Kølig silke fra Kokoon

Kokosolie som redning til hud og hår

ll6779

Jeg har fået en del henvendelser efter jeg skrev, at kokosolie havde reddet mit hår fra at knække, efter sidste omgang afblegning. Og ja, det virker altså! Som det eneste, er min erfaring. Arganolie gør håret lækkert og blankt, men det forhindrer det ikke i at knække på samme måde som kokosolie gør. Håret knækker jo fordi det er ødelagt og al fugt er fjernet, så derfor er det vigtigt netop at tilføre fugt, og her er kokosolie genialt. Jeg har prøvet rigtig mange produkter til mit blegede hår, og dette har været det eneste der markant har gjort en forskel på det hår der allerede er vokset ud og behandlet.

Billedet her er bare af det jeg bruger pt. Kokosolie kan købes super billigt i et supermarked (som dette), det behøver ikke at være noget fancy. Jeg bruger det også til huden, hvor det er noget af den bedste fugtgivende olie jeg har prøvet.

Jeg bruger det dog kun inden sengetid, for selvom man kan få udgaver der er relativt duftneutrale, er det bare aldrig så fedt at dufte af Piña Colada -Så vil jeg hellere drikke en ;) Der skal ikke ret meget i håret før det fedter, så gør det evt. aftenen inden morgenbadet hvis det skal fungere som hårkur, og ellers bare i spidserne for at samle dem, ligesom alm. hårolie. Jeg sov med det i håret i et par uger efter min sidste afblegning, og kunne nærmest mærke forskellen med det samme.

9 kommentarer

  • Helt enig, kokosolie er fantastisk til rigtig mange ting! Man kan også tilføje lidt citronsaft, og så putte det i håret – det giver en lysnende effekt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg vil så gerne fraråde citronsaften! Dels fordi det ødelægger håret (tørrer det ud og får det til at knække, præcis som afblegning), og dels bliver bliver det rødligt/gyldent (på mig), selve nuancen kan man ikke styre, og mit trækker rødligt op :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MetteK

    Fedter det ikke på ens hovedpude? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Så meget skal du ikke bruge :) Plejer at samle det i en løs knold ovenpå hovedet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla L

    Bare lige et lille tip. Hvis man bruger det som hårkur og rigtigt søler håret ind i det, så er det VIRKELIG en fordel at putte shampoo i tørt hår når det skal vaskes ud. Ellers får man det aldrig vasket ud igen. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • a

    Har du prøvet olaplex?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Tænkte også det med, at det må fedte hele hovedpuden til.. Men hvor meget putter du så ca i håret for at undgå, at det fedter sengetøjet til?:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lærke

      Jeg bruger det et par gange om måneden som hårkur, hvor jeg putter meget olie i håret, men har købt et “hovedhåndklæde” som er et håndklæde der er lavet til at vikles om hovedet, så det ikke fedter på hovedpuden – og så vasker jeg håret om morgen (shampoo før vand) det fungerer rigtig fint :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Kølig silke fra Kokoon