Flashback Friday - Lipstick!

Farvel til vestkysten, og et lille opstød ;)

ll6607

Vi er smuttet hjem fra vestkysten igen med batterierne ladet lidt ekstra op, og overskuddet er igen blevet større.

Måske er det derfor jeg kun har hovedrysten til overs for endnu et forfejlet forsøg på at sætte os bloggere (eller de skriver modebloggere, men det er langt fra tilfældet, mon de overhovedet har læst de pågældende blogs…) i bås, har set dagens lys. Jeg gider ikke linke ind til den liste der er blevet lavet, for vil virkelig ikke lægge trafik til sådan noget, men et eller andet firma har lavet en liste over de største såkaldte modebloggere, kun ved at bruge tal fra hvor mange følgere man har via IG, FB og Twitter (!!). Sådan en liste er ikke ret god for mig, for jeg har ikke tweetet i flere år (!), og min FB har jeg virkelig også forsømt (den har jeg dog netop genoplivet igen, men det var før listen, ha ha, så kig gerne forbi C4G). Min IG har egentlig været den eneste kanal der har kørt ret stabilt, men synes seriøst ikke man kan bruge de tal til noget, da det jo er muligt at købe sig til følgere (og vil med det samme sige, at det beskylder jeg absolut ingen for at gøre, men tal der er så lette at manipulere mener jeg bør dømmes ude). Så hvis man ikke har været god til at opdatere sine andre sociale kanaler (måske fordi man har givet max gas på selve bloggen?), så bliver der vurderet, at man ikke har en stor blog. Det er jo helt skørt! I øvrigt er Snapchat ikke taget med, og jeg vil da mene, at SC er større end Twitter og måske FB og IG på vores felt (jeg har så ikke en SC, I’m too old, ha ha, så I kan kun fange mig på IG).

Personligt er jeg super ligeglad, for jeg ved at sådanne tal på ingen måde reflekterer det reelle læsertal (og ikke mindst, hvor dedikerede læsere man har, hvilket jeg altid har vægtet meget, meget højere!). Det er selvfølgelig super ærgerligt hvis mulige samarbejdspartnere ser sådan en liste, da den er offentliggjort på et stort medie, og tror på at det er sådan virkeligheden forholder sig. Det er det ikke, kan jeg roligt sige. Nu blogger jeg heldigvis ikke for at tjene en løn så jeg kan leve af det her, så på den måde er jeg ligeglad (det er der dog andre der gør, så kan godt forstå hvis de er trætte af det!). Jeg er bare så ærgerlig over, at vi efter så mange år stadig skal deale med sådanne folk, og ikke mindst journalister, der ukritisk bringer ting videre. Jeg bringer da heller ikke ukritisk pressemeddelser videre. Bringer faktisk ingen pressemeddelelser -i så fald skal det mærkes med “reklame” eller “sponsoreret”, og det er den omtalte liste/artikel faktisk ikke, selvom det er et privat firma (der tjener penge på affiliate links/kommission), som bliver nævnt i artiklen, der står bag… Det er åbenbart kun bloggere der er så høje krav til i forbindelse med markedsføringsloven? Not cool.

ll6606

Nå, det skal ikke være så negativt herfra. Solen skinner udenfor mine vinduer, det er lørdag, og lige om lidt vil jeg synke i et varmt eftermiddagsbad, og derefter se om jeg ikke kan lokke mine Wii U-spillende unger og mand lidt ud og nyde solstrålerne på en gåtur. Trænger til at blive trænet lidt op igen, efter at have holdt mig selv i ro ifb. lungebetændelsen. Bliver jo forpustet bare jeg skal gå fra stuen til køkkenet lige nu!

ll6608

17 kommentarer

  • Nicoline

    Helt i orden med sådan et lille opstød. :) Jeg gjorde mig mange af de samme tanker, da jeg så den omtalte liste. God weekend til dig og familien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak, og i lige måde Nicoline :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ud over at den er latterlig, virker den også komisk amatøragtig. Den er jo fyldt med forkert stavede blogs? Jeg forstår slet ikke hvorfor den slags får lov at se dagens lys.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes dette indlæg virker meget indforstået! Jeg har det sådan lidt: hvad snakker hun om :-) vil du ikke linke det det, det handler om – bare for min skyld? Eller sige hvor jeg kan finde det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det kan jeg sagtens forstå, men du skal bare læse det som et dybt suk over, at der findes folk som ukritisk finder og videregiver misvisende info, og denne gang går det igen ud over os bloggere. Det er et lille opråb til alle om at tjekke op på fakta inden man dels udgiver og dels læser (og tror) på noget. Nu aktuelt i forhold til en artikel, men selvfølgelig også helt generelt! Nu driver jeg ikke en virksomhed jeg skal leve af, men det er der jo nogle bloggere der gør, så det er virkelig ikke ok at der bliver udgivet noget som potentielt kan skade deres virksomhed, simpelthen fordi det er misvisende. For mig betyder det intet om jeg er nummer 1 eller 100 på en liste, men det gør det helt sikkert for bloggere der er ude og sælge deres blog. Jeg er ærligt talt rystet over hvor ringe og ukritiske artikler der bliver udgivet pt. Helt generelt! Der er gået reality og “let underholdning” i medierne, og denne gang blev “min branche” ramt, deraf opråbet lige nu, men læs det som generelt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Og jeg har det stadig sådan: dette indlæg er en lukket fest, jeg ikke må være med det. Ingen vil fortælle, hvad det konkret er, der diskuteres. Det er da underligt at kritisere noget uden at ville fortælle hvad det konkret er! Jeg har fulgt med herinde i maaange år, men for første gang føler jeg mig helt udenfor, fordi alle taler indforstået om en eller anden artikel, som jeg egentlig bare gerne vil se, nu hvor der er diskussion om den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Camille, nu har jeg fulgt din blog i nok ti år, tror jeg. Og jeg er ret ligeglad med, hvordan din blog rangerer, og hvor mange penge du tjener på den. Sådan et indlæg er meget “professionelt” og måske bedre egnet som en kommentar på det, son du kommenterer på. Bare en tanke, en af årsagerne til, at jeg stadig følger med, er netop af det kommercielle ikke fylder for meget. Tak for en god blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Fedt at høre fra en af “de gamle”, dem er I heldigvis en del af stadigvæk <3 Og jeg er heldigvis også helt ligeglad hvordan min blog rangerer, det vigtige er læsere som dig :) Det er som skrevet også bare en kommentar på, hvor sindssygt ukritisk medierne efterhånden er blevet, og man bare videregiver info uden at stille sig kritisk overfor det? Set i lyset af de politiske skandaler der kører pt. hvor folk virker ekstremt optaget af selv de mindste detaljer, så virker det så underligt, at man ellers er ved at skabe en journalistik som er så "sensationspræget". Folk forventer (med rette!) at vi bloggere er kildekritiske, og så irriterer det mig, når andre ikke er det på vores vegne :) Håber outfitbillederne trods alt opvejede kommentaren :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg forstår godt dit opstød! Den er jo næsten pinlig den liste!!!

    Når man skal ‘måle’ bloggere (hvilket jeg mener er dybt unødvendig – selv om jeg sagtens kan følge det forretningsmæssige perspektiv i det) så må man jo ind og have bloggens trafik – længere er den vist ikke….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Præcis. Og den offentliggør jeg egentlig gerne, jeg ser bare virkelig ikke nogen mening med at lægge det online. Hvem får glæde af det? I læser jo forhåbentlig bare med fordi I kan lide at være her, ikke fordi jeg har X antal læsere. Who cares? Jeg føler stadig jeg kun blogger til en håndfuld, det har jeg det bedst med :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte hansen

    Jeg tror egentlig at du læser artiklen meget subjektivt, og dermed mener jeg også at du enten misser eller ignorerer nogen nuancer i tolkningen, i dit eget oplæg. Som overskrift er reality-stjernerne rigtig nok nævnt som, og sammenlignet med modeblogs. Men det er faktisk uvæsenligt i forhold til hvad du kalder samarbejdspartnere. Der er en kæmpe forskel på de som besøger din blog, en reality-stjernes blog, og så en af de mere professionelle modeblogs (jeg vil med vilje ikke nævne navne, og jeg mener heller ikke at du ikke kører din blog prof, men der er nu forskel alligevel, og det ved du jo udmærket). Selv inde for disse grupper er der forskel på alder, køn og interesserer hos de besøgende. Annoncørerne ved det udmærket, og derfor vil sådan en liste heller næppe blive afgørende for, hvilke bloggere div. virksomheder kunne tænke sig at opsøge. Du ville fx aldrig konkurrere med en teen-kendis-reality-blog, men heller ikke med en ”Vogue-Elle-blog”. Artiklen er egentlig ligegyldig, men dem som den kunne påvirke er ikke annoncører. De ved godt hvor mange penge de besøgende disponerer over, og der er jo ret stor forskel på studerende på SU, og voksne etablerede følgere.
    Det er nærmere dem som ikke kendte til de nævnte blogs, men i dette øjeblik klikker ind på dem. Listen er på ingen måde en overraskelse (nok heller ikke for dig). Den afspejler på udmærket vis den tidtypiske tendens, med folks behov for let underholdning krydret med en smule forargelse, og en smule fascination. Og det hvad enten afsender interesserer sig for mode eller ej. Jeg er faktisk mere overrasket over at finde enkelte kvalitets-blogs på listen, som appellerer til voksne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg vil virkelig håbe du har ret Gitte. Men utroligt nok skal jeg stadig den dag i dag fortælle hvad en blog er (!), og hvordan man kan samarbejde med bloggere. I den ideelle verden havde du helt ret, desværre er der rigtig mange der ikke orker at orientere sig, og bare får at vide at “de skal samarbejde med nogle bloggere”, og så er diverse lister desværre alt for nemme at gå til. Sad but true. Igen, det kommer formegentlig ikke til at påvirke mig, for jeg lever som skrevet på ingen måder af bloggen, og er ikke ude at sælge den, men netop derfor synes jeg også godt jeg kan tillade mig at kommentere på det. Om listen afspejler noget tidstypisk eller ej er egentlig ligegyldigt i denne sammenhæng, det er selve grundlaget for den jeg kommenterer på (den måde der er samlet tal på), samt det ukritiske i at udgive den. DET er til gengæld ret tidstypisk åbenbart, apropos ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte hansen

      Ja. Men det er egentligt der, at jeg tror (håber) at du tager fejl. Men det gør du nok desværre ikke, når du taler med erfaring. Jeg tænker jo at en klog virksomhed orienterer sig. Dine læsere formoder jeg er i voksen-kategorien, og det er jo et helt andet marked end teens. Hvis man som virksomhed ikke rigtig ved hvad en blog er, så er det min antagelse, at virksomheden heller ikke appellerer til læserne – og det er jo så ligegyldigt hvilken blog der er tale om. På et tidspunkt morende jeg mig f.eks. lidt over den ret heftige eksponering af et produkt til tøjvask. Jeg tænker at dine læsere måske ville lade sig påvirke, men det ville teen-bloggens læsere ikke – de vasker nemlig ikke, det gør mor. Og omvendt (der satte jeg dig lige i tøjvaskekategorien).
      Grunden til at jeg nævnte det tidstypiske var, at jeg tror at det lige netop er dette artiklen vil illustrere. Fordi du er inden for ”business”, så tillægger du den langt mere værdi end den fortjener, og end jeg egentlig tror (håber) at den har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Havde de bare skrevet og kaldt listen “Hvem har flest følgere på FB, IG og Twitter til sammen” så ville der jo heller ikke være noget galt i det (og synes egentlig også det er fuldt fortjent at give noget god karma til dem med mange følgere der!). Det er der belæg for at skrive, det er der ikke for hvem der er de største modebloggere, for det kræver indsigt i f.eks. Google Analytics for de enkelte blogs :) Desværre så er der rigtig mange interessante virksomheder, som ikke rigtig ved hvad en blog er (eller mere relevant, hvilke blogs der findes der kunne være interessante at samarbejde med). Mange sidder med det in-house, og det er ikke altid de har tid og overskud til at orientere sig i den dejligt store blogverden (helt ærligt, jeg kender jo bestemt heller ikke alle gode blogs!), også selvom deres brand ville gøre sig godt på de rigtige blogs :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg så listen tænkte jeg at det var noget opreklameret noget, som nogen har lavet sjov med! Det må virkelig være nogen der keder sig, og ikke har et liv. Man kan jo ikke tage det ud fra følgere på medierne. De skal gå ud fra bloggen i stedet for! :)

    God aften!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Åhh altså. Nu siger jeg lige noget, som nok er helt uden for nummer: Af princip er jeg totalt imod blogs og bloggere. Jeg er imod at folk skal tjene penge på at hænge deres (for det meste rene) vasketøj ud, til skue for alle, og jeg forstår ikke hverken trangen til selviscenesættelse fra bloggernes side, eller trangen til at glo på andres selviscenesættelse, fra følgernes side. Javist kan vi alle lide at se film og serier; hvilket også er iscenesættelse, men disse ting foregiver dog ikke at være virkelighed, hvilket er mere end hvad man kan sige om diverse bloggere.
    Når det så er sagt, så ELSKER jeg din blog, Camille. Og kun din. Følger den på 7. år tror jeg. Jeg elsker, at du netop ikke lader os læsere mærke, at det trods alt også er en forretning. Jeg kan godt mærke – og det er noget af dét jeg elsker – at du ikke skal leve af det. Jeg kan mærke, at du kun ‘samarbejder’ med nogen/noget du kan stå inde for, at du er tro mod dig selv og din stil, at din blog ikke er en eventyrfortælling om dit liv og de premierer du går til, at du sørger for at tage dejlige billeder som er guf for øjnene, og som igen altid er i tråd med hvad du er – eller i hvertfald hvad jeg, gennem denne blog, tror du er :-)
    Derfor tror jeg på, at de fleste med en anelse kritisk sans (og en anelse god smag!) bevidst vælger de mest læste blogs fra – vi vil sgu da ha’ det sofistikerede, det eksklusive – ikke dét som alle de andre lemminger vil ha’. Nogle af os, i hvert fald. Og vi har det godt, her på din blog!
    Så keep up the good work, og sk*d den liste et stykke! (selvom jeg sagtens kan forstå dit opstød over pressens ukritiske, unuancere jounalistik – men det er sådan noget vi må vænne os til, ligesom vi må vænne os til, at paradis ‘stjerner’ med absolut intet på hjerte, pludselig er landets største bloggere, og ikke behøver at foretage sig andet end at føre digital dagbog. Ingen nævnt, ingen glemt. Læser dem jo i øvrigt heller ikke. He he.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Flashback Friday - Lipstick!