Is this it?

“Is this it?” som The Strokes sang i 2001 (OMG I’m old…). Er det sådan her det føles, når man afslutter noget der har været så stor en del af ens liv i 10 år? Det har jeg spurgt mig selv om rigtig mange gange de seneste måneder. Svaret var ikke entydigt. Jeg er simpelthen i tvivl om C4G’s skæbne.

Faktum er, at jeg har nydt at være offline. Eller, jeg har jo ikke været helt offline, for lægger flittigt små hilsner ud på Instagram, men her på bloggen. Jeg har nydt at gøre mit privatliv mere privat, og kun dele stillbilleder, nogle gange i realtime andre gange forsinket, med minimal tekst. Jeg har nydt at have tid til min familie, at tage afsted og lade computeren blive hjemme, og generelt bare være mere nærværende.

Det har været fantastisk at tage på weekend-getaway kun med det tøj jeg rent faktisk skal bruge, og ikke alt muligt ekstra der er pænt på billeder til bloggen. Alle mine ting kan pludselig være i en rygsæk, og det tager 10 min at pakke ;)

Jeg brugte mange timer på bloggen hver eneste dag, og det eneste tidspunkt det kunne lade sig gøre med fuldtidsjob og 3 børn var om aftenen. Jeg er glad for at have fået mine aftener igen, og det er helt vildt hvor meget jeg kan nå ude i den virkelige verden, når der ikke lige er et indlæg der skal produceres.

MEN 10 år er altså også længe. C4G, og dermed jer, er mit længste parforhold ;) Måske vi skulle overveje en form for parterapi inden vi beslutter om vi skal gå hver til sit? ;)

Hvis jeg skal holde lidt liv i C4G, så bliver det på et lavere blus end før. Jeg er ret vild med min nyfundne offline-frihed. Indlægstyperne kan dog sagtens være de samme… Men hvilke var egentlig favoritterne? Jeg har jo været igennem en del forskellige gennem 10 år.

Og tak for alle jeres søde beskeder i min offline-periode. Jeg er et fantastisk sted i livet og er grund-lykkelig :)