Vores hotel i Las Vegas

Nu jeg alligevel har skrevet lidt om hotellet i LA, kan jeg også lige så godt runde det i Las Vegas. Generelt er hoteller super billige der, og et alm. dobbeltværelse i et luksushotel koster det halve af hvad man betaler i Kbh for et standardhotel.

Jeg fik lov til at vælge, og jeg tog “Mirage“. Hvor finder man ellers et hotel med egen vulkan, delfiner og hvide tigre? Hey, når det er Vegas så synes jeg man skal gå all-in. Luksushoteller kan man finde alle steder i verden, så jeg ville klart gå efter “full Vegas experience”.

Det er bestemt anbefalelsesværdigt. Selvom hotellet selvfølgelig er stort, er det ikke vanvittigt stort som f.eks. “Caesars Palace”, og der er masser af grønne oaser så vi danskere også kan trække vejret lidt midt i al travlheden. Der er selvfølgelig alt hvad der skal være Vegas-style, så som casino i stueetagen, masser af restauranter og lounges (fik da prøvet at spise pandekager kl. 2 om natten…), lækker pool osv.

Alle store Vegas-hoteller har deres egen natklub, og sådan et par stykker prøvede vi selvfølgelig også. Den der ligger i “Mirage” er “1Oak”. Jeg må dog sige, at de der store natklubber virkelig aldrig bliver mig. I hvert fald ikke USA-style. Man giver en mindre formue for at komme ind, og når man så er inde, så kan man få lov til at stå indeklemt mellem velourreb, med mindre man igen vil give en endnu større formue for at få lov til at entrere de hellige haller på den anden side af rebet. Eller dvs. luften og musikken er jo den samme, man ville måske bare få mulighed for at bevæge sig en anelse, eller måske endda sidde ned (du må kun sidde hvis du betaler ved kasse 1… rimelig nederen at være i byen i 12 cm Louboutins, ha ha). DJ’en afbryder med mellemrum for at annoncere at en eller anden totalt ramdom kendis er “in da house”, og folk får den vildeste optur over det. Sådan noget gider jeg simpelthen ikke! Musikken var alt sammen noget der spændte bredt over hiphop-genren, og selvom jeg godt kan lide den slags, så vil jeg nu gerne have noget der er en smule dansabelt når jeg er ude på en stor klub. Der blev jeg altså lidt mere den observerende type, når et rum fyldt med håndtegnskastende, twerkende, blege turister i Versace slår sig løs til random rap og beats. Det skal jo lige prøves, men egentlig synes jeg det er penge der kunne have været sparet.