Elektrisk blå til den blege ;)

Hudpleje: Når dagene er lange og nætterne korte!

Indlægget er sponsoreret af Clarins.

Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at prøve de nye “Multi-Active” cremer fra Clarins. De er specielt fremstillet til kvinder i 30’erne der har lange dage, og korte nætter, ofte med afbrudt søvn. Som 33-årig mor til 3, hvoraf den yngste er 1 år, så er det vist lige mig ;) Synes altid det er fedt at prøve produkter af, som netop er tilpasset lige præcis ens behov og hudtype. Det er noget af en jungle derude, og hvordan kan man være sikker på det virker? Jeg vil lade eksperterne om alt det tekniske, det ved jeg alligevel intet om, jeg vil i stedet fokusere på det jeg selv kan mærke.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft ekstra hårde dage den seneste tid, både med sygdom og arbejde, og helt ærligt, så har overskuddet til motion og sund mad heller ikke været det største. Derfor har min hudpleje virkelig været på en hård prøve. Jeg har dog holdt stand, og troligt både renset og plejet morgen og aften, så jeg kunne lave en ordentlig vurdering til jer.

Først dagcremen:

ll6621

Cremen i sig selv er super lækker, og trænger hurtigt ind i huden uden at fedte det mindste. Den fås i 4 udgaver tilpasset til forskellige hudtyper, men denne udgave er egentlig min favorit fordi den også indeholder UV-filter på faktor 20. Har desværre alt for mange cremer kun med faktor 15, og det er simpelthen ikke nok til min blege hud. Kunne især se hvor skadelige solens stråler var sidste forår, hvor jeg gik rigtig mange ture med barnevognen, og ikke havde UV-filter i min daværende creme. Efter 1½ måned var der markant forskel, til det værre, og siden har jeg enten brugt dagcreme eller BB-cream med solfilter.

Ambiaty-ekstrakt fordeler, meget kort fortalt, fugt og vigtige næringsstoffer i huden, og sammen med Clarins’ Anti-Forurenings Complex, så er det som små englevinger der lægger sig om ansigtet, og passer på huden samtidig med den forbliver fugtet -Altid en af mine store udfordringer. Efter min første graviditet forsvandt meget af fugten fra min hud, så har brug for produkter der kan holde den blød og sund. Når den er det, så virker rynkerne (og de er der jo så småt, desværre) heller ikke så fremtrædende, we like ;)

Jeg har her teamet den op med en slags selvbruner (og så alligevel ikke), men hvis med drypper et par dråber af denne i cremen før den smøres i ansigtet, så giver den en rigtig fin glød. Min hud kræver dog lige et par solstråler først, så fregnerne lige kan blive aktiveret. Et godt tip til vintertræt hud, når vi nu skriver forår i dag!

ll6619

Natcremen er jo selvfølgelig samme princip, og skulle bl.a. stimulere cellefornyelsen og kollagendannelsen i huden. Den fås også i flere udgaver, men denne til tør hud indeholder shea-smør der beroliger og blødgør, og det har min hud brug for. Sammen med “Double Serum” har man altså er super godt og effektivt match til natten, synes jeg! Min hud føles i hvert fald skøn om morgenen (det er så vist også det eneste der er skønt ved mig på det tidspunkt!), og meget ensartet og sund -også selvom jeg langt fra har drukket nok vand osv. på det sidste.

ll6622

I ved jo, at jeg er vildt glad for olier, så ikke noget hudplejeindlæg uden en olie. Hvis man sørger for at købe en god olie, så trænger den ind med det samme, og vil ikke fedte og tilstoppe porene (især hvis man køber en der er lavet til ansigtshud).”Santal” olien er egentlig ikke beregnet til at blive brugt om dagen, men jeg har brugt den under dagcremen i stedet for en serum. Den trænger heldigvis hurtigt ind og fedter ikke, men synes det kan være et godt tip lige at tørre huden over med en vatrondel bagefter. Den giver lige et ekstra fugtboost her i de kolde måneder hvor jeg er ude i morgenfrosten (og generelt skifter meget mellem kulde og varme, og får hård vind i ansigtet), og vigtigst; Elasticitet. Den er yderst drøj i brug, har brugt den et godt stykke tid, og det er næsten ikke til at se på flasken!

Jeg ville egentlig gerne beskrive mine rutiner lidt bedre, men det bliver bare så frygteligt langt på skrift… Er der stemning for at det bliver i en video i stedet??

6 kommentarer

  • Anja

    Synes egentlig du beskriver det fint

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal vi ikke snart have en Wanted Wednesday? Jeg har snart fødselsdag og jeg er helt blank på, hvad jeg skal ønske mig – og nu deler vi jo rimelig meget smag, så Wanted Wednesday plejer at være ret god inspiration for mig. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det ville være rigtig fint med en video :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg ville ELSKE en video med dig hvor du beskriver dine rutiner :) Go for it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • carina

    Jeg hepper også på en video! Hep hep…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Meget gerne video!
    Jeg har bedt manden købe de her produkter med hjem fra lufthavnen når han kommer hjem fra Kina. Vi har jo næsten samme hud (og alder) så håber de er lige så gode for mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Elektrisk blå til den blege ;)