Camille, går du ikke meget i det samme?

Jo… eller nej. Det kommer an på øjet der ser. Indlægget her er inspireret af en kommentar jeg netop har fået, hvor en læser har været sød at give noget yderst konstruktiv feedback (og tak for det, det er super fedt!).

Når man sidder og skriver på den samme blog på ottende år, så er der selvfølgelig sket en masse, og man har fundet sin personlige vej på godt og ondt. Derfor er det super fedt engang imellem at skulle forholde sig til, hvorfor man egentlig gør som man gør.

For at kunne drive bloggen her, skal passionen og hjertet være med. Ellers holder man ikke så længe. For mig er det vigtigt, at bloggen her afspejler den jeg er som person. Det har selvfølgelig betydet nogle til- og fravalg, og jeg er helt indstillet på, at det selvfølgelig ikke er noget som alle finder hverken inspirerende eller spændende. Det ville jeg virkelig også synes var underligt hvis de gjorde :)

Nogle gange kan man dog godt være helt overbevist om, at andre er helt med på hvad konceptet er, og så egentlig glemme at få det tydeligt defineret.

Denne blog er ikke super trendbaseret. Det er ikke nogen nyhed, det har jeg tidligere skrevet om flere gange -og det kan I jo også se, ha ha :) Hvorfor er den ikke det? Jamen jeg er ikke super fascineret af køb-brug få gange-sælg-kulturen. Jeg synes det er lidt underligt når jeg læser i modebladene, at den og den ønsker sig en absolut musthave frakke i karrygult velour med broderi til den nette sum af 23.000 (ok, sat på spidsen, men det er ikke helt løgn). Altså jeg er med på, at Chanel er svinedyrt (også alt for dyrt!), men den taske har man trods alt i maaaange år. En karrygul velourfrakke? Not so much. Jeg har personligt ikke råd til sådan et forbrugsmønster, og derfor blogger jeg ikke som om jeg havde det. Jeg skriver om ting jeg selv har råd til (selvfølgelig når der prioriteres), og jeg skriver om ting jeg ved jeg vil bruge i mere end et par måneder, og jeg derfor også vurderer er værd at smide sine penge efter f.eks.

Jeg ville seriøst aldrig sidde overfor mine veninder og fortælle dem, at en karrygul velourfrakke til 23.000 bare er absolut musthave, og en god investering (lad os være ærlige, det er tøj virkelig sjældent), hvis jeg ikke virkelig følte det. Derfor kunne jeg heller aldrig drømme om at gøre det til jer. En Chaneltaske derimod er nærmere noget jeg ville anbefale -faktisk er min “Boy” betydeligt mere værd brugt nu, end hvad jeg selv betalte i sin tid. Men det sker jo ikke så ofte ;)

Det betyder ikke, at jeg kun vil skrive om klassiske ting i sort/hvid/grå (omend det jo altid er godt, ha ha). I ved jo jeg er glad for både pailletter i skrigende farver og metallic/farvede læderjakker -bare for at tage et eksempel. Det betyder bare, at jeg udvælger ting som jeg VED er mig, og derfor får klassikerpotentiale alligevel, selvom det ikke lige er oplagt ved første øjekast. Det er inspirerende for mig.

Det betyder også, at jeg alligevel inviterer nogle trendbaserede ting ind i garderoben, som f.eks. en fjerpels. Jeg udvælger sjældent rigtig mange trend-ting fra en bestemt sæson, dels fordi jeg vil bibeholde min personlige stil, og dels fordi jeg heller ikke har 10.000+ hver måned at købe tøj til mig selv for.

Personligt har jeg mega dårlige erfaringer med at købe en masse trendbaserede ting i highstreet-kæderne. Det er ALTID det der bliver smidt ud efter kort tid, når der ryddes op i garderoben. Og det kan aldrig sælges til nogen nævneværdig pris. Manner jeg har kørt mange sække af diverse modeluner afsted til genbrug! Jeg tror altså bare jeg er blevet træt af at se mine penge køre væk på den måde?

Jeg synes det er fedt, at når jeg laver mine fredgstilbageblik så kan jeg bringe billeder der er flere år gamle, og jeg ville stadig hoppe i det pågældende outfit (og som oftest er det også stadig i garderoben). Når jeg køber en ting, så bruger jeg den længe. Det er autentisk, og sådan jeg rent faktisk ser ud. Det synes jeg er inspirerende. Jeg klæder mig ikke på (eller ud, ha ha) kun for at tage outfitbilleder. Det er noget af det jeg er gladest for ved min blog, og jeg tror også det er med til, at jeg aldrig har følt den som en belastning, eller noget jeg var træt af.

Så det er forklaringen på, at jeg går meget i det samme. Altså, jeg synes jo ikke det er det samme, men omvendt kan jeg sagtens forstå, hvis nogle oplever det sådan. Korte nederdele, band-tees, nitter, flats, læderjakker, cashmerestrik, Chaneltasker, lag-på-lag, skinnies, tunge uldfrakker og pailletter tilsat nogle afblegede lokker er bare mig. Det var det sidste år, det bliver det næste år. Nogle gange rammer jeg dermed spot-on på trend-delen, andre gange er jeg i undertal. Det kan jeg godt lide. Jeg synes det er dejligt at have et typisk “Camille-look”, i stedet for at have et “SS16” look. Det er min personlige præference, og derfor den afspejles i bloggen her, men jeg vil med det samme sige, at jeg OGSÅ synes det er super fedt når andre klæder sig meget mere trendbaseret. Det er på ingen måder for at pege fingre, det vil jeg lige understrege. Det er ikke et enten/eller for mig. Jeg er selvfølgelig helt vildt interesseret i trends og tendenser, og mange af de freelance tekster jeg skriver tager også udgangspunkt i det. Det er bare ikke noget jeg dyrker helt vildt i min personlige stil :) I de designprojekter jeg har været en del af, har fokus også været på brugbare designs med klassikerpotentiale, med inspiration fra de pågældende tendenser, og et solidt kig på min egen stil. Det er for mig sammensætningen af den ultimative garderobe.

En modeblog er heldigvis mange ting, og det er nok også det der gør, at mediet stadig er aktuelt og populært :)