg lige prøvede at bruge den om dagen også. Det skal man dog ikke. Den er ikke en god base for makeup. Til gengæld er den ultra effektiv som natcreme, og min hud ser faktisk fyldigere ud om morgenen. Vildt nok. Havde jeg råd investerede jeg i meget mere fra serien, men skal man kun købe en ting, så synes jeg man skal gå efter denne. Min er desværre snart brugt, hulk.

Til sidst bruger jeg en øjencreme “Toleriane Ultra” fra La Roche-Posay, som er særligt rettet mod os linsebrugere. Jeg bruger ovenstående natcreme tæt på øjnene, men det sidste stykke har egentlig bare mest brug for fugt, fra en creme der ikke irriterer de sarte øjenomgivelser. Jeg har lidt forskellig allergi, som godt kan få øjnene til at klø (især om natten af en eller anden grund), og her er denne creme rigtig god, beroligende og fugtgivende.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

What you see, is what you get...