Peter Doherty x The COB Gallery, Part 1.

For an English version, look below! Ingen London uden noget Peter Doherty -eller sådan føles det efterhånden. Vi var nemlig så heldige at vores besøg faldt sammen med pressevisningen for Doherty’s seneste kunstudstilling, hvor hans “Blood Art” blev udstillet. Jeg har enormt stor respekt for hans kunst, og har altid gerne ville se det up close. Det bliver bare så sjældent vist frem, faktisk har han kun 2 gange tidligere holdt en fernisering, og den sidste fandt sted i 2008 i Paris.

Mig om Doherty

Der er mange der ikke forstår min fascination af Doherty. Men det er måske fordi man kun har læst om hans forbrug af narko, og hans tidligere forhold til Kate Moss. De to ting er for mig komplet ligegyldige. Jeg tager afstand fra brugen af narko, men det er noget jeg sagtens kan se bort fra, når jeg vurderer kvaliteten af hans sangskriverevner og kunstneriske talent. Jeg vurderer og bedømmer hans produktion, ikke hans liv. Og modsat mange andre vil jeg mene, at Kate Moss har ødelagt mere for ham, end han har for hende. Man kan ikke lave en søgning på hans navn (eller skrive et blogindlæg, ha ha), uden at hendes navn konstant skal linkes til hans. Han havde slet ikke behov for den “Se & Hør”-berømmelse han fik gennem hende, når han blev trukket gennem sølet og hånet på diverse forsider. Jeg ville virkelig ønske, at folk ville skille de to ting af, og lade hans karriere tale for sig selv.

Hjemme hos Doherty

I dag er Doherty flyttet fra London til Paris, for at få mere fred og dyrke sin musik og kunst. Han har stadig sit lejede hus i Wiltshire, men det har af flere omgange været vandskadet, så de fleste ting står bare i depot til opbevaring, og det er ikke et sted han bor. En del ting står dog stadig som de gjorde, da han var der, men det bærer præg af, at det var en tid, hvor han havde det svært, og han ikke var der så ofte. Den seneste tid var han vist mest i sin Camden-bolig, som han også stadig har, og som jeg besøgte tilbage i august, dengang jeg fik min tatovering. Og hvis jeg havde været i tvivl, var jeg da i hvert fald overbevist der; Han er en utrolig behagelig mand, lidt generet og meget reserveret -og noget af en samler! Sidstnævnte er ret vigtigt i denne sammenhæng, da det blev brugt i COB Gallery’s udstilling.

Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg fik et chok, da jeg kom ind og så et hjem fyldt med gamle tindåser, støvede, antikke glasflasker (i bedste fald, nogle var vist bare gamle og snavsede), male/tegneudstyr der flød på borde og gulv, britiske flag, tørklæder og meget andet -og vi taler altså virkelig store mængder. Det var et kig ind i den private Peter’s liv, som jeg egentlig ikke havde behov for dengang. Men i dag, efter jeg så den udstilling i London, forstår jeg endelig hvad det var han havde gang i. Det var ikke bare et rodehoved, en stakkels narkoman om man vil, men en mand der lever i en anden tid end alle os andre. Og som forsøger at skabe et udtryk, og finde inspiration, gennem samlinger af diverse antikviteter. Ting som vi andre måske for længst ville have kasseret, men som han kan se noget fantastisk i, når det bliver sat i en sammenhæng. Og det er helt sikkert derfor han er Peter Doherty, og jeg bare er en blogger der skriver om ham ;)

Det blev meget langt det her, men I skal vide hvor meget jeg har slettet. Han lader sig ikke beskrive kort, men håber I alligevel har fået et ordentligt indblik i mine tanker omkring ham.

Han er en libertiner, i ordets ægte forstand, det er printet under hans hud (og nej LOC, det er ikke nok at kalde en plade det, for at få den betegnelse…), og han lever en boho-tilværelse i en Baudelaire/Flaubert/Wilde verden <3

Hvis I stadig læser med (det skal I, ha ha), så vil jeg først give jer et indblik i de udstillede ting fra hans hjem med mine kommentarer, så I får en fornemmelse af hans verden -ham som kunstner. Og også som en person der bestemt heller ikke er helt uden humor, med f.eks. en News of the World Beatles spiseseddel (han har netop fået en erstatning fra den nu lukkede avis, fordi de aflyttede hans telefon), og et stykke af en artikel med overskriften “Pete’s Pipe Pickle. Eller som en person der i sin ulykkelige forelskelse, ikke kunne stoppe med at købe elefantfigurer, fordi ekskæresten samlede på dem (ja, det var hende…). Så viser jeg de udstillede værker i et kommende indlæg for sig selv:

Han spiller i øvrigt i København, i Amager Bio d. 1/4 -og I kan roligt regne med, at jeg er der ;)

No trip to London without some Doherty, or so it seems. We were so lucky that his “Blood Art” was exhibited at The COB Gallery, and they had a press view this Friday. I have so much respect for his artwork, and have always wanted to see it live, it’s just so rarely on show. He has actually only had 2 prior exhibitions, the last one was in Paris in 2008.

A lot of people don’t understand my fascination of Doherty. But it’s probably because they’ve only read about his drug related problems, and his former relationship to Kate Moss. Those two things are completely unimportant to me. It’s something you should disregard when you evaluate the quality of his artwork and as a songwriter and poet. I evaluate his products, not his lifestyle. I’d really wish that people would separate those two things, and let his career speak for itself.

Today Doherty has moved from London to Paris to get more privacy. He still has his flat in Wiltshire, but has been flooded several times, so most of his stuff there is in storage. However, some items are still there, the way they were back in the days. They tell the story of a certain period of his life.

Lately, when he has been in London, he has lived in his Camden flat, which I visited this August when I got my Doherty-tattoo. And if I had any doubts before, I was even more convinced that he is a very sweet and pleasant man, a bit shy and very private –and a collector! That last thing is quite important in the COB Gallery exhibition.

The curator, Cassie Beadle, has chosen to exhibit some of his private collection as well. Lockets, trinkets, uniforms, tincans and lots more. And it is the perfect choice. I cleary shows, that Peter isn’t a poor drugged up man, who can’t take care of his home –as the tabloids have enjoyed to portray him during the years. But it’s the portrait of a man, who simply lives in another time. He collects these antique things for inspiration and of course for his amusement as well. Things which others probably would have thrown out –and I’ve tempted to quote Doherty saying: ”Broken glass. It’s just like glitter, isn’t it?”. He sees things others don’t see. It creates the perfect impression of a working artist and poet.

He’s a libertine, in the word’s true meaning, and it’s even printed underneath his skin. He’s living a boho life in a Baulelaire/Flaubert/Wilde world <3

Above are the pictures of some of his exhibited things to tell you some of the story of Peter Doherty. You can click on them to make them larger.