Mor til en teenager!

Beauty: Mine håndbagage musthaves

REKLAME for Rexona

Det er ingen hemmelighed at jeg er begyndt at rejse rigtig meget, især ikke hvis man følger med via Instagram. Det er næsten en gang om måneden vi er afsted på længere og kortere ture -Med eller uden børn. Det betyder også, at jeg altid har et grundsæt af plejeprodukter liggende i en lille makeup-pung, som nemt glider ned i en håndtaske (og gennem security hvis det ikke er et roadtrip). Jeg er blevet ret god til kun at pakke det jeg virkelig har brug for, hvis nu vi har en layover, bagagen er forsinket eller jeg bare lige hurtigt skal finde mine vigtigste ting frem fra et handskerum.

Det ser sådan her ud:

Det her kan jeg klare mig på i et stykke tid (og det prøvede jeg faktisk da vi var i Brasilien i sommerferien, og vores bagage var forsinket to døgn).

En neutral parfume der kan gå til alt, et hårelastik så man kan lave en knold (som jo løser alle “bad hair days”), en fugtgivende maske til rejsetræt hud, en mascara (som i en snæver vending kan gå som øjenbrynsfarve, tried and tested…), solcreme til ansigtet (faktor 50 så det går til alle lande, min hud takker mig), og læbepomade med solfaktor. Lidt undervurderet, men mine læber bliver vildt tørre hvis jeg ikke sørger for at beskytte dem når UV-indekset er højt. Jeg har faktisk én gang prøvet at blive solskoldet på læberne -Det prøver man kun én gang, og så bruger man læbepomade med solfaktor. Lige denne læbepomade er jeg særligt glad for, da jeg fik den i bryllupsgave af indehaveren af en surf-shop i Venice :)

Og så kommer vi jo til deodoranten, eller antiperspiranten som det i virkeligheden er (hvis I er lige så forvirrede som jeg var, så tjek dette link om “Hvad er en antiperspirant“). Jeg har takket ja til at samarbejde med Rexona fordi deres antiperspirant i forvejen lå i min makeuppung. Når man er på lange rejser, hvor et bad ikke altid er en mulighed, så er man pænt afhængig af at man har nogle gode produkter. “Fake it till you make it” fristes man til at sige. Deres “Motionsense”-serie er genial hvis man, som jeg, altid har løbetøj i håndtasken, og gerne vil være aktiv på rejsen. Eller har siddet på en flyver i over 10 timer, og ens bagage efterfølgende er forsinket ;)

I næste måned drager jeg over Atlanten igen, tjek ind på Instagram (@clamour4glamour) hvis I vil med. Jeg tænker også jeg kommer til at blogge om vores rejser, men der kan godt gå lidt tid.

6 kommentarer

  • Min søster gav mig sådan en mini-taskeparfume æske med 5 af Cleans parfumer, som er helt fantastisk til håndtasken – og så kan man veksle lidt :D Den lilla er bare så god.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg synes også de er super gode når man skal have noget der er relativt neutralt, og som går til det meste. De er ikke super spændende, men det er bare også svært at sige noget decideret dårligt om dem :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for gode tips :-)
    Hvilke mærker er mascaraen og læbepomaden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Mascaraen er fra Sephora og jeg har ikke lige læbepomaden på mig lige her, men alt med solfaktor er et hit.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg medbringer også altid tyggegummi når jeg skal ud og flyve. Jeg bilder mig selv ind at jeg mindsker muligheden for propper i ørerne ved at tygge på det når flyet letter og lander.. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ha ha, det tror jeg også er rigtigt nok, eller det er jo fordi man så tvinges til at synke, og når man går det udlignes trykket i ørene. Jeg synker vist bare, ha ha :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Mor til en teenager!