Mor til en teenager!

I går skete der det, at jeg blev mor til en teenager. Min yndlingsdatter fyldte 13, og fejrede naturligvis med at kappe hovedet af en champagne i første forsøg. Hun drak den dog ikke ;)

Jeg ved godt det bare er endnu et år, og endnu et tal, men der er alligevel noget at sige at man har en teenage-datter. På den ene side er det skønt hun er blevet så stor at vi får nye interesser sammen (som passer lidt bedre med mine egne…), men jeg synes det er mærkeligt at jeg ikke længere køber pigetøj, men helt ægte voksentøj fra de samme butikker som jeg selv… Nogle gange ender vi endda i det samme, eller noget der ligner. God smag har hun jo ;)

Jeg tager stadig mig selv i at stoppe op og se på girly, glimmer-stads, og så fluks lægge det tilbage igen, da den tid jo ER forbi. Jeg har ikke længere en lyserød glitter-glimmer-pige (eller jo, hun vil sådan set gerne HANDLE  i “Glitter”, ha ha). Mellem os, så savner jeg det faktisk lidt. Da hun var lille købte jeg intet lyserød til hende, det var først da hun fik sin egen mening jeg kapitulerede. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle savne det…

De kloge (og diverse life quotes på Instagram) siger jo, at tiden og livet går stærkt. For mig personligt synes jeg egentlig tiden står lidt stille. Jeg føler mig klart mere som en på 27 end en på 37 ;) Men når man ser på sine børn, så kan man for alvor se og mærke tiden.

Jeg har jo heldigvis stadig to unger mere, og især Sirius på 4 holder os alle i gang, så der går da lige nogle år før det er helt slut. Det ER lækkert ens børn bliver store og mere selvstændige. Jeg elsker f.eks. Filucas rejer med os, og jeg vil se frem til at trave New York tynd med hende næste år, og roadtrippe i en Mustang til Canada sammen, mens jeg nyder hendes tørre jokes, og hendes helt fantastiske små observationer af verden og os.

Til jer med små piger (lyserøde eller ej!); Nyd det <3